Far til specialbarn: »Vi kan vælge imellem hængning eller skydning af vores søn«

»Han er blevet depressiv og går hele tiden og siger ”Jeg er så dum”,« fortæller Brian Høst om sin søn.

Artiklens øverste billede
Sigurd er elev på Randers Specialskole, hvor der ifølge hans far, Brian Høst, er sket en udvikling, som får ham til at frygte for Sigurds trivsel og fremtid. Privatfoto

Da Sigurd Høst som en lille, seksårig gut startede på Randers Specialskole, havde han en drøm.

Han ville være kok og starte sin egen delikatessebutik, der skulle hedde ”Frikadellen”. I dag er han 13 år og har ingen ambitioner for fremtiden.

»Sigurd er gået fra at have en drøm til at leve i et mareridt,« konstaterer hans far, Brian Høst.

Han har de seneste år set sine søn ryge længere og længere ud i mistrivsel, og han er ikke i tvivl om forklaringen.

»Det startede samtidig med besparelserne. Der kan trækkes tråd 1:1. Man er i gang med at ødelægge børnene,« siger han og henviser dermed til de omfattende besparelser, der i 2019 blev rullet ud på specialområdet.

Han fortæller, at Sigurd i de første år på Randers Specialskole af personalet blev beskrevet som »en lille sol«, der var ven af alle og hjalp, hvor han kunne.

»Nu er han begyndt at stamme, har fået tinnitus på sit hørende øre og problemer med hukommelsen som et tegn på stress. Han kan ikke følge med i timerne. Han er blevet depressiv og går hele tiden og siger ”Jeg er så dum”. Og det hele bliver værre og værre,« siger Brian Høst.

Gik rundt med brækket arm

Sigurd er døv på det ene øre, har et dårligt syn og er mentalt retarderet, hvilket betyder, at hans funktionsniveau på de fleste områder svarer til en syvårigs. Men Sigurd Høst har trods alt et sprog, kan selv bevæge sig rundt og er på visse områder alderssvarende. Dermed er han væsentligt bedre stillet end mange af sine skolekammerater.

»En dag til idræt brækkede Sigurd armen, men det blev ikke opdaget. Den dag gik han selv i bad, tog selv tøj på, pakkede selv sin sportstaske og gik selv ud til bussen med enorme smerter,« fortæller Brian Høst.

»Vi var hos lægen 15 minutter efter, han kom hjem. Vi kunne med det samme se, at armen var brækket. Men det var ikke blevet opdaget på skolen,« siger han og understreger, at det ikke er en kritik af skolens personale. Det handler ifølge Brian Høst om, at der ikke er personale nok til de mange børn.

»De voksne på skolen er superhelte. I hvert fald det tætteste, man kan komme på at være det. De gør alt, hvad de kan, og de løber stærkt. Men de kan ikke følge med, for der er ikke nok af dem,« siger han.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

»På Sigurds skole går kommunens mest handicappede børn. Når Sigurd kan blive svigtet til idræt og efterladt med en brækket arm, hvem siger så, at Martin, der intet sprog har, ikke bliver glemt i liften, fordi et andet barn råber højere?,« spørger han.

1:1 undervisning - af buschaufføren

Da Sigurd Høst i sin tid blev visiteret til Randers Specialskole stod der, ifølge forældrene, at han ville have gavn af 1:1 undervisning, og det fik han.

»En lærer tog ham jævnligt med til købmanden og lavede regnestykker der. Eller ud i skoven og fandt ting. De fangede børnene der, hvor de var. Det gør man ikke mere. Ikke fordi man ikke vil, men fordi der ikke er tid til det,« siger Brian Høst og tilføjer:

»De sidste par år har han fået eneundervisning én gang. Det var af buschaufføren, som på en køretur lærte ham om et band.«

Artiklen fortsætter under billedet.

13-årige Sigurd Høst er i takt med besparelserne gået fra at være en glad dreng til at være depressiv, fortæller hans far. Privatfoto

Ifølge Brian Høst var der ved Sigurds skolestart 4 faste voksne til en gruppe på 5-6 børn. I dag er børnegruppen vokset til 13-16 børn, men hverken far eller søn har overblik over de voksne.

»Helt ærligt, så ved jeg ikke, hvem eller hvor mange, de voksne er. Vi kender dem ikke længere. Børnegruppen er mere end dobbelt så stor, der er mange vikarer og stor udskiftning i det faste personale. Jeg har givet op ift. at vide, hvem de voksne er, og det har Sigurd også,« siger han.

»Men det er ikke den eneste forringelse. Inden besparelserne havde skolen egen ergoterapeut og egen talepædagog. De er der heller ikke længere,« fortæller han.

