Fyret embedsmand fortæller om »syg kultur«, hvor byrådet får fordrejet information inden store beslutninger: Direktøren »styrer politikerne som sine marionetter«

Jørgen Schirmer Nielsen har i fire årtier arbejdet i Randers Kommune, herunder 20 år i børn- og skoleforvaltningen. Han fortæller selv, at han de seneste år har været med til at fordreje sandheden i oplysninger, der er blevet givet til politikere med det formål at få forvaltningens indstillinger til at glide let igennem politiske udvalg. Han betegner forvaltningen som gennemsyret af en syg kultur, hvor alt er topstyret.

Artiklens øverste billede
Ifølge Jørgen Schirmer Nielsen, der i 20 år har været ansat i børn- og skoleforvaltningen, er det flere gange sket, at oplysninger er blevet tilbageholdt eller fordrejet i sagsfremstillinger til politikere. Foto: Tobias Hansen Bødker
Hvis du vil vide mere om Randers

JP Randers undersøger børn- og skoleforvaltningen. Har du et tip eller en kommentar til sagen? Kontakt os uforpligtende på lbh@jplokal.dk eller thb@jplokal.dk

Hver en muskel begyndte at dirre i Jørgen Schirmer Nielsens krop. Han rystede, og han kunne ikke holde tårerne tilbage.

»Jeg har tudet, siden jeg læste artiklen,« skrev han på sin Facebook-profil.

I årevis har han holdt følelserne tilbage, men denne mandag morgen brød de for alvor frem i hans krop.

Det skete, da han læste JP Randers’ artikel om, at kritikken er haglet ned over børn- og skoleforvaltningen i Randers Kommune og direktør Michael Maaløes ledelsesstil.

Efter 40 år som kommunalt ansat i Randers Kommune har Jørgen Schirmer Nielsen oplevet lidt af hvert. Og han har selv været en del af det, som han betegner som »en syg kultur«.

Tidligere i år blev han fyret som fastansat konsulent i børn- og skoleforvaltningen, og siden har han holdt en del af sin viden for sig selv.

»Flere af mine tidligere kolleger og ledere ville kunne fortælle det samme, som jeg kan, men de har en fremtidig karriere at tænke på, og kan derfor ikke stå frem. Det kan jeg,« siger han.

Som beskrevet i mandags, har JP Randers talt med medarbejdere, der enten tidligere har arbejdet i forvaltningen under direktør Michael Maaløe, eller som fortsat har et job i børn- og skoleforvaltningen. Stribevis af både nuværende og tidligere medarbejdere mener, at der er dybe problemer med kulturen og arbejdsmiljøet i børn- og skoleforvaltningen. Ingen tør dog stå frem med navn og fortælle om deres oplevelser offentligt.

Det gør Jørgen Schirmer Nielsen.

»Jeg er blevet så gammel, at jeg alligevel ikke får et stort job igen. Jeg har halvandet år tilbage på Jobcentret, og så skal jeg på pension.«

Derfor vælger han nu at stå frem og fortælle sin oplevelse af kulturen i børn- og skoleforvaltningen, der, som JP Randers har beskrevet, er blevet kritiseret fra flere sider.

Og han er klar over, at han nu selv kan komme til at stå for skud.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jørgen Schirmer Nielsen erkender, at han ikke på noget tidspunkt fik en direkte ordre fra direktøren om at tilbageholde eller fordreje oplysninger til politikerne. Det »lå bare i luften,« siger han. Foto: Tobias Hansen Bødker

Det lå i luften

Øverst i forvaltningen sidder Michael Maaløe, der har været direktør for området siden 2017. Han er, som JP Randers har beskrevet, to gange blevet sat under observation af kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, mens samtlige dagtilbudsledere i kommunen har klaget over hans ledelsesstil, der bl.a. er blevet betegnet som »menneskeligt grænseoverskridende« i et internt dokument.

Siden direktøren kom til, har kulturen ændret sig i forvaltningen, påstår Jørgen Schirmer Nielsen, der samtidig sender hårde anklager mod forvaltningen.

Han har mange gange været med til at trække tal og oplysninger, som forvaltningen har fået besked på at udarbejde til politiske udvalg og byrådet.

Oplysningerne er herefter blevet anvendt, i forbindelse med at politikerne har truffet beslutninger på børn- og skoleområdet.

Men det er, ifølge ham, ikke altid, at politikerne har fået de oplysninger, som de burde få.

