Kritiske medarbejdere udelukket fra undersøgelse af udskældt forvaltning: »Jeg regnede bestemt med, at jeg ville blive kontaktet«

Flere personer, der fortæller, at de har kendskab til problemer i børn- og skoleforvaltningen, er ikke en del af en længe ventet undersøgelse af den udskældte forvaltning i Randers.

Artiklens øverste billede
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt afviser at kommentere undersøgelsen. Foto: Liv Møller Kastrup/Randers Kommune.

Har du mistet overblikket over sagen i børn- og skoleforvaltningen? Få det i videoen her på under 2 minutter.

Nogle af dem har fået psykiske diagnoser. Andre er blevet sygemeldt.

Og så er der dem, som har sagt op og har skiftet job, men bryder grædende sammen, når de bliver mindet om deres fortid i børn- og skoleforvaltningen i Randers Kommune.

JP Randers har siden december talt med en lang række nuværende og tidligere medarbejdere i den udskældte børn- og skoleforvaltning, der har fortalt om et hårdt arbejdsmiljø, hvor flere er knækket psykisk.

Afsløringerne har siden sat gang i en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet i forvaltningen, men undersøgelsen har fra start fået kritik fra flere sider.

Nu viser det sig, at centrale personer i afdelingen slet ikke er blevet hørt.

Jeg regnede bestemt med, at jeg ville blive kontaktet

Jørgen Schirmer Nielsen, tidl. medarbejder i børn- og skoleforvaltningen

Flere af de kilder, som har fortalt om problemer til JP Randers, fortæller nemlig, at de ikke er blevet kontaktet af forvaltningen eller det eksterne firma, der står for at få gennemført undersøgelsen.

Og det undrer dem.

»Det er jo os, der ville kunne tale mere frit, fordi vi ikke længere har noget på spil i Randers Kommune,« siger en tidligere medarbejder, som af hensyn til sin fremtidige karriere ønsker at være anonym.

Sygemeldt efter afskedigelse

En anden, der heller ikke er en del af undersøgelsen, er Jørgen Schirmer Nielsen. Han stod i slutningen af december frem og fortalte, hvordan han mener, at direktøren i forvaltningen, Michael Maaløe, »styrer politikerne som marionetter« og ifølge ham har fordrejet oplysninger til politikere.

Jørgen Schirmer Nielsen fortalte dengang om det, der ifølge ham var en »syg kultur«, og den viden ville han gerne have delt med forvaltningen.

»Jeg har intet hørt fra hverken forvaltningen eller det eksterne firma. Jeg har ikke været i kontakt med nogen som helst om undersøgelsen,« siger den tidligere embedsmand, der igennem 20 år var ansat i børn- og skoleforvaltningen.

»Man har åbenbart ikke ønsket at bruge den viden, jeg trods alt har efter så mange år i forvaltningen,« tilføjer han.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

I februar sidste år blev Jørgen Schirmer Nielsen fyret fra forvaltningen, men har efterfølgende fået erstatning for usaglig opsigelse.

Han undrer sig over, at han ikke er blevet spurgt.

»Jeg regnede bestemt med, at jeg ville blive kontaktet,« siger Jørgen Schirmer Nielsen, som i øjeblikket går sygemeldt, efter at han i december sidste år pludselig brød sammen 10 måneder efter afskedigelsen.

»Jeg må i dag erkende, at man ikke kommer igennem sådan et sygt arbejdsmiljø uden ar på sjælen,« siger han og tilføjer, at han kæmper med symptomer som angst, stress, hukommelses- og søvnproblemer.

»Min tilstand bliver absolut ikke bedre af at blive udelukket fra undersøgelsen. Det er en underlig fornemmelse at gå fra at have været en særdeles anerkendt og respekteret medarbejder til pludselig at være afskrevet og også uden værdi i en sådan undersøgelse. Randers Kommune bliver ikke en bedre arbejdsplads af at lukke denne viden ude,« siger han.

Det er dog ikke kun tidligere medarbejdere, der er udelukket fra undersøgelsen.

Er ikke blevet kontaktet

JP Randers har også været i kontakt med en nuværende medarbejder, der fortæller, at vedkommende intet har hørt fra forvaltningen eller firmaet, der står bag undersøgelsen, selvom personen har kendskab til det, som medarbejderen selv betegner som voldsomme oplevelser.