»Vi kan vælge imellem hængning eller skydning«

Tidligere i denne måned kunne JP Randers fortælle, hvordan skolebestyrelsen på Randers Specialskole advarede om et eksploderende millionunderskud.

Inden jul blev bestyrelsen af skolens ledelse orienteret om, at der var et underskud på 2,9 mio. kr. Nu forventer man, ifølge skolebestyrelsen, pludselig et underskud på 16,1 mio. kr. for næste år.

Hos Randers Kommune har man hverken kunnet be- eller afkræfte tallet. I stedet har man sat gang i en økonomisk analyse, som man forventer svar på inden månedens udgang. Men hvis skolebestyrelsens fremlægning af økonomien er rigtig, er der i dén grad grund til bekymring, mener Brian Høst.

»Efter besparelserne på skolen nærmer vi os i forvejen et sted, hvor specialbørn bliver behandlet som normalfungerende børn, fordi der ikke er hænder nok til andet. Hvis underskuddet betyder yderligere besparelser, ved jeg ikke, hvad vi skal gøre. Helt egoistisk håber jeg, at Sigurd bliver færdig med skolen, inden yderligere besparelser bliver rullet ud, for så overlever han måske det her.«

Som far har Brian Høst én bøn til politikerne: Smid penge i skolen, så underskuddet kan lappes.

»Med besparelser får vi børn, der bliver mere og mere depressive og ender med at hoppe direkte ud i førtidspension, når de er færdige med skolen. Jeg er klar over, at ingen af børnene på Randers Specialskole bliver astrofysikere, men en del af dem vil kunne bidrage med et eller andet, hvis de får en ordentlig opvækst og skolegang,« siger han.

Hvad angår Sigurd, står forældrene over for et svært valg, hvis ikke der bliver smidt penge i skolen. Enten skal deres søn fortsætte på specialskolen med de konsekvenser, besparelserne har medført. Eller også skal de hjemtage ham med en sygemelding.

»Vi kan vælge imellem hængning eller skydning af vores søn,« siger Brian Høst.

I børn- og skoleforvaltningen vil man ikke kommentere enkeltsager, og vil heller ikke kommentere forholdene på Randers Specialskole, da man afventer resultaterne af den økonomiske analyse. Men skolechef Carsten Fredslund Andersen har tidligere fastslået, at skolebestyrelsens opråb om det forventede millionunderskud bliver taget meget alvorligt.

Kritik fra flere sider

Brian Høst er ikke den eneste, der har rejst kritik af specialområdet i Randers Kommune.

JP Randers har tidligere beskrevet, hvordan flere end 100 forældre har kæmpet mod store besparelser på specialskolen, der blev gennemført i 2019. Flere forældre mener desuden, at deres sårbare børn blev udsat for besparelser på et falsk grundlag.

En af dem, der ligesom Brian Høst føler sig ramt af besparelserne, er Henriette Malland, der har sønnen Magnus, som har infantil autisme, OCD og Tourettes syndrom.

»På grund af besparelserne blev klasserne på Randers Specialskole, hvor Magnus går, dobbelt så store, og der kom nye børn og meget nyt personale,« har hun tidligere forklaret.

På grund af besparelserne stillede hun op til kommunalvalget sidste år, hvor hun blev valgt ind for borgmesterpartiet, Socialdemokratiet.

»Personale og ledelse på skolen har gjort, hvad de kan, men du kan ikke gennemføre så store besparelser, uden at det har store konsekvenser for så sårbare børn,« sagde hun i januar til JP Randers.

I 2019 sendte fagorganisationer hårde anklager mod forvaltningen, som de beskyldte for at bruge misvisende tal som en del af baggrunden for besparelserne.

Michael Maaløe, der er den øverste direktør for børn- og skoleforvaltningen, har tidligere i et skriftligt svar til JP Randers understreget, at »forvaltningen gør sig umage med at betjene politikerne«, ligesom han har forklaret, at besparelserne på specialskolen har hævet niveauet i andre skoler.

»Den politiske beslutning om at omlægge indsatsen og flytte nogle midler til den almindelige folkeskole har betydet, at der her nu i højere grad er to-lærerordning og bedre faciliteter i almenskolen, for blot at nævne nogle af eksemplerne på udkomme af beslutningen,« skrev han til JP Randers i januar.

Siden december har JP Randers afsløret en lang række problemer i børn- og skoleforvaltningen omhandlende alt fra misvisende information fra forvaltning til politikere inden vigtige politiske beslutninger som f.eks. besparelser på specialskolen samt problemer med arbejdsmiljøet.

Der er nu igangsat en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet i den pågældende forvaltning, som forventes afsluttet i maj.

Den økonomiske analyse forventes klar inden udgangen af marts.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.