»Jeg har været med til at fordreje oplysninger og tilbageholde fakta til politikerne, fordi det skulle passe til den beslutning, som forvaltningen og Michael Maaløe gerne ville have politikerne til at træffe. Sådan er det i forvaltningen. Det skulle bare være en glat sag. Det skulle være sådan, at sagerne gik direkte igennem udvalget,« siger Jørgen Schirmer Nielsen og tilføjer:

»På den måde sidder direktøren og forvaltningen og styrer politikerne som sine marionetter. Det sker på en helt klassisk demagogisk facon.«

Han erkender, at han ikke på noget tidspunkt fik en direkte ordre fra direktøren om at tilbageholde eller fordreje oplysninger til politikerne. Det »lå bare i luften,« siger han.

Hvorfor gjorde du det, når du ikke fik ordre om det?

»Jeg var loyal, og jeg kunne godt afkode, at det var sådan, det skulle være. Man lærte hurtigt, at hvis ikke teksten i papirerne til politikerne passede tilstrækkeligt til direktørens indstilling, kom den tilbage med røde streger. Alt gik igennem ham. Der røg intet ud af forvaltningen, uden han havde godkendt,« siger Jørgen Schirmer Nielsen.

Selvom du var loyal, burde du så ikke selv have sagt fra?

»Jo, det burde jeg have gjort, og det var også det, jeg blev bevidst om senere. Jeg følte, at det begyndte at stramme til, særligt da den tidligere skolechef blev afsat. Der kunne jeg mærke, at det strammede mere, og at nu tager det hele endnu en drejning og frihedsgraderne blev mindre. Det er jo nok også måske det, der er blevet bemærket, da jeg senere blev omorganiseret, og til sidst blev afskediget,« siger han.

Artiklen fortsætter under billederne.

»Det har været et brud på, det man kalder ordentlighed. Det har berørt mig meget,« siger Jørgen Schirmer Nielsen. Foto: Tobias Hansen Bødker

Mangelfuld information inden besparelser

JP Randers har givet Michael Maaløe mulighed for at kommentere samtlige af de påstande og oplevelser, som Jørgen Schirmer Nielsen fortæller om. Direktøren har dog ikke ønsket at svare på spørgsmål eller stille op til et interview.

I stedet har han sendt et enkelt skriftligt svar til denne artikel:

»Jeg har ikke yderligere kommentarer til konkrete personalesager end dem, jeg tidligere er kommet med. Jeg vil dog gerne understrege, at det er vigtigt, at alle medarbejdere er trygge ved at henvende sig med spørgsmål, der vedrører arbejdsmiljøet. Jeg vil opfordre medarbejderne til at gå til deres tillidsrepræsentant eller leder med deres synspunkter,« skriver Michael Maaløe.

Jørgen Schirmer Nielsen fortæller om flere episoder, hvor han mener, at forvaltningen har videregivet oplysninger til politikerne, som ifølge ham ikke var retvisende.

Et af eksemplerne handler om en rapport med en økonomisk analyse af specialskoleområdet, der blev bestilt hos et eksternt revisionsfirma i 2019 forud for en mulig sparerunde på specialskolerne i kommunen.

Ifølge Jørgen Schirmer Nielsen besluttede Michael Maaløe at involvere sig selv i det oplæg, som revisionsfirmaet fik i forbindelse med bestillingen af rapporten.

»Man sammenligner bl.a. en specialskole i Horsens, hvor man kun tager skoleprisen, mens man i Randers tager både skole- og SFO-prisen, og så bliver det jo voldsomt meget dyrere. Der bliver også brugt en anonym kommune,« siger han og tilføjer, at rapporten, ifølge ham, har til formål at bruges som »grundlag for at skære ind« i budgetterne på området.

»BUPL og Randers Lærerforening laver en gennemgang af rapporten, hvor de gennemhuller det hele og sender dokumentet til byrådet. Men alligevel kan man se, at de samme tal bliver brugt i de svar, som Michael Maaløe laver til de spørgsmål, som han får. Der henviser han stadig til rapporten, selv om det er fuldstændig misvisende,« siger Jørgen Schirmer Nielsen.

JP Randers er i besiddelse af rapporten, der viser, at Randers Kommune bliver sammenlignet med fire andre navngivne kommuner og en enkelt »anonym« kommune.

På sin hjemmeside har lærerforeningen vedhæftet et høringssvar til Randers Kommune, hvor foreningen kritiserer rapporten for at indeholde »flere faktuelle fejl.«

»Der henvises til (revisionsfirmaets, red.) budgetanalyse. En analyse, hvori der er konstateret en række fejl. Ligeledes indgår en anonym kommune i sammenligningsgrundlaget, hvilket må betragtes som useriøst,« skriver lærerforeningen.

Hvad skulle argumentet være for at få det til at se dyrt ud?

»Det er for at sige, at her er en mulighed for at flytte nogle penge. Så kan man vise sin dygtighed over for nogle politikere og vise, at man kan lykkes med at beskære et område rigtig meget,« siger Jørgen Schirmer Nielsen.

