Flere medarbejdere er knækket i udskældt forvaltning: »Nogle dage håbede jeg, at jeg ikke ville vågne op dagen efter«

En kommunalforsker kalder en sag fra Randers Kommune for helt usædvanlig. Her står fem partier bag et forslag om, at der skal laves en uvildig undersøgelse af forholdene i Børn og Skoleforvaltningen, der gennem flere år har været udsat for voldsom kritik fra medarbejdere og brugere. Midt i stormvejret står forvaltningens direktør.

Artiklens øverste billede
JP Randers er via samtaler, fortrolige dokumenter og sygejournaler blevet bekendt med identiteten på flere ansatte, der enten har fået psykiske diagnoser, efter at have arbejdet i børn- og skoleforvaltningen i Randers Kommune, eller som har været nødt til at sygemelde sig. Illustration: Stine Vikman Jensen. Foto: Anne Myrup Pedersen og Brian Karmark

Han blev gennemblødt af sved. Det skete, hver gang han skulle tvinge sig selv til at gå turen ned til den lokale dagligvarebutik.

Nogle gange var han så udmattet efter den korte gåtur til butikken, at han måtte lægge sig på sofaen i flere timer. Andre dage ville musklerne i hans ben pludselig ikke bære vægten af hans krop. Og sådan skiftede det i lange perioder.

Frygten for at støde ind i en af de personer, der havde skrevet om ham på Facebook, sad i hovedet på ham.

»Han skulle kastreres.« »Han skulle hænges.« »Han skulle dø,« skrev folk.

Nogle dage trak de mørke tanker sig hen over hovedet på den 45-årige familiefar, der af hensyn til sin familie og sit arbejde ikke ønsker sit navn frem. JP Randers er bekendt med hans identitet.

»Jeg havde ikke deciderede selvmordstanker. Men nogle dage håbede jeg, at jeg ikke ville vågne op dagen efter. For så startede det hele bare forfra,« siger han.

Der er episoder, som burde have fået alvorlige konsekvenser. Det har det fået for rigtig mange personer – bare ikke direktøren.

Henning Jensen Nyhuus (S), tidligere borgmester, Randers Kommune.

Den 45-årige er pædagogmedhjælper i en daginstitution, der hører under Børn og Skoleforvaltningen i Randers Kommune. Og så er han hovedpersonen i en opsigtsvækkende sag om pædofilianklager, der i 2019 fik hele landets bevågenhed, da pædagogmedhjælperen pludselig blev anklaget for overgreb.

Hele vejen igennem har han benægtet alt, og efter kort tids efterforskning droppede politiet hele sagen. En række interne dokumenter afslører nu, hvordan byrådsmedlemmer i Randers frygtede, at sagen ville ende i »et justitsmord«, og at fremtrædende politikere beskyldte direktøren i forvaltningen for at bryde kommunens egne regler i forløbet.

Siden er pædagogmedhjælperen blevet renset af både statsadvokaten og rigsadvokaten, men forvaltningens håndtering af sagen har haft så store personlige konsekvenser for ham, at han har fået men.

Det fremgår af en ny lægefaglig udtalelse, som JP Randers har set, at forløbet har givet ham kognitive forstyrrelser, søvnforstyrrelser, angst, humørsvingninger, depressive symptomer, hukommelsesvanskeligheder, lav selvtillid, voldsom træthed og manglende lyst til aktiviteter.

Han er ikke den eneste, der har fået psykiske men efter at have været ansat under Børn og Skoleforvaltningen i Randers Kommune.

»Folk ryster i bukserne«

JP Randers er kommet i besiddelse af en række interne dokumenter fra Børn og Skoleforvaltningen i Randers Kommune, der viser, hvordan ledende medarbejdere er brudt sammen i gråd under møder med en af kommunens øverste embedsmænd, Michael Maaløe, og at politikere har beskyldt ham for at hemmeligholde centrale oplysninger.

JP Randers har ligeledes talt med en lang række nuværende og tidligere almene medarbejdere, ledere og chefer, der enten fortsat arbejder i forvaltningen under Michael Maaløe eller tidligere har gjort det.

