Forældre tippede byrådet om mulig tilsynssag: »Hemmeligholdt« brev førte til afstemning om mistillidsvotum til direktør

To mødre tippede tidligere i år byrådet i Randers om, at Ankestyrelsen havde bedt politikerne forholde sig til en mulig tilsynssag. Det havde direktøren for børn- og skoleforvaltningen ikke fortalt om på et udvalgsmøde, hvor han ifølge interne dokumenter blev spurgt direkte ind til sagen. Selv siger direktøren, at han har stort fokus på at give rettidig information til byrådet.

Artiklens øverste billede
På et udvalgsmøde 1. juni blev børn- og skoledirektør Michael Maaløe spurgt ind til en mulig tilsynssag fra Ankestyrelsen, men undlod at fortælle om sagen. Arkivfoto: Anne Myrup Pedersen/Ritzau Scanpix
Hvis du vil vide mere om Randers

En sen tirsdag aften i juni sendte to mødre en mail til hele byrådet i Randers.

Inden for bare få døgn fik deres henvendelse jorden til at slå kraftige revner under en af de øverste embedsmænd i kommunen.

»Vi er rystet over den manglende retssikkerhed,« stod der i mailen, som blev sendt den 1. juni 2021 kl. 22.31.

De to mødre skrev på vegne af over 100 forældre i byen, der i månedsvis havde kæmpet mod en beslutning fra 2019, hvor kommunen havde valgt at afskaffe heldagstilbud på specialområdet for børn.

Derfor havde de klaget til Ankestyrelsen over kommunens beslutning, og det var det forløb, der fik dem til at hive fat i lokalpolitikerne.

»Vi ønsker at orientere byrådet om, at Ankestyrelsen har stillet spørgsmål til byrådet angående en mulig tilsynssag,« skrev de i mailen, der med det samme fik flere byrådsmedlemmer op af stolen.

Byrådet var nemlig slet ikke klar over, at Ankestyrelsen havde sendt et brev stilet direkte til byrådet.

Det fremgår af en række interne dokumenter og mails, som JP Randers er kommet i besiddelse af.

Tværtimod havde flere politikere tidligere samme aften, som forældrene skrev til byrådet, været til et udvalgsmøde, hvor direktøren i børn- og skoleforvaltningen, Michael Maaløe, angiveligt var blevet spurgt direkte ind til Ankestyrelsens sag.

Alligevel fortalte direktøren på udvalgsmødet tilsyneladende ikke politikerne om sagen, fremgår det af dokumenterne.

Opfattet som en fortielse

Som JP Randers tidligere har beskrevet, er Michael Maaløe to gange på 14 måneder blevet bedt om at stå skoleret foran kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, der har vedtaget 10 punkter, som Michael Maaløe skal følge.

De første fem punkter kom i kølvandet på massiv kritik fra samtlige dagtilbudsledere i kommunen, der over for kommunaldirektøren i 2020 fortalte om store problemer med arbejdsmiljøet i forvaltningen.

Tidligere i år blev Michael Maaløe pålagt yderligere fem punkter, der bl.a. handler om, at han skal have fokus på »større kvalitet i sagerne til udvalget.«

I samme ombæring blev det understreget, at Michael Maaløe skal give »rettidig information til byrådet af emner af særlig interesse, f.eks. ankestyrelsessager.«

»Der skal kunne være tillid til, at de informationer, som direktøren giver til udvalgene/byrådet, er korrekte,« står der i en mail fra kommunaldirektøren den 30. juni 2021.

Ifølge JP Randers’ oplysninger er det netop mailen fra de to mødre, der var medvirkende til, at Michael Maaløe i sommer skulle til samtale med kommunaldirektøren og borgmester Torben Hansen (S).

Kort efter, at byrådet modtog de to mødres mail, udtrykte en række byrådsmedlemmer ifølge JP Randers’ oplysninger mistillid til direktøren og krævede en afstemning om, hvorvidt han skulle fyres.

Det fremgår bl.a. af en mail, som JP Randers er i besiddelse af, at Michael Maaløe »blev spurgt til sagen« på et møde i skole- og uddannelsesudvalget den 1. juni 2021, men at direktøren på mødet ikke fortalte om henvendelsen fra Ankestyrelsen.

Ifølge forvaltningen fortalte Michael Maaløe ikke om brevet, da han blev spurgt ind til sagen, fordi han ikke kunne »identificere sagen« ud fra de spørgsmål, der blev stillet på mødet.

Ifølge JP Randers’ oplysninger blev de manglende svar på udvalgsmødet i nogle afkroge af byrådet opfattet som en fortielse af den mulige tilsynssag.