Medarbejderen har til JP Randers fortalt, hvordan vedkommende under sin ansættelse er blevet kørt psykisk ned, har fået angstanfald og har fået depressive symptomer.

JP Randers er ligeledes i besiddelse af en lægejournal, der viser, at denne medarbejder har fået PTSD-lignende symptomer under sin tid i forvaltningen.

Men personen er ikke en del af undersøgelsen, selvom medarbejderen selv mener at have viden, der bør deles med det eksterne firma, Human House, der laver undersøgelsen.

Hos Human House oplyser adm. direktør Kenneth Ajslev, at han ikke kan kommentere konkrete sager. Efterfølgende har han sendt et skriftligt svar til JP Randers, hvor han forklarer, at det ikke altid er en del af firmaets undersøgelser at tale med tidligere medarbejdere.

Kommunaldirektør er tavs

JP Randers har spurgt kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, hvorfor man har valgt at udelukke tidligere medarbejdere fra undersøgelsen, herunder personer, der har skiftet job på grund af arbejdsmiljøet.

Vi har ligeledes spurgt kommunaldirektøren, hvorfor en række af de nuværende medarbejdere, som har kritiseret arbejdsmiljøet heller ikke er blevet kontaktet, samt hvordan man har udvalgt de medarbejdere, der er en del af undersøgelsen.

Det har Jesper Kaas Schmidt dog ikke ønsket at kommentere.

Netop inddragelse af ledere og medarbejdere arbejder vi ganske systematisk med

Michael Maaløe, direktør, børn- og skoleforvaltningen

Som JP Randers har beskrevet har professor og arbejdsmiljøforsker Peter Hasle fra Syddansk Universitet tidligere forklaret, at han er skeptisk over for de rammer, som undersøgelsen er blevet bygget op omkring.

At det nu også viser sig, at tidligere ansatte er udelukket fra undersøgelsen, undrer ham.

»Tidligere medarbejdere burde være blevet hørt. Det er der ingen tvivl om,« fastslår professoren.

Oprindeligt begyndte debatten om en uvildig undersøgelse, da flere partier krævede en fuld undersøgelse af alle de forhold, som JP Randers har beskrevet. I stedet endte det med et kompromis, der udelukkende omhandler arbejdsmiljøet i forvaltningen.

Undersøgelsen foregår i tre dele: En spørgeskemaundersøgelse, en række fokusgruppeinterviews samt personlige interviews med medarbejdere på chef-niveau.

En tydelig mavefornemmelse

Som JP Randers har beskrevet, viser en lang række interne dokumenter blandt andet, at flere medarbejdere har fået psykiske diagnoser og har været nødt til at sygemelde sig efter at have arbejdet i forvaltningen.

Flere medarbejdere har tidligere forsøgt at råbe kommunens øverste ledelse op, og i 2020 klagede samtlige dagtilbudsledere over forvaltningsdirektøren, som blev beskrevet som en leder med »manglende empati«.

Jeg tror ikke rigtigt på, at den kommer til at vise noget. Med den måde, de har lavet undersøgelsen på, tror jeg ikke, at særlig mange tør sige noget

Jørgen Schirmer Nielsen, tidl. medarbejder i børn- og skoleforvaltningen

Michael Maaløe har tidligere forklaret i skriftlige svar til JP Randers, at han altid bestræber sig på at udøve en ledelse præget af ordentlighed.

»Netop inddragelse af ledere og medarbejdere arbejder vi ganske systematisk med,« har han forklaret.

Tilbage hos Jørgen Schirmer Nielsen har den tidligere embedsmand en tydelig mavefornemmelse, når han forestiller sig, hvad den længe ventede undersøgelse viser.

»Jeg tror ikke rigtigt på, at den kommer til at vise noget. Med den måde, de har lavet undersøgelsen på, tror jeg ikke, at særlig mange tør sige noget. Det er trods alt en ret lille kreds, man taler med, og så vil man kunne regne ud, hvem der har sagt hvad,« siger han og tilføjer:

»Men jeg kender jo ikke undersøgelsen.«

Hvis du vil vide mere om Horsens

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.