Politikere har mistet tilliden til forvaltning: »Det er, som om de vil have os til at træffe en bestemt beslutning«

En fyret embedsmand har fortalt, hvordan han i børn- og skoleforvaltningen har været med til at tilbageholde fakta og fordreje information til politikerne. Nu stemmer flere byrådsmedlemmer i og fortæller om en forvaltning, hvor man ikke altid kan stole på den information, der bliver leveret inden vigtige politiske beslutninger.

Artiklens øverste billede
JP Randers har talt med flere politikere, der fortæller, at de har oplevet at få leveret fordrejet information fra børn- og skoleforvaltningen, inden der skulle træffes politiske beslutninger. Her fortæller tre af dem om problemet og giver konkrete eksempler. Foto: Ulrich Borch/Louise Bruun Høfler/Lars Rasborg/Ritzau Scanpix
Hvis du vil vide mere om Randers

JP Randers undersøger børn- og skoleforvaltningen. Har du et tip eller en kommentar til sagen? Kontakt os uforpligtende på lbh@jplokal.dk eller thb@jplokal.dk

»Der har været mange problemer i børn- og skoleforvaltningen. Jeg kan ikke forstå, at der ikke er ryddet op i den forvaltning.«

Ordene kommer fra den tidligere socialdemokratiske borgmester i Randers, Henning Jensen Nyhuus, der har fulgt forvaltningen tæt både fra sin plads i byrådet og gennem flere år som medlem af børn- og familieudvalget.

Han vil ikke gå ind i konkrete eksempler, men lægger ikke skjul på, at han har oplevet et skred i den måde, forvaltningen kører på.

»Problemerne er særligt kommet de seneste to-tre år,« siger han.

Fordrejet information og tilbageholdt fakta

Tirsdag stod en tidligere ansat i børn- og skoleforvaltningen frem og fortalte, hvordan han har været med til at tilbageholde fakta og fordreje informationer i sagsfremstillinger, så de passede til den beslutning, forvaltningsdirektøren havde valgt at indstille til.

»På den måde sidder direktøren og forvaltningen og styrer politikerne som sine marionetter,« udtalte den pågældende embedsmand i den forbindelse til JP Randers.

Den beskrivelse overrasker ikke Rosa Lykke Yde, der sidder i byrådet for SF og samtidig har en plads i skole- og uddannelsesudvalget.

»Det er et billede, jeg godt kan genkende. Det har faktisk været et væsentligt problem for vores udvalgsarbejde de sidste fire år. Sagsfremstillingerne har gennem længere tid været mangelfulde og har båret præg af at ville påvirke en politisk beslutning,« siger hun og tilføjer, at de mangelfulde sagsfremstillinger betyder, at hun føler sig nødsaget til at stille rigtig mange supplerende spørgsmål.

Det er et kæmpestort problem, som er dybt bekymrende. Det pålægger både borgmester og kommunaldirektør at gøre noget ved det. Ellers bliver det svært at bevare tilliden til de to.

Kasper Fuhr Christensen, byrådsmedlem, Velfærdslisten

»Det er jeg nødt til, hvis jeg med ro i maven skal kunne træffe en beslutning velvidende, at alt er afdækket. Jeg synes ofte, at forvaltningens konsekvensanalyser er til fordel for en bestemt politisk dagsorden, og det sætter os på hårdt arbejde, hvis vi skal træffe kvalificerede beslutninger på vegne af det meget vigtige forvaltningsområde, som man sidder med på børn- og skoleområdet,« forklarer hun.

Kan koste tillid til kommunaldirektør og borgmester

Samme oplevelse har Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen, der har siddet i byrådet de sidste 12 år. Han fortæller, ligesom Henning Jensen Nyhuus, at der de seneste år er sket et skred.

»Mangelfuld information har også været et problem før, men ikke så stort et problem, som det er nu,« siger han og tilføjer, at han ikke er overrasket over den fyrede embedsmands afsløringer.

»Det kommer ikke bag på mig. Men det er et kæmpestort problem, som er dybt bekymrende. Det pålægger både borgmester og kommunaldirektør at gøre noget ved det. Ellers bliver det svært at bevare tilliden til de to,« fastslår han og forklarer, hvorfor han finder det dybt problematisk:

»Det skulle gerne være sådan, at forvaltningen så objektivt som muligt fremlægger information for byrådet, så debatten kan foregå på et oplyst grundlag, og så byrådet træffer en informeret beslutning. Når oplysninger, man får forelagt, ikke er i orden - måske ligefrem farvet - er der stor risiko for, at der bliver truffet beslutninger, som ellers ikke ville være truffet.«

Læs borgmester Torben Hansens (S) kommentar til sagen her.

