Direktørfyring bremser politikernes mulighed for at stille spørgsmål: »Det er et dilemmafyldt farvand«

I månedsvis er kritikken haglet ned over børn- og skoleforvaltningen i Randers Kommune, og sent tirsdag aften tog økonomiudvalget konsekvensen heraf og fyrede forvaltningsdirektøren, Michael Maaløe.

Tilbage står nu en forvaltning uden direktør, familiechef og børnechef. Og med et stort oprydningsarbejde foran sig.

For at skabe arbejdsro har økonomiudvalget derfor, på opfordring fra kommunaldirektøren, indstillet til byrådet, at der i en periode på minimum 3/4 år bliver skruet helt ned for antallet af besvarelser af spørgsmål fra byrådsmedlemmerne.

Kommunaldirektøren fortæller til JP Randers, at det konkret kommer til at betyde, at han vil afvise langt de fleste af de spørgsmål, politikerne sender til børn- og skoleforvaltningen.

Men kan det så gå hen og blive et demokratisk problem? Nej, fastslår kommunaldirektøren.

»Det er ikke noget demokratisk problem, for vi følger styrelsesloven, og byrådsmedlemmerne har ifølge styrelsesloven nogle helt klare rettigheder, og det er dem, de har. Det er demokratisk fastlagte regler,« siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.

Han forklarer, at muligheden for at stille spørgsmål direkte til forvaltningen og forvente at få svar er en udvidet service, der har været i Randers Kommune, og som nu snart kan være fortid i én af forvaltningerne. Ifølge styrelsesloven har politikerne nemlig kun to rettigheder: 1) Retten til sagsindsigt. 2) Retten til at sætte en sag på dagsordenen.

»Så det vil sige, at hvis jeg afviser et spørgsmål, kan de bare sætte spørgsmålet på dagsordenen, og så kan byrådet vedtage, om spørgsmålet skal besvares eller ej,« siger han.

Kommunaldirektøren understreger samtidig, at han som konstitueret børn- og skoledirektør bliver ansvarlig for at sikre, at byrådsmedlemmerne får et godt grundlag at træffe beslutninger ud fra, og at der dermed forhåbentlig ikke bliver behov for at stille uddybende spørgsmål i samme grad som tidligere.

»Jeg kan ikke løse det her alene. Jeg kan løse det sammen med politikerne. Så jeg håber, byrådet vil bakke op om det her, da det vil give arbejdsro,« siger Jesper Kaas Schmidt.

Roger Buch: Ikke et krav

Ifølge kommunalforsker Roger Buch er der tale om et »dilemmafyldt farvand«, når der på den måde lukkes for politikernes mulighed for at stille spørgsmål til en forvaltning.

Han påpeger, at det på den ene side er et krav, at sagerne undersøges og oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes beslutninger, men at der på den anden side er modhensyn som arbejdsbelastningen af personalet, effektive beslutningsgange osv.

»Der er også et demokratisk hensyn til mindretallet i en kommunalbestyrelse, som i udgangspunktet ikke har mange ressourcer til det politiske arbejde. Mens borgmesteren og flertallet i højere grad kan bruge forvaltningens ressourcer til politikudvikling,« siger han.

Roger Buch understreger dog, at det ganske rigtigt ikke er et lovmæssigt krav, at forvaltninger skal besvare spørgsmål fra politikere.

»Når der stilles spørgsmål, er det i udgangspunktet udtryk for, at kommunalpolitikere ikke mener, sagerne er oplyst tilstrækkeligt, men der er ikke et egentligt juridisk krav på at kunne få besvaret spørgsmål. Det er kommunalbestyrelsen, som beslutter rammerne for spørgsmål og i sidste ende kan tage beslutningen, om spørgsmål skal besvares. Men alt dette under grundkravet: Beslutninger skal undersøges/oplyses tilstrækkeligt, før der træffes beslutninger,« forklarer han.

»Med en forvaltning i krise er der et åbenbart modhensyn til de ansatte og forvaltningens effektivitet. Ulempen ved den planlagte løsning er, at kommunalbestyrelsen kan blive presset af de mange beslutninger om besvarelse af spørgsmål. Så en del af løsningen må også være, at der fra kommunalbestyrelsen udvises mådehold med spørgsmål, og kun fremsendes centrale, vigtige og afgørende spørgsmål,« uddyber han.

Overmark: Forventer mindre behov

Det mangeårige byrådsmedlem Bjarne Overmark fra Beboerlisten er en af de enkeltpersoner, der sender flest spørgsmål til forvaltningerne. Han er dog som udgangspunkt åben over for muligheden for at skrue ned for antallet for at give børn- og skoleforvaltningen arbejdsro.

»Nu forventer jeg, at Jesper Kaas Schmidt vil være en fungerende direktør på en anden måde end Michael Maaløe, og på en måde, som ikke giver anledning til så mange spørgsmål. Det håber jeg,« siger han og understreger, at der er mange andre end ham, der stiller mange spørgsmål.

En statistik, som JP Randers har set, viser, at antallet af løbende spørgsmål til forvaltningen i 2021 fordeler sig således:

Bjarne Overmark understreger dog, at han fortsat vil sende spørgsmål afsted, hvis der opstår sager, hvor han finder det nødvendigt.

»I sådan et tilfælde skal jeg se, at de undlader at besvare vores spørgsmål, før jeg tror det. Og ellers må det jo føre til flere sager på dagsordenen,« siger han.