Trods massiv kritik: Udskældt forvaltning bruger igen »fejlbehæftet« og »misvisende« rapport

Direktøren har fået et påbud om at give retvisende oplysninger til byrådet, men nu bruger hans forvaltning igen en rapport, som for tre år siden blev gennemhullet af faglige organisationer. Direktøren afviser kritikken.

Artiklens øverste billede
JP Randers har de seneste måneder afsløret en række problemer i børn og skoleforvaltningen. Illustration: Stine Vikman Jensen. Foto: Liv Møller Kastrup

Har du mistet overblikket over sagen i børn- og skoleforvaltningen? Få det i videoen her på under 2 minutter.

Direktøren for børn- og skoleforvaltningen i Randers Kommune, Michael Maaløe, har fået hele 10 påbud på 14 måneder og har fået besked om, at han skal give rigtige oplysninger til byrådet. Men nu er hans forvaltning igen i skudlinjen beskyldt for at bruge misvisende oplysninger.

I forbindelse med en heftig debat blandt politikerne om Randers Specialskole, hvor underskuddet ifølge skolebestyrelsen er eksploderet på kort tid, har direktørens forvaltning nemlig anvendt en omdiskuteret rapport, der tidligere har fået massiv kritik.

En rapport, som ifølge fagorganisationer og politikere indeholder direkte misvisende oplysninger.

»Politikerne bør nok bede om at få et andet datagrundlag,« siger næstformand for BUPL Østjylland, Ann S. Pedersen, der også i 2019 advarede byrådet mod at bruge rapporten.

Forvaltningen har henvist til rapporten i et faktaark om specialskolen, efter at skolebestyrelsen har advaret om, at skolen er ramt af et stort underskud, og at der i øjeblikket bl.a. er problemer med visiteringen og taksterne, der afgør den økonomiske støtte, som skolen får.

En central del af forvaltningens redegørelse om situationen på specialskolen stammer således fra den kritiserede rapport.

Rapporten blev oprindeligt udarbejdet af et revisionshus, da Randers Kommune i 2019 gennemførte store besparelser på specialskoleområdet.

Besparelser, der siden har fået hård kritik fra forældre til specialbørn, der mener, at sparerunden skete på et »misvisende« og forkert grundlag.

Samtidig har flere politikere tidligere fortalt til JP Randers, at den omtalte rapport var problematisk.

»Den store økonomiske analyse fandt vi efterfølgende ud af var fejlbehæftet. Alligevel er der truffet rigtig mange beslutninger på specialområdet ud fra den,« har Rosa Lykke Yde, der er byrådsmedlem for SF, sagt til JP Randers.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Har fået hård kritik

En række dokumenter, som JP Randers er i besiddelse af, har tidligere tegnet et billede af et forløb, hvor besparelserne i 2019 blev gennemført trods hård kritik af grundlaget for dem.

Dokumenterne viste bl.a, at der ifølge fagorganisationer blev anvendt direkte forkerte tal i den økonomiske analyse, der dannede en del af grundlaget for besparelserne. Det er denne rapport, som forvaltningen nu igen henviser til tre år efter, at den blev lavet.

Dengang blev analysen gennemhullet af de faglige organisationer BUPL og Randers Lærerforening, der i et brev til byrådet advarede mod rapporten.

»Det fornuftige vil derfor være at trække vejret dybt og udsætte en byrådsbeslutning, der kan blive taget på et tvivlsomt grundlag,« skrev BUPL og lærerforeningen.

I dag kan næstformand for BUPL Østjylland stadig tydeligt huske rapporten.

»Det datagrundlag, de brugte fra Esbjerg og Horsens, er simpelthen ikke valid,« siger hun og tilføjer:

»Validiteten i det sammenligningsgrundlag (der bliver brugt i rapporten, red.), var ikke i orden. De har brugt nogle data, som ikke er valide i forhold til den øvelse, man skulle i gang med i Randers.«

Vidt forskellige tal

Rapporten, der blev lavet i april 2019, sammenligner Randers Kommunes udgifter på skoleområdet med fem udvalgte kommuner. Den ene kommune er anonym og tallene derfra kan derfor ikke efterprøves af JP Randers.

I rapporten fremgår det bl.a., som JP Randers har beskrevet, at Horsens Kommune med en udgift på 219.461 kr. pr. elev bruger langt færre penge på området end Randers.

Men BUPL og Randers Lærerforening kontaktede sidenhen Horsens Kommune, som ifølge brevet til byrådet fra 2019 forklarede, at prisen reelt var en helt anden, nemlig 414.000 kr. pr. elev på den ene specialfolkeskole i Horsens og 470.000 kr. på den anden.