»Vi er oppe imod en forvaltning, der har sin egen dagsorden«

Kasper Fuhr Christensen er en af de byrådspolitikere, der er kendt for at stille ualmindeligt mange spørgsmål til særligt børn- og skoleforvaltningen. Han fortæller, at det netop skyldes en manglende tillid til den information, der bliver leveret i sagsfremstillingerne. Samme følelse går Rosa Lykke Yde rundt med.

»Men når vi spørger ind, sker det nogle gange med forvaltningens modvilje. Det føles, som om vi er oppe imod en forvaltning, der har sin egen dagsorden,« siger hun og bliver bakket op af Kasper Fuhr Christensen.

»Det er svært ikke at få den tanke, at der er en bestemt dagsorden bag sagsfremstillingerne, når vi efterhånden har oplevet det så mange gange og så konsekvent, især på specialområdet,« siger han.

Nævner de samme eksempler

Da Rosa Lykke Yde, Kasper Fuhr Christensen og de øvrige politikere, JP Randers har talt med, bliver spurgt, hvordan de kan vide sig sikre på, at der er tilbageholdt oplysninger eller leveret forkert information i sagsfremstillinger, nævner de alle de samme eksempler:

Den mulige tilsynssag fra Ankestyrelsen, som byrådet måtte tippes om af forældre, fordi børn- og skoledirektør Michael Maaløe ikke havde fortalt om sagen på et udvalgsmøde, selv om han ifølge interne dokumenter blev spurgt direkte.

En økonomisk analyse af specialskoleområdet bestilt hos et stort, eksternt revisionsfirma, som efterfølgende blev gennemhullet af faglige organisationer, men hvor man i visse sager i dag fortsat henviser til den analyse.

En sag om den kommunale fællessamling, der skulle flyttes til en kælder på Nørrevangsskolen. Byrådet fik at vide, at flytningen var blevet drøftet i MED-udvalget, men det var tilsyneladende ikke korrekt.

Samt budgetter for specialskoleområdet, som blandt andet har dannet grundlag for beslutninger om besparelser på området.

Ensidige oplysninger

»At der blev givet forkert information i den mulige tilsynssag er nemt at fastslå. Vi kan jo se, hvornår forvaltningen modtog brevet fra Ankestyrelsen,« siger Kasper Fuhr Christensen og fortsætter:

»Når vi taler om tal, er det sværere at opdage. Men der er blandt andet eksempler på, at man sammenligner Randers Kommune med andre kommuner uden det bliver tydeliggjort, at tallene i de forskellige kommuner opgøres forskelligt. Men der, hvor problemet især består, er, at man vælger kun at medtage de tal, der fremmer en bestemt dagsorden - for eksempel inden der træffes beslutninger om nedskæring på specialskolerne.«

Han understreger, at forvaltningens opgave er at fremlægge tallene på en så nuanceret måde som muligt og samtidig klargøre over for politikerne, hvis tal er forbundet med en vis usikkerhed, samt at de tal, der peger i en anden retning også bør medtages.

»Men det er mit klare indtryk, at man nærmest forsøger at undertrykke oplysninger, der peger i en anden retning. Det er dermed ikke kun forkerte oplysninger, der er problemet, men også ensidighed i udvælgelsen af oplysninger,« siger han.

Rosa Lykke Yde fortæller, at det især er fremlæggelsen af situationen på specialområdet, der har fået hendes tillid til børn- og skoleforvaltningens sagsfremstillinger til at ryge.

»Den store økonomiske analyse fandt vi efterfølgende ud af var fejlbehæftet. Alligevel er der truffet rigtig mange beslutninger på specialområdet ud fra den,« siger hun den.

Hverken børn- og skoledirektør Michael Maaløe eller kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt har ønsket at kommentere oplysningerne i denne artikel. Det har til gengæld borgmester Torben Hansen (S).

»Det er meget vigtigt for os, og afgørende for det politiske arbejde og kvaliteten i beslutningerne, at udvalg og byråd får de nødvendige og rigtige informationer og dermed et korrekt grundlag for at træffe beslutninger,« skriver borgmesteren i et skriftligt svar til JP Randers.

Læs hele Torben Hansens svar her.

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.