Efter skandalesag: Udskældt direktør får millionbeløb med ud ad døren

Vi var kun nået ganske få dage ind i maj, da direktøren for børn- og skoleforvaltningen i Randers Kommune, Michael Maaløe, fik besked på at pakke sine ting og tage hjem.

Årsagen var en opsigtsvækkende undersøgelse af arbejdsmiljøet i hans forvaltning, der vidnede om en frygtkultur, dårlig ledelse og tilbageholdelse af oplysninger inden politiske beslutninger. En undersøgelse, der blev sat i søen, efter JP Randers havde afsløret en lang række problemer i forvaltningen.

Nu er en officiel fratrædelsesaftale indgået mellem Randers Kommune og Michael Maaløe, men hverken kommunaldirektøren eller den nu fyrede direktør har over for JP Randers ønsket at fortælle, hvor stor en pose penge, Michael Maaløe får med sig hjem sammen med fyresedlen.

JP Randers har dog fået aktindsigt i eks-direktørens ansættelsesvilkår og fratrædelsesaftale, og den viser, at Michael Maaløe får et millionbeløb efter sin fyring.

Helt præcist får han knap 1,6 mio. kr.

Ligesom alle andre chefer på sit niveau, har Michael Maaløe ifølge sin kontrakt ret til et års løn plus et års pensionsbidrag i fratrædelsesgodtgørelse. Og med en månedsløn på 107.979,23 kroner og et pensionsbidrag på 20,74 pct., løber det op i helt præcis 1.564.489,47 kr.

Den eneste måde, hvorpå kommunen kunne undgå at betale millionbeløbet, var, hvis der havde været tale om fyring på grund af »væsentlig misligholdelse«, men det har man altså her vurderet, at der ikke er. Dog har kommunen fastholdt ikke at udbetale godtgørelse »udover rammeaftalens bestemmelse«.

Hverken kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt eller Michael Maaløe har ønsket at kommentere fratrædelsesaftalen, ligesom Michael Maaløe heller ikke har nogen øvrige kommentarer til sin afskedigelse.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

»En syg kultur«

Siden december har JP Randers beskrevet, hvordan ledere er brudt sammen i gråd, dokumenter er blevet hemmeligholdt, og medarbejdere på stribe er blevet langtidssygemeldte i børn- og skoleforvaltningen i Randers.

Der er blevet talt om »en syg kultur«, hvor den nu fyrede forvaltningsdirektør er blevet beskyldt for at fordreje oplysninger til politikerne inden store beslutninger om bl.a. besparelser på en skole for specialbørn. Besparelser, som flere forældre til specialbørn mener har forværret deres børns tilstand.

JP Randers’ afsløringer af problemer i børn- og skoleforvaltningen fik i januar et flertal i byrådet til at igangsætte en uvildig undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Human House, og det er den undersøgelse, der i begyndelsen af maj kostede Michael Maaløe jobbet efter to år, hvor han ifølge JP Randers’ oplysninger har fået ikke mindre end 10 påbud af kommunaldirektøren.

Undersøgelsen bekræfter blandt andet, at flere medarbejdere har oplevet en frygtkultur på arbejdspladsen.

I fem interviews har medarbejdere f.eks. fortalt om, at hvis de har været uenige med direktøren, har de oplevet, at »man kan blive truet med fyring, og at man kan komme til, hvad der opleves som uventede tjenstlige samtaler, hvor man kan opleve at komme i forhør eller blive sat på plads af direktøren.«

Det fremgår af undersøgelsen, at medarbejdere har oplevet, at »man enten er inde i varmen eller ude i kulden ved direktøren alt afhængig af, om man er enig med ham eller ej.«

»Det kan bevirke, at man ikke siger direktøren imod af frygt for at få skæld ud, at blive nedgjort eller blive fyret,« står der i undersøgelsen.

Her har andre også beskrevet Michael Maaløe som en direktør, der fremstår »arrogant« og som »nedgør forslag, så man føler sig dum, er uempatisk, og at andres meninger og faglighed negligeres.«

Selvom kommunen slet ikke har bedt om at få undersøgt anklager om, at forvaltningsdirektøren, som JP Randers har beskrevet, er beskyldt for at manipulere oplysninger til byrådet, er der alligevel eksempler på dette i den færdige undersøgelse.

I fem interviews har medarbejdere fortalt, at de oplever, at deres faglighed »ikke bliver præsenteret retvisende for politikerne af direktøren.«

»I denne forbindelse nævnes det, at direktøren har tilbageholdt oplysninger fra politikerne, at direktøren kan skjule eller filtrere oplysninger til det politiske niveau ud fra, hvad han vurderer er gavnligt,« og »at direktøren ikke orienterer politikerne om hele sandheden og dermed ikke får givet et retvisende billede af, hvordan tingene forholder sig«, står der.

Michael Maaløe har ifølge undersøgelsen selv forklaret, at han »i forbindelse med forskellige møder spørger ind til, hvad der rører sig, således at han kan bringe det videre til det politiske niveau.«

Det fremgår også, at han i forbindelse med kritik af sin ledelsesstil har forklaret, at »hans rolle er forskellig på forskellige møder, men at han er opmærksom på ikke at træde ind i sine lederes ledelsesrum og derfor ikke gør dette.«

Indtil der bliver ansat en ny direktør for området, vil kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt varetage ledelsen af børn- og skoleforvaltningen.