JP Randers er kommet i besiddelse af en lang række interne dokumenter, der hidtil ikke har været kendt i offentligheden. Blandt dokumenterne er referater fra fortrolige møder mellem kommunaldirektøren i Randers og en række dagtilbudsledere, der beskriver en af kommunens højest placerede embedsmænd, Michael Maaløe, som en leder uden empati med et »menneskeligt grænseoverskridende« samarbejde.

De tegner alle et billede af en forvaltning præget af en frygtkultur og et giftigt psykisk arbejdsmiljø, hvor flere har set, hvordan kolleger er knækket. Andre har beskyldt direktøren for at stå bag en syg kultur, hvor oplysninger til politikere bliver fordrejet, og hvor ledelsesstilen er uden empati.

JP Randers er via samtaler, fortrolige dokumenter og sygejournaler blevet bekendt med identiteten på flere ansatte, der enten har fået psykiske diagnoser, efter at have arbejdet i forvaltningen, eller som har været nødt til at sygemelde sig.

Nogle af de tidligere ansatte er stadig så påvirkede af deres oplevelser i forvaltningen, selv flere år efter de forlod kommunen, at de endnu ikke ser sig i stand til at stå frem, men begynder at græde, når snakken falder på deres tidligere arbejdsplads.

Andre er så bange for at blive fyret, hvis de fortæller om problemerne offentligt, at de får hjertebanken og rystende hænder, når JP Randers spørger ind til deres oplevelser.

»Folk ryster i bukserne over, at I skriver om de her ting,« lyder det fra en nuværende ansat, der er rædselsslagen for at blive fyret eller omplaceret, hvis vedkommende benytter whistleblowerordningen eller går til borgmester eller kommunaldirektør med sin viden.

Har givet direktøren 10 påbud

Nogle af dem, der alligevel har valgt at råbe kommunaldirektøren op, er samtlige dagtilbudsledere i kommunen, som allerede i 2020 klagede over deres direktør, Michael Maaløe.

Referater fra fortrolige møder mellem kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og de enkelte dagtilbudsledere viser en række alvorlige kritikpunkter af direktørens ledelse og et hårdt psykisk arbejdsmiljø, der bl.a. har fået en leder til at bryde grædende sammen under et møde med direktøren.

Michael Maaløe bliver bl.a. beskrevet af de kritiske medarbejdere som en leder med »manglende empati« og en »arrogant« ledelsesstil, hvor kommunikationen og samarbejdet bliver betegnet som »menneskeligt grænseoverskridende« og som »ledelse gennem kontrol og frygt«.

En leder har rejst problematikker som manglende »lydhørhed og ordentlighed«, og en anden fortæller om en periode på et år, der har været direkte »utålelig«, og hvor »hele forvaltningsteamet har været presset«.

»Det er en alvorlig sag, og det tyder på, at der er sket nogle ting, der ikke bør ske,« siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Både kommunaldirektøren og Michael Maaløe har afvist at kommentere dagtilbudsledernes opråb med henvisning til, at der er tale om »tavshedsbelagte oplysninger«.

JP Randers har dog set dokumentation for, at klagerne har resulteret i en række påbud til direktøren. Herunder at han skal have fokus på ordentlighed og åbenhed, og at han i større grad skal give plads til, at lederne kan træffe egne beslutninger.

»Det tyder på, at det er kørt af sporet i den pågældende forvaltning, for det er rimelig ekstremt, at mellemledere går til kommunaldirektøren. Og det er overhovedet ikke normalt, at kommunaldirektøren efterfølgende finder det nødvendigt at indføre en stribe påbud for direktøren,« siger Roger Buch.

Problemerne fik sidste år byrådet til at stemme om et mistillidsvotum til Michael Maaløe, og efter en periode med flere klager, adskillige påbud og skærpet observation af direktøren, mener Roger Buch, at det er overraskende, at direktøren stadig er at finde i toppen af hierarkiet i Randers Kommune.

Han lægger ikke skjul på, at han synes, at direktøren har fået lang snor, idet de første påbud blev givet for 20 måneder siden.

»Hvis ikke de her problemer er løst, har jeg svært ved at se, hvordan man kan være ansat i den offentlige sektor,« siger han.