»Det er derfor lidt af en gåde for os, hvordan to priser, der begge er over 400.000 kr., kan give et gennemsnit på 219.461 kr.,« skrev organisationerne i brevet.

Disse tal bliver der altså nu igen henvist til over for politikerne som en del af et faktaark over udviklingen i økonomien på Randers Specialskole, der kæmper med et truende millionunderskud.

Den udskældte rapport konkluderer, at Randers Kommune med en gennemsnitspris på 363.540 kr. pr. indskrevet elev på specialskolerne fremstår som den kommune, der bruger klart flest penge på specialskoleområdet i forhold til de kommuner, der bliver sammenlignet med.

I et søjlediagram bliver Randers Kommune bl.a. sammenlignet med Esbjerg Kommune, der ifølge rapporten har en gennemsnitspris på 278.542 kr. og dermed langt mindre end Randers.

Men her gik det ifølge flere sider helt galt. For Randers Kommunes udgifter dækker over 279 elever, mens Esbjerg Kommunes udgifter i rapporten kun dækker over én enkelt elev.

»Vi spørger os selv - hvor grundige har (revisionsfirmaet, red.) været? Kan man stole på alle de øvrige elementer i denne rapport? Skulle man lade almindeligt kommunalt ansatte kigge (revisionsfirmaet, red.) over skuldrene - eller blot konstatere, at det er umuligt at sammenligne kommuner på valgte parametre, da man budgetterer og konterer vidt forskelligt,« skrev lærerforeningen og BUPL.

Disse oplysninger bliver igen anvendt i dokumenterne til politikerne, der fik udleveret tallene forud for et byrådsmøde i slutningen af april.

»Den kritik, der blev fremsendt i sin tid, gælder jo stadigvæk. Den har ikke ændret sig. Så rapporten er lige så underlødig nu som dengang,« siger Bjarne Overmark (BL), der som byrådsmedlem og medlem af skole- og uddannelsesudvalget kritiserer brugen af den pågældende rapport.

Maaløe afviser kritikken

JP Randers har spurgt direktør Michael Maaløe, hvorfor hans forvaltning igen har henvist til den økonomiske rapport, når rapporten har fået så massiv kritik for at være misvisende og fejlbehæftet.

Vi har også spurgt direktøren, om han selv vurderer, at han i dette tilfælde har levet op til sit påbud om at forvaltningen skal give retvisende oplysninger til politikerne, samt hvad han mener om kritikken fra fagorganisationerne.

JP Randers har desuden spurgt Michael Maaløe, om han mener, at man kan sammenligne Randers Kommunes udgifter til 279 elever med udgifterne til én elev i Esbjerg Kommune.

I et skriftligt svar konstaterer Michael Maaløe, at byrådet ikke har afvist brugen af den omtalte rapport i behandlingen af sagen.

»Det er altid et udvalg eller byrådet, der godkender, om en sag er tilstrækkeligt belyst. Således har byrådet også godkendt at anvende den omtalte rapport fra (revisionsfirmaet, red.). Tilsvarende er det byråd eller udvalg, der kan beslutte, om der skal udarbejdes en ny rapport,« skriver Michael Maaløe i sit skriftlige svar.

At der skulle være sket en godkendelse af rapporten i byrådssalen kan Bjarne Overmark dog ikke genkende.

JP Randers har bedt direktøren henvise til det konkrete møde, hvor byrådet angiveligt har godkendt at anvende den kritiserede rapport som datagrundlag. Direktøren er endnu ikke vendt tilbage med svar.

Har fået flere påbud

Sagen kommer på et tidspunkt, hvor byrådet afventer konklusionerne af en længe ventet undersøgelse af arbejdsmiljøet i en del af den udskældte forvaltning.

Undersøgelsen har allerede nu fået kritik fra flere sider.

Michael Maaløe har tidligere ad to omgange fået i alt 10 påbud om at han skal forbedre sig.

Et af påbuddene handler ifølge interne dokumenter om, at han skal give »rettidig information til byrådet af emner af særlig interesse, f.eks. Ankestyrelsessager.« Han har ligeledes fået besked om, at »der skal kunne være tillid til, at de informationer, som direktøren giver til udvalgene/byrådet, er korrekte«.

Flere politikere har tidligere forklaret til JP Randers, at de ikke længere har tillid til de oplysninger, der kommer fra forvaltningen.

Det skyldes bl.a. den økonomisk analyse, der blev gennemhullet af de faglige organisationer, og som forvaltningen nu igen har henvist til i materiale til byrådet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.