»Randers Byråd har alene fået kendskab til Ankestyrelsens brev, fordi en række forældre har videresendt dette til byrådet,« skriver byrådsmedlem for Velfærdslisten Kasper Fuhr Christensen i en mail til børn- og skolesekretariatet den 2. juni 2021.

»Hvorfor har forvaltningen hemmeligholdt Ankestyrelsens brev af 19. maj 2021 for Randers Byråd, selv om det klart og tydeligt fremgår af brevet, at det er stilet til Randers Byråd?,« spørger han i mailen, hvor han tilføjer, at han er »rystet over, at forvaltningen ikke har oplyst Randers Byråd om Ankestyrelsens brev.«

Over for Kasper Fuhr Christensen afviste forvaltningen, at der var tale om en hemmeligholdelse, viser en mail.

Direktør: »Gør mig umage«

Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring og ekspert i offentlig ledelse ved Aalborg Universitet, kan en forvaltning ikke nødvendigvis forventes at videregive oplysninger om f.eks. en mulig tilsynssag med det samme, forvaltningen bliver klar over det.

Til gengæld er det et krav, at embedsmænd taler sandt - f.eks. i en situation, hvor en politiker spørger ind til en konkret sag, som embedsmanden kender til.

»Offentligt ansatte har sandhedspligt, så hvis man er vidende om, at der er kommet en sag, må man ikke sige nej,« forklarer han.

»I alle sammenhænge har man sandhedspligt, og det har man i særdeleshed, hvis politikere spørger,« tilføjer Per Nikolaj Bukh.

JP Randers har uden held forsøgt at få et interview med Michael Maaløe, der i stedet har bedt om at få tilsendt spørgsmål via mail.

I et skriftligt svar skriver Michael Maaløe bl.a., at han »altid bestræber« sig på at udøve en ledelse, der »er præget af ordentlighed,« og at der skal »være plads til, at der kan ske fejl.«

»Som direktør gør jeg mig umage for at sikre, at byrådet får rettidig information. Det har jeg stort fokus på,« skriver Michael Maaløe i svaret.

Han tilføjer:

»Som direktør er jeg også optaget af at sikre, at de politiske beslutninger bliver omsat til handlinger i organisationen, og at de politiske intentioner er kendte. Tilsvarende er jeg optaget af, at de problemstillinger og udviklingspotentialer organisationen oplever, bliver løftet til politisk drøftelse og eventuel beslutning.«

JP Randers har spurgt Michael Maaløe, hvorfor han undlod at orientere udvalgets politikere, da han blev spurgt direkte ind til sagen. Hvordan han forholder sig til påstanden om ”hemmeligholdelse”. Samt hvornår han præcis blev bekendt med brevet fra Ankestyrelsen til byrådet. Han er dog ikke vendt tilbage med svar på disse spørgsmål.

Michael Maaløe har tidligere forklaret, at han ikke kan kommentere en lang række af de oplysninger, som JP Randers er kommet i besiddelse af, da der ifølge ham er tale om interne dokumenter, som er omfattet tavshedspligt.

»Hvis jeg går ind i at kommentere på det, så bryder jeg min tavshedspligt, og det kan jeg ikke,« har han forklaret.

Han har også forklaret, at »det er vigtigt« for ham »at se fremad,« og at han hele tiden arbejder på, hvordan han kan udvikle sin ledelse og forbedre dialogen med organisationen.

»Jeg bestræber mig på at udøve ledelse, der er præget af ordentlighed. Det gør jeg både i den direkte dialog og gennem den struktur, vi har i organisationen, og som sikrer inddragelse og dialog,« har han skrevet i et svar.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt har ikke ønsket at svare på spørgsmål, da der ifølge ham er tale om tavshedsbelagte oplysninger i de dokumenter, som JP Randers er kommet i besiddelse af.

»Jeg har tillid til Michael Maaløe og den opgave, han løser som direktør for børn og unge,« har Jesper Kaas Schmidt skrevet i et svar til JP Randers.

Som JP Randers tidligere har beskrevet, har Michael Maaløe fået 10 påbud om forbedring, han skal leve op til. Et af dem handler om, at der skal leveres rettidig og korrekt information til politiske udvalg. JP Randers har i den forbindelse spurgt kommunaldirektøren, om det pågældende punkt er en erkendelse af, at der tidligere har været eksempler på mangelfuld eller forkert information fra børn- og skoleforvaltningen til politikerne.

Kommunaldirektøren har dog ikke ønsket at svare på det spørgsmål.

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.