Flere nuværende ansatte siger til JP Randers, at der fortsat er store problemer i forvaltningen. Det har hverken Michael Maaløe eller borgmesteren villet kommentere.

Tidligere borgmester er rystet

Den tidligere Randers-borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) overdrog borgmesterkæden, inden Michael Maaløe blev ansat, men beholdt sin plads i byrådet indtil den 1. januar i år, hvor han frivilligt valgte at trække sig fra byrådsarbejdet. Gennem flere år som medlem af Børn og Familieudvalget har han fulgt forvaltningen og direktøren tæt. Og det har rystet ham. Særligt forløbet i daginstitutionen, hvor en af de ansatte blev først beskyldt og siden renset.

Ifølge den tidligere borgmester er der i den pågældende sag om pædagogmedhjælperen sket en lang række fejl, som han mener burde have fået konsekvenser for direktøren, men som han, fordi oplysningerne er tavshedsbelagte, ikke kan uddybe yderligere. Samme fortælling har JP Randers hørt fra flere andre kilder.

»Få nu lavet den uvildige undersøgelse én gang for alle,« siger den tidligere borgmester i Randers, Henning Jensen Nyhuus (S), der mener, at det bør sikres, at alt kan komme frem uden konsekvenser for eventuelle whistleblowere. Arkivfoto: Ulrich Borch

»Der er episoder, som burde have fået alvorlige konsekvenser. Det har det fået for rigtig mange personer – bare ikke direktøren,« siger Henning Jensen Nyhuus.

Nogle af de eksempler, han dog godt kan fortælle offentligt om, er, at forvaltningsdirektøren angiveligt gik imod retningslinjerne og besluttede, at den rensede pædagogmedhjælper ikke måtte vende tilbage til sit job uden at have »administrativt eller juridisk grundlag« for en sådan beslutning. At forældre ikke blev orienteret om, at deres barn var navngivet som muligt offer i den politianmeldelse, forvaltningen havde indgivet. Og at der var meget begrænset psykologisk støtte til den anmeldte medarbejder – selv efter at sigtelsen frafaldt.

»Det har været fejl på fejl på fejl,« siger den tidligere borgmester, der undrer sig over, at der ifølge ham endnu ikke er »ryddet op i forvaltningen«.

Forslag om undersøgelse

Mandag den 31. januar skal det nye byråd i Randers Kommune på sit første møde stemme om et forslag stillet af fem partier om, at der skal laves en uvildig undersøgelse af direktøren og hans forvaltning.

Borgmester Torben Hansen (S) vil ikke svare på, om han har tænkt sig at stemme for eller imod en uvildig undersøgelse. Han opfordrer i stedet i et svar »medarbejdere og ledere, som måtte føle sig uberettiget behandlet, til at henvende sig til undertegnede eller til kommunaldirektøren«.

»Herudover vil jeg ikke kommentere personalesager, der skal behandles i byrådet, gennem medierne, ligesom jeg heller ikke vil kommentere lukkede sager på byrådets dagsorden,« skriver borgmesteren til JP Randers.

Det er ikke første gang, at forvaltningen ender på dagsordenen i byrådet. I juni sidste år stemte byrådet om et mistillidsvotum til Michael Maaløe, som ved en vedtagelse ville medføre en fyring. Dengang stemte et flertal på to tredjedele for at beholde ham.

»Det er helt usædvanligt, at det ender i den slags afstemninger,« konstaterer kommunalforsker Roger Buch.

Allerede mindre end tre måneder senere forsøgte en gruppe politikere at få gennemført en ny afstemning, efter at Michael Maaløe i august havde sendt en mail til omkring 100 medarbejdere i forvaltningen.

I mailen beskrev direktøren bl.a., at en navngiven ledende medarbejder i Børn og Skoleforvaltningen var blevet sygemeldt og havde brug for at »få sin dømmekraft tilbage«. Han skrev også, at politikere, der »gerne beskylder hvem som helst for hvad som helst«, bar skylden for sygemeldingen.

Den anden afstemning om et mistillidsvotum blev dog aldrig til noget, da et flertal i byrådet stemte for at undlade at behandle forslaget. Men med det nye forslag om en uvildig undersøgelse mener Henning Jensen Nyhuus ikke, at det bør være til diskussion.

