Mistillid, adskillige påbud og overvågning af ledelsesstil: Kritikken hagler ned over en af de højest placerede embedsmænd i Randers

JP Randers er kommet i besiddelse af en række interne dokumenter, der afslører store problemer i børn- og skoleforvaltningen. Direktøren for området, Michael Maaløe, har to gange på kort tid stået skoleret foran kommunaldirektøren. Han understreger, at han har stort fokus på ordentlighed i forvaltningen.

Artiklens øverste billede
Michael Maaløe er direktør for 3200 medarbejdere i Randers Kommune. Foto: Anne Myrup Pedersen/Scanpix
Hvis du vil vide mere om Randers

To gange på bare 14 måneder er en af de øverste embedsmænd i Randers Kommune blevet bedt om at stå skoleret foran kommunaldirektøren, mens kritikken er haglet ned over ham internt i hans forvaltning.

Det drejer sig om direktøren for børn- og skoleforvaltningen, Michael Maaløe, der senest i juni i år blev kaldt til møde med kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og borgmester Torben Hansen (S).

Ifølge en række interne dokumenter, som JP Randers er kommet i besiddelse af, har problemerne været så store i forvaltningen, at Michael Maaløe har fået i alt 10 påbud om forbedring.

Baggrunden er blandt andet klager fra kommunens dagtilbudsledere, der beskriver direktøren som en leder med »manglende empati« og et »menneskeligt grænseoverskridende« samarbejde.

Påbuddene indebærer blandt andet, at han ikke længere bør træffe væsentlige beslutninger på egen hånd.

Hans ledelsesstil er i den forbindelse to gange blevet sat under observation, og et mistillidsvotum til ham - der ved vedtagelse ville medføre en fyring - har været til afstemning i byrådet, hvor flertallet på to tredjedele valgte at beholde ham.

Det afslører stribevis af interne dokumenter, hvis indhold hidtil ikke har været fremme i offentligheden.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er det »bestemt ikke normalt,« at en forvaltningsdirektørs fremtid kommer til afstemning i byrådet.

»Jeg kan ikke komme i tanke om, at man har haft sådan en afstemning noget sted i landet. Det er helt, helt usædvanligt, at man ender i det,« siger han.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring og ekspert i offentlig ledelse ved Aalborg Universitet, vurderer, at sagen tegner et billede af en ledelsesstil, hvor der i forvaltningen er »en lang række problemer« med arbejdsmiljøet.

»Det kan man jo ikke fortsætte med, uden at man på en eller anden måde får det løst,« siger Per Nikolaj Bukh.

Kritik af ledelsesstilen

Michael Maaløe har siden 2017 været ansat som børn- og skoledirektør i Randers, hvor han har cirka 3200 medarbejdere under sig. Han har en fortid i kommunerne Horsens, Vejen og Silkeborg, og har senest gjort sig bemærket i offentligheden, da hans forvaltning for nylig besluttede at indføre børnehavebusser i Randers SØ.

I løbet af sin tid i Randers Kommune har Michael Maaløes ledelsesstil flere gange fået kritik fra både medarbejdere, byrådsmedlemmer og kommunaldirektøren.

Ifølge de interne dokumenter blev han første gang kaldt til samtale i april 2020, efter at samtlige fire dagtilbudsledere i kommunen havde klaget over hans ledelsesstil og arbejdsmiljøet i forvaltningen.

»Ved møderne fremlagde dagtilbudslederne eksempler på en ledelsesstil fra direktørens side, som skaber et dårligt arbejdsmiljø og en mangel på tillid til ledelsen,« står der i en opsummering af samtalerne.

Af referaterne fra de fire samtaler, som JP Randers er i besiddelse af, bliver direktøren beskrevet som en leder med »manglende empati« og en »arrogant« ledelsesstil, og samarbejdet bliver betegnet som »menneskeligt grænseoverskridende«.

Dagtilbudslederne fortæller med en stribe konkrete eksempler om et arbejdsmiljø, hvor »hele forvaltningsteamet har været presset.«

I et skriftligt svar til JP Randers giver Michael Maaløe udtryk for, at han er uenig i eksperternes kritik. Derudover skriver han:

»Nogen har givet JP Randers adgang til interne dokumenter, som er omfattet af tavshedspligt, og hvis jeg går ind i at kommentere på det, så bryder jeg min tavshedspligt, og det kan jeg ikke. Men jeg vil gerne sige, at det aldrig er min intention, at nogen skal opleve sig dårligt behandlet. Jeg bestræber mig på at udøve ledelse, der er præget af ordentlighed. Det gør jeg både i den direkte dialog og gennem den struktur, vi har i organisationen, og som sikrer inddragelse og dialog.«

Han tilføjer:

»Det er vigtigt for mig at se fremad, og jeg arbejder hele tiden på, hvordan jeg kan udvikle min ledelse og løbende udvikle og forbedre dialogen med min organisation.«

Bør ikke træffe store beslutninger alene

Samtalen med kommunaldirektøren i 2020 førte til en række påbud, hvor Michael Maaløe fik besked på at fokusere på fem punkter.

»Det er helt almindelige krav, som man kan stille til en offentlig leder. Jeg vil nærmere sige, at det er selvfølgelige krav,« siger kommunalforsker Roger Buch.

»Det, der står mellem linjerne og på den usynlige bundlinje, er, at hvis ikke de her ting bliver løst, så kan han ikke længere være ansat,« tilføjer han.

I det første punkt understreger kommunaldirektøren, at der skal være »fokus på værdier som ordentlighed og åbenhed«.

