Forældre mener, at deres sårbare børn er blevet udsat for store besparelser på falsk grundlag

Henriette Malland kunne tydeligt se på sin søn, at der var noget galt.

Han var ikke den samme som bare få måneder tidligere. Han var begyndt at gemme sig inde på sit værelse, og han havde fået sværere ved at overskue hverdagen.

Hendes søn, Magnus, har infantil autisme, OCD og Tourettes syndrom. Derfor har han bl.a. svært ved at håndtere forandringer, så rammerne skal være så faste som overhovedet muligt, og han har brug for tryghed.

Men i 2019 gennemførte Randers Kommune store besparelser på specialskolerne, og siden er det kun gået én vej. Han har fået det meget værre.

»Han gik fra at være en glad dreng, der f.eks. altid rejste sig og tog imod vores gæster med et smil, til at miste gnisten til alt. Hans angst blev virkelig udpræget, for det er hans måde at reagere, når der er store forandringer, han ikke kan rumme,« fortæller Henriette Malland.

I flere måneder var hun nødt til at holde ham derhjemme i et forsøg på at få ham i trivsel igen.

»På grund af besparelserne blev klasserne på Randers Specialskole, hvor Magnus går, dobbelt så store, og der kom nye børn og meget nyt personale,« siger hun og fortæller, at det netop var besparelserne på specialområdet, der fik hende til at stille op til kommunalvalget sidste år, hvor hun blev valgt ind for borgmesterpartiet, Socialdemokratiet.

»Personale og ledelse på skolen har gjort, hvad de kan, men du kan ikke gennemføre så store besparelser, uden at det har store konsekvenser for så sårbare børn,« siger hun.

Og Henriette Malland er langt fra den eneste, der blev bekymret for sit barn.

Frygter tvangsfjernelse

Et andet sted i byen sidder en 12-årig dreng og gemmer sig under en dyne på familiens hems. Ligesom Magnus er han specialelev, men forleden blev han langtidssygemeldt af sin læge. Efter besparelserne blev rullet ud på specialområdet, har han, ifølge forældrene, kun fået det værre, og han har nu nået et punkt, hvor han, ifølge sin læge, ikke længere kan gå i skole.

I den samme periode har der, ifølge forældrene, været en del udskiftning i personalet.

Siden har kommunikationen med skolen ændret sig, fortæller forældrene. Fokus er gået mere væk fra diagnoserne, og årsagen til den 12-årige drengs adfærdsproblemer er blevet pålagt forældrene og deres forældreevne, ligesom skolen er begyndt at indberette familien til familieafdelingen i en sådan grad, at forældrene frygter, der lægges op til en tvangsfjernelse.

»Det æder mig op indefra,« lyder det fra drengens mor, Helene Hodal Jensen.

I et notat, som JP Randers er i besiddelse af, sår drengens socialrådgiver tvivl om, hvorvidt den skole, han går på, er i stand til at drage den nødvendige kobling mellem drengens adfærd og hans diagnoser.

»Risikoen ved dette er dog, at den nødvendige fortløbende autismespecifikke analyse, og dermed mulighed for at iværksætte de indsatser, som lige netop (navn, red.) har behov for, fremstår fraværende,« står der i notatet.

Bag de store besparelser, som over 100 forældre med specialbørn har kæmpet imod med næb og kløer, gemmer der sig et forløb, der får flere politikere til at så tvivl om, hvorvidt besparelserne nogensinde skulle have været gennemført.

En stribe dokumenter, som JP Randers er kommet i besiddelse af, viser, hvordan embedsværket i den forvaltning, der udarbejdede materialet forud for beslutningen, i den forbindelse er blevet beskyldt for at bruge forkerte tal og sammenligne skoler, der ifølge fagorganisationer og politikere er så forskellige, at det er direkte misvisende, at oplysningerne blev brugt.

»Da vi skulle tage stilling til besparelserne, lyttede jeg til kollegerne fra udvalget og fulgte deres indstilling om at stemme ja. Ærgerligt, at vi ikke fik konklusionerne fra jeres afdækning med i beslutningen og debatten. I givet fald havde jeg nok ikke kunnet stemme, som jeg gjorde,« siger Henrik Leth, da JP Randers præsenterer ham for en række af oplysningerne.

Da besparelserne blev stemt igennem, sad han i byrådet for Socialdemokratiet.

Og det er langtfra et enkeltstående eksempel på, at Børn og Skoleforvaltningen i Randers Kommune er blevet beskyldt for at stå bag kritisabel forvaltning.

10 påbud på 14 måneder

Siden byrådet i Randers for to og et halvt år siden valgte at skære millioner væk fra specialområdet, er problemerne væltet ned over børn- og skoleforvaltningen, og det har skabt stor politisk uro.

Midt i det hele står direktør Michael Maaløe, der har fået så meget kritik internt i kommunen, at han to gange på 14 måneder har stået skoleret foran kommunaldirektøren, to gange har byrådsmedlemmer udtrykt mistillid til ham, og i samme periode har han fået 10 påbud om forbedringer. Alligevel har et flertal i byrådet besluttet at beholde ham i direktørstolen.