»Få nu lavet den uvildige undersøgelse én gang for alle,« siger han og tilføjer, at han mener, at det skal sikres, at alt kan komme frem uden konsekvenser for eventuelle whistleblowere.

»Lad være med at lægge bånd på nogen, lad være med at true nogen med anmeldelse – prøv nu at vise, at man er interesseret i at få sandheden frem og rydde op én gang for alle. Det er så tvingende nødvendigt for det nye byråd at få ryddet op i alt det gamle,« siger han og henviser dermed til, at kommunaldirektøren over for samtlige byrådsmedlemmer har ytret ønske om at få politianmeldt et mistænkt læk af tavshedsbelagte dokumenter til JP Randers, hvilket har fået dem, der ligger inde med oplysninger, til at træde ekstra varsomt.

»Alternativet til en sådan undersøgelse er ganske klar: Det hele fortsætter i én uendelighed, selv om nogle klynger sig til håbet om, at tiden læger alle sår,« tilføjer Henning Jensen Nyhuus.

Trivsel og arbejdsglæde

JP Randers har uden held forsøgt at få et interview med Michael Maaløe, der ikke har ønsket at udtale sig. I stedet har kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt sendt en samlet kommentar til en lang række spørgsmål, som JP Randers gerne ville have haft svar på.

I sit svar understreger Jesper Kaas Schmidt, at »medarbejdere og ledere, som måtte føle sig uberettiget behandlet« altid kan henvende sig til ham eller borgmesteren.

»Det kan de trygt gøre. Randers Kommune er en organisation, hvor vi netop ønsker at fremme trivsel og arbejdsglæde. Det er derfor også en svær situation, medarbejdere og ledelse står i lige nu, hvor der sås tvivl om ordentlighed, kultur og kvalitet. Det, Børn og Skoleforvaltningen nu har brug for, er opbakning til at komme videre,« skriver han.

Kommunaldirektøren skriver i sit svar, at byrådet »grundigt« har behandlet en del af de forhold, som er blevet afsløret. Flere byrådsmedlemmer fortæller dog, at flere af afsløringerne er helt ny viden for dem.

»Når et byråd drøfter sager på lukkede dagsordener, kan vi som embedsværk ikke kommentere det i pressen. Vi vil heller ikke kommentere tidligere byrådsmedlemmers mening om en sag, som byrådet allerede har taget stilling til,« skriver Jesper Kaas Schmidt.

Michael Maaløe har tidligere forklaret, at det er vigtigt for ham »at se fremad«, og at han hele tiden forsøger at udvikle sin ledelse og forbedre dialogen med organisationen.

»Jeg vil gerne sige, at det aldrig er min intention, at nogen skal opleve sig dårligt behandlet. Jeg bestræber mig på at udøve ledelse, der er præget af ordentlighed,« skrev Michael Maaløe.

Har været alle scenarier igennem

Tilbage i den randrusianske daginstitution kan den pædagogmedhjælper, der blev renset efter den alvorlige anklage i 2019, stadig mærke, hvordan sagen sidder i ham.

En dag vågnede han f.eks. op med en følelse af, at han ikke havde kontrol over sine arme og ben.

»Jeg var lammet. Jeg kunne ikke bevæge mig. Mine arme og ben spjættede bare, som om jeg havde tics,« fortæller den 45-årige mand, som skreg efter sin kone, der straks ringede 112.

Andre dage har han oplevet hverken at kunne mærke sult eller tørst. Det har indimellem fået hans krop til at vakle, så han hurtigt må sætte sig på en stol for at undgå at kollapse. Sagen blev med andre ord indledningen på et langt forløb, der i høj grad har præget hans liv siden.

»Jeg har nærmest været alle scenarier igennem. Jeg har tænkt på, om jeg skulle lade mig skille fra min kone, så hun og vores børn kunne fortsætte deres liv i fred. Jeg har overvejet, om jeg skulle skifte navn og flytte til en anden by. Jeg har stadig svært ved at se andre mennesker og har fået social angst over for folk, jeg ikke kender,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.