Michael Maaløe skal arbejde med sin måde at kommunikere på, så det sker på en »åben og inddragende« måde.

Han får samtidig besked på, at der skal være tillid til ledernes faglighed, og at de skal have »frirum til, at de kan agere inden for deres eget ledelsesfelt.«

Et andet punkt handler om, at Michael Maaløe skal sætte »et øget fokus« på at inddrage »organisationen, MED (et samarbejdsudvalg mellem ledelsen og medarbejderne, red.) og ledelsesgrupperne, inden der træffes beslutninger af strategisk, eller væsentlig ledelsesmæssig, betydning for organisationen.«

Derudover besluttede kommunaldirektøren, at der skulle sættes gang i »et coachingforløb«, og at der skulle evalueres i begyndelsen af september 2020.

Men allerede i juni 2021 var den gal igen.

Politisk mistillid

Denne gang blev direktøren kaldt til samtale med kommunaldirektøren og borgmesteren på grund af kritik fra politisk side om problemer med oplysninger, som hans forvaltning havde leveret til udvalg og byrådet.

Det resulterede i en orientering af byrådet, hvori det fremgår, at en række byrådsmedlemmer »udtalte mistillid til Michael Maaløe« på et byrådsmøde den 21. juni 2021.

Otte dage senere blev han så indkaldt til et nyt møde, hvor det blev besluttet, at »der skal fremover fra Michael Maaløes side være fokus på«:

»Større kvalitet i sagerne til udvalget«, »at der skal kunne være tillid til, at de informationer, som direktøren giver til udvalgene/byrådet, er korrekte«, »rettidig information til byrådet af emner af særlig interesse, f.eks. ankestyrelsessager«, »iagttagelse af ledelsesstilen jf. tidligere meddelt« og »en god dialog med udvalgsmedlemmer/byrådsmedlemmer.«

Det fremgår af orienteringen, at der blev aftalt et nyt møde i slutningen af august, men det har ikke været muligt at få svar på, hvad resultatet blev af det opfølgende møde.

Direktør: Fokus på ordentlighed

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt har ikke ønsket at stille op til et interview eller svare på spørgsmål om sagen. Han skriver i et kortfattet svar:

»Jeg har ikke nogen kommentarer til de fremsendte spørgsmål, da der er tale om tavshedsbelagte oplysninger, som ikke er omfattet af aktindsigtsreglerne. Jeg kommenterer ikke interne personalespørgsmål. Jeg har tillid til Michael Maaløe og den opgave han løser som direktør for børn og skole.«

JP Randers har ligeledes forelagt kritikken for Michael Maaløe, som ikke har ønsket at stille op til et interview trods en aftale herom.

I stedet har han bedt om at modtage spørgsmålene skriftligt. Dem har han dog ikke svaret på, men har derimod sendt enkelte udtalelser som et samlet svar på spørgsmålene.

Her skriver han, at »en stor del af spørgsmålene drejer sig om det indbyrdes forhold mellem kommunaldirektøren og mig, og det vil jeg derfor ikke kommentere.«

»Det jeg kan sige er, at jeg altid bestræber mig på, at mine chefer og jeg selv udøver en ledelse, der er præget af ordentlighed,« skriver han og tilføjer, at hans forvaltning arbejder »systematisk« med »inddragelse af ledere og medarbejdere.«

»Vi gør os umage for, at hverdagen er kendetegnet af, at hele kommunen arbejder med begreber om central styring og centralt fastlagte rammer og decentral ledelse og råderum inden for rammerne. Samtidig har både mine ledere og jeg fokus på, at der skal være kvalitet i de ydelser, vi leverer til borgerne, og der skal samtidig være plads til, at der kan ske fejl.«

Michael Maaløe tilføjer, at han som direktør også er optaget af, at politiske beslutninger »bliver omsat til handlinger i organisationen.«

»Tilsvarende er jeg optaget af, at de problemstillinger og udviklingspotentialer organisationen oplever, bliver løftet til politisk drøftelse og eventuel beslutning,« skriver han og tilføjer:

»I spørger til, hvordan vi sikrer inddragelse mere konkret i strategiske beslutninger. Samarbejdet i en stor forvaltning som børn og skole sker gennem en række systemer, som er skabt til netop dette. Dels er der ledermøder, og dels er der en MED-organisation. Her arbejder vi med at omsætte politiske beslutninger til handling, ligesom vi også drøfter, om der er udviklingsmuligheder, som vi skal bringe op til politisk drøftelse.«

»Hvis der er noget i dette samarbejde, som bliver oplevet uhensigtsmæssigt, så arbejder vi sammen om at tilpasse det. Det er min opfattelse, at det er et velfungerende system.«

»Som direktør gør jeg mig umage for at sikre, at byrådet får rettidig information. Det har jeg stort fokus på,« skriver han.

Kommunaldirektør vil ikke fortælle, hvor sagen står i dag

JP Randers har spurgt kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, om der er en skæringsdato for, hvornår de udfordringer, der har resulteret i 10 påbud til Michael Maaløe, skal være løst.

Hvad udfaldet blev af de opfølgende møder, der skulle være afholdt efter de to samtaler, hvor påbuddene blev besluttet.

Hvordan det i dag går med at leve op til de 10 punkter samt hvorvidt punktet om, at Michael Maaløes forvaltning skal levere rettidig og korrekt information til politiske udvalg er en erkendelse af, at der tidligere har været eksempler på mangelfuld eller forkert information fra forvaltningens side til politikerne.

Kommunaldirektøren har dog ikke ønsket at svare på nogen af ovenstående spørgsmål.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.