Et af påbuddene handler om, at Michael Maaløe ikke har givet retvisende oplysninger til det byråd, hvor flere politikere efterhånden stoler så lidt på oplysninger fra forvaltningen, at de fortæller, at de stiller et hav af spørgsmål til oplysningerne, før de tør tage stilling til de beslutninger, der skal tages på Børn og Skoleområdet.

Mandag skal byrådet tage stilling til et forslag om en uvildig undersøgelse af Børn og Skoleforvaltningen og dens ledelse – herunder det psykiske arbejdsmiljø og oplysninger om, at der bliver leveret fordrejet information til byråd og udvalg inden vigtige politiske beslutninger.

Bag forslaget om en sådan undersøgelse står fem partier og lister, som i alt sidder på syv mandater i byrådet. For at få undersøgelsen skudt i gang kræver det et flertal på 16 af 31 byrådsmedlemmer.

Michael Maaløe har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel. I stedet har Randers Kommune sendt en skriftlig kommentar fra kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, der erkender, at et par konkrete sager ikke har været »belyst tilstrækkeligt« i forvaltningen.

»Det er meget vigtigt for en forvaltning, og afgørende for det politiske arbejde og kvaliteten i beslutningerne, at udvalg og byråd får de nødvendige og rigtige informationer og dermed et korrekt grundlag for at træffe beslutninger,« skriver kommunaldirektøren.

De store partier vil endnu ikke fortælle, hvordan stemmerne hos dem kommer til at fordele sig, fordi afstemningen foregår på et lukket punkt på byrådsmødet, men ifølge JP Randers oplysninger har der inden afstemningen været splittelse hos især Socialdemokratiet.

»Direktøren styrer politikerne«

En af de personer, der har oplevet problemerne indefra, er Jørgen Schirmer Nielsen. Han er 65 år, tidligere embedsmand og har gennem 40 år arbejdet i Randers Kommune, herunder 20 år i Børn og Skoleforvaltningen.

Han stod i december frem og fortalte om forvaltningen, som gennemsyret af en syg kultur, hvor alt er topstyret. Han fortalte også, hvordan han de seneste år har været med til at fordreje sandheden i oplysninger, der er blevet givet til politikere med det formål at få forvaltningens indstillinger til at glide let igennem politiske udvalg.

»På den måde sidder direktøren og forvaltningen og styrer politikerne som sine marionetter. Det sker på en helt klassisk demagogisk facon,« lød det.

Jørgen Schirmer Nielsen fortalte også, at kulturen, ifølge ham, ændrede sig, da Michael Maaløe blev ansat. Tonen blev hårdere, og forvaltningen blev »enormt topstyret«.

»Det har været et brud på det, man kalder ordentlighed. Det har berørt mig meget på min moral i forhold til, hvad en forvaltning er sat i verden for, og hvordan den bør agere,« sagde han.

Efterfølgende stod en række politikere fra forskellige partier frem og fortalte om en forvaltning, hvor man ikke altid kan stole på den information, der bliver leveret inden vigtige politiske beslutninger. Alle nævner de en fejlbehæftet økonomisk analyse, som dannede en del af grundlaget for besparelserne på specialskolen som ét af en stribe eksempler.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er det »et alvorligt problem for demokratiet«, hvis oplysninger til politikere bevidst bliver fordrejet eller tilbageholdt.

»Politikere er jo fuldstændig overladt til forvaltningens faglighed og saglighed, og det er helt nødvendigt for, at demokratiet kan fungere. Hvis politikerne ikke får et fyldestgørende billede fra embedsværket, kan de heller ikke agere som politikere. Så er det pludselig embedsmændene, og ikke de folkevalgte, der ender med at sidde på magten,« siger han.

Betjening af politikerne

Michael Maaløe har tidligere skrevet til JP Randers, at hans forvaltning »gør sig umage med at betjene politikerne«, og at forvaltningen også gør sig »umage for at imødekomme behovene bedst muligt« på specialskoleområdet.

»Jeg vil dog gerne understrege, at det er vigtigt, at alle medarbejdere er trygge ved at henvende sig med spørgsmål, der vedrører arbejdsmiljøet. Jeg vil opfordre medarbejderne til at gå til deres tillidsrepræsentant eller leder med deres synspunkter,« har Michael Maaløe tidligere skrevet.

Et andet eksempel er en mulig tilsynssag fra Ankestyrelsen, som byrådet måtte tippes om af forældre, fordi Børn og Skoledirektør Michael Maaløe ikke havde fortalt om sagen på et udvalgsmøde, selv om han ifølge interne dokumenter, som JP Randers er i besiddelse af, blev spurgt direkte.

Selv har borgmester Torben Hansen (S) over for JP Randers erkendt, at informationen fra forvaltningen i visse tilfælde ikke har været »tilfredsstillende«.

Hvordan han generelt forholder sig til sagen og afsløringerne, samt hvordan han vil stemme mandag ved spørgsmålet om en uvildig undersøgelse, vil han dog ikke ud med.

»Det er vigtigt for mig og afgørende for det politiske arbejde og kvaliteten i beslutningerne, at udvalg og byråd får de nødvendige og rigtige informationer og dermed et korrekt grundlag for at træffe beslutninger,« skriver borgmesteren.

»Herudover vil jeg ikke kommentere personalesager, der skal behandles i byrådet, gennem medierne, ligesom jeg heller ikke vil kommentere lukkede sager på byrådets dagsorden,« tilføjer han.