Forkerte oplysninger inden flytning af tilbud

Et andet eksempel, Jørgen Schirmer Nielsen nævner, handler om flytningen af kommunens fællessamling til et langt mindre lokale i en kælder på Nørrevangsskolen.

»Da byrådet blev orienteret om sagen, blev der spurgt ind til, om idéen om flytningen var vendt med MED-udvalget (samarbejdsudvalg mellem ledelse og medarbejdere, red.). Her lød svaret, at MED-udvalget havde behandlet forslaget. Men det var ikke korrekt. Det ved jeg, fordi jeg sad i det pågældende MED-udvalg,« fortæller han.

Ifølge Jørgen Schirmer Nielsen gik der efter orienteringen af byrådet panik i forvaltningen.

»Der blev lynhurtigt indkaldt til en hastemøde i MED-udvalget. Der var jo blevet sagt til byrådet, at sagen allerede var behandlet i udvalget, så det skulle gøres hurtigst muligt,« husker han og fortæller om et forløb, der endte med hele to hastegennemførte MED-behandlinger.

»Ved første behandling blev der gjort indsigelse, men i stedet for at sende den udtalelse videre til byrådet, blev der indkaldt til en fornyet behandling i MED-udvalget,« siger han.

»Det var virkelig et mærkeligt forløb. Både fordi der blev løjet om, at sagen var kørt igennem MED-udvalget, men også fordi der over for politikerne blev tilbageholdt oplysninger om, at fællessamlingen skulle flyttes til et lille kælderlokale uden vinduer eller ventilation.«

»Tør du sige det igen?«

Udover den dårlige samvittighed over at levere mangelfuld information til politikerne inden potentielt store beslutninger, tænker Jørgen Schirmer Nielsen også tilbage på børn- og skoleforvaltningen som en arbejdsplads med et dårligt, psykisk arbejdsmiljø.

JP Randers har tidligere beskrevet, hvordan samtlige dagtilbudsledere i 2020 valgte at råbe kommunaldirektøren op om det, de oplevede som en helt uacceptabel ledelsesstil fra Michel Maaløe. En ledelsesstil, der af dagtilbudslederne bliver beskrevet som »arrogant«, »menneskeligt grænseoverskridende« og med »manglende empati.«

En beskrivelse, Jørgen Schirmer Nielsen kan genkende fra den anden halvdel af forvaltningen: Skoleområdet.

»Jeg har oplevet, at direktør Michael Maaløe taler ned til folk. At han har sagt ”tør du sige det igen” og den slags til folk. Det var en facon, han brugte,« fortæller Jørgen Schirmer Nielsen, der beskriver sin gamle arbejdsplads som et »topstyret« sted.

»Kulturen ændrede sig, da Michael Maaløe kom til. Tonen blev hårdere, og forvaltningen blev enormt topstyret,« siger han og fortsætter:

»Det har været et brud på det, man kalder ordentlighed. Det har berørt mig meget på min moral, i forhold til hvad en forvaltning er sat i verden for, og hvordan den bør agere.«

Nemmest at undvære

Som nævnt er Jørgen Schirmer Nielsen ikke længere at finde i børn- og skoleforvaltningen.

I februar 2021 blev han fyret efter 40 års ansættelse. Han mener selv, at han »skulle bruges som skræmmeeksempel for at få organisationen til at klappe hælene sammen og rette ind.«

»Jeg ser det, som om at jeg blev plukket ud som den, der var nemmest at undvære,« siger Jørgen Schirmer Nielsen.

Michael Maaløe har ikke ønsket at kommentere årsagen til fyringen af Jørgen Schirmer Nielsen med henvisning til, at der er tale om en personalesag.

Direktøren har tidligere forklaret i en række skriftlige svar, at hvis der er dele af samarbejdet i forvaltningen, som »bliver oplevet uhensigtsmæssigt, så arbejder vi sammen om at tilpasse det.«

»Det, jeg kan sige, er, at jeg altid bestræber mig på, at mine chefer og jeg selv udøver en ledelse, der er præget af ordentlighed. Netop inddragelse af ledere og medarbejdere arbejder vi ganske systematisk med,« har han forklaret.

»Vi gør os umage for, at hverdagen er kendetegnet af, at hele kommunen arbejder med begreber om central styring og centralt fastlagte rammer og decentral ledelse og råderum inden for rammerne. Samtidig har både mine ledere og jeg fokus på, at der skal være kvalitet i de ydelser, vi leverer til borgerne, og der skal samtidig være plads til, at der kan ske fejl,« har Michael Maaløe tidligere forklaret til JP Randers.

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.