Ekspert om fordrejet information til byrådet: »Hvis det er rigtigt, er det et alvorligt problem for demokratiet«

Hvis politikerne ikke kan stole på, at de får et fyldestgørende billede fra embedsmændene, kan de reelt ikke agere som politikere, og så er det embedsmændene, der ender med at have magten. Det fastslår kommunalforsker Roger Buch.

Artiklens øverste billede
En tidligere embedsmand og flere politikere fortæller om en kultur i børn- og skoleforvaltningen, hvor der indimellem leveres fordrejet information til poltikerne. Kommunalforsker Roger Buch giver her sin vurdering af sagen. Arkivfoto: Jens Bangsbo
Hvis du vil vide mere om Randers

JP Randers undersøger børn- og skoleforvaltningen. Har du et tip eller en kommentar til sagen? Kontakt os uforpligtende på lbh@jplokal.dk eller thb@jplokal.dk.

»På den måde sidder direktøren og forvaltningen og styrer politikerne som sine marionetter. Det sker på en helt klassisk demagogisk facon.«

Sådan lød den hårde melding, da Jørgen Schirmer Nielsen, der tidligere i år blev fyret efter 20 år som ansat i børn- og skoleforvaltningen, stillede sig frem. Han fortalte, hvordan forvaltningen i flere tilfælde, ifølge ham, har fordrejet sandheden i oplysninger, der er blevet givet til politikere med det formål at få forvaltningens indstillinger til at glide let igennem politiske udvalg. Han har sågar selv været med til at tilbageholde og fordreje information, indrømmede han.

Den påstand har direktøren for børn- og skoleforvaltningen endnu ikke ønsket at kommentere. Til gengæld har Jørgen Schirmer Nielsens beretninger fået flere byrådspolitikere til at stemme i og fortælle, at de særligt de seneste år angiveligt har oplevet at få serveret forkert, fordrejet eller ensidig information fra børn- og skoleforvaltningen, inden der skulle træffes vigtige politiske beslutninger.

»Hvis det er rigtigt, er det et alvorligt problem for demokratiet,« fastslår kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Hvis politikerne ikke kan stole på, at de får et fyldestgørende billede fra embedsmændene, kan de reelt ikke agere som politikere, og så er det embedsmændene, der ender med at have magten. Som politiker er man fuldstændig overladt til embedsmændenes faglighed, saglighed og professionalisme, som er en nødvendighed for, at demokratiet kan fungere. Fungerer det ikke på en rimelig måde, fungerer demokratiet heller ikke,« tilføjer han.

Ingen er objektive, men der er en grænse

Det er dog vigtigt for Roger Buch at skyde illusionen om den totalt objektive forvaltning ned. For den findes ganske enkelt ikke, mener han. Men alligevel er der en grænse for, hvordan embedsmændene i en forvaltning bør agere.

»Idéen om, at embedsmænd er neutrale og ikke har fagligt funderede idéer om, hvad der er de vigtige problemer, og hvordan man løser dem, er en illusion. Når det er sagt, har de pligt til at servicere politikerne på faglig, saglig og professionel måde - også selv om de måtte have egne idéer om, hvordan man bør løse et problem,« siger han.

Han fortæller, at man inden for hans forskningsfelt bruger begrebet ”bureaukratisk politik” om embedsmænds forsøg på at påvirke politikere.

»Inde blandt embedsmændene foregår en masse politik. Ikke partipolitisk, men politik i forbindelse med eksempelvis besparelser, hvor de fleste ledende embedsmænd vil kæmpe for, at det ikke bliver i deres forvaltning - men derimod i de andres - at man sparer. At embedsmænd agerer på den måde i et forsøg på at gøre det bedste for egen forvaltning er én ting, selv om det ikke lever op til mytologien - og idealet - om objektivitet. Men hvis man ligefrem prøver at snyde på vægten over for politikerne, er det en helt anden snak og et alvorligt problem for både demokratiet og politikerne,« siger Roger Buch og understreger, at han i øvrigt mener, at det er en ualmindelig dårlig strategi.

»Det kan godt være, man kan løbe om hjørner med politikerne en gang eller to, men på et tidspunkt opdager de det, og så kan det ende med, at ens karriere stopper. De embedsmænd, der tænker langsigtet, lader være med den slags ting, for på et tidspunkt har det det med at ramme dem selv i nakken,« siger han.

Netop på grund af den bureaukratiske politik er det ifølge Roger Buch afgørende, at politikere besidder en vis skepsis.

»Selv om mange embedsmænd bestræber sig på at gøre det hele efter bogen, skal man som politiker have en meget god portion sund skepsis, turde stille kritiske spørgsmål og bede om alternative analyser, hvis man ikke synes, at det, forvaltningen kommer med, er overbevisende. Ellers kan man risikere, at det bliver embedsmændene, der kommer til at bestemme i stedet for politikerne,« siger han.

Borgmester: »Ikke tilfredsstillende«

Michael Maaløe har ikke ønsket at kommentere påstandene om tilbageholdt, fordrejet eller ensidig information fra hans forvaltning til politikerne.

Det har til gengæld borgmester Torben Hansen (S), som i en skriftlig kommentar til JP Randers skriver:

»Det er meget vigtigt for os, og afgørende for det politiske arbejde og kvaliteten i beslutningerne, at udvalg og byråd får de nødvendige og rigtige informationer og dermed et korrekt grundlag for at træffe beslutninger. Eksempelvis har sagerne vedrørende fællessamlingen og Ankestyrelsen ikke været belyst tilstrækkeligt i børn- og skoleforvaltningen. Det har ikke været tilfredsstillende. Det er imidlertid sager udvalg og byråd for længst har forholdt sig til politisk og udtalt den nødvendige kritik af.«

»I det nye år starter de nye udvalg op, og hvis samarbejdet med forvaltningen mod forventning ikke fungerer tilfredsstillende, så har jeg en klar forventning om, at politikerne henvender sig til undertegnede.«

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.