Raser over hemmeligholdt rapport: »Det må og skal have konsekvenser«

Har du mistet overblikket over sagen i børn- og skoleforvaltningen? Få det i videoen her på under 2 minutter.

De seneste fem måneder har børn- og skoleforvaltningen i Randers, med direktør Michael Maaløe i spidsen, befundet sig i et voldsomt stormvejr.

Efter JP Randers kom i besiddelse af en lang række interne og fortrolige dokumenter, er afsløringerne væltet frem.

Dels om et hårdt, psykisk arbejdsmiljø. Dels om en kultur, hvor politikerne er blevet præsenteret for mangelfulde, misvisende og forsinkede oplysninger inden vigtige politiske beslutninger.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Det er blandt andet kommet frem, at direktøren i løbet af 14 måneder har fået 10 påbud, som han skal efterleve. Det ene handler om rettidig information til politikerne. Men nu presser et spørgsmål sig på: Er det påbud blevet brudt?

En redegørelse med et opsigtsvækkende opråb fra ledelsen på Randers Specialskole er nemlig i næsten to måneder blevet hemmeligholdt for politikerne.

Selv om et byrådsmedlem direkte bad om at få udleveret redegørelsen, skete det ikke.

Først efter det seneste byrådsmøde, og dermed efter behandlingen af den sag, redegørelsen vedrører, blev den udleveret til politikerne, og det får flere byrådsmedlemmer på tværs af partifarver til at reagere.

»Hvis vi skal have et demokrati, der virker, nytter det ikke noget, at sådan nogle rapporter og oplysninger bliver forholdt dem, der skal træffe beslutningerne,« fastslår Erik Bo Andersen, der sidder i byrådet for Østbroen.

Også på Facebook har han været klar i mælet med sin kritik, efter artiklen om det hemmeligholdte opråb blev offentliggjort.

»Det må og skal have konsekvenser,« skrev han, og den melding holder han fast i.

»Vi skal finde ud af, hvem der mente, at rapporten ikke skulle fremlægges politisk. Hvis vi finder ud af, at det igen og igen er samme personer, der tilbageholder information, må det have arbejdsmæssige konsekvenser,« siger han til JP Randers.

Venstre melder sig på banen - for første gang

Indtil nu har Venstres byrådsmedlemmer været tilbageholdende med kritik af børn- og skoleforvaltningen, og har i stedet udtrykt tillid til den. Men nu tyder det på, at noget er ved at ændre sig.

På Facebook har også det garvede byrådsmedlem Lars Søgaard fra Venstre været ude med riven i forbindelse med afsløringen.

I et opslag kritiserer det socialdemokratiske byrådsmedlem Henriette Malland hemmeligholdelsen, som hun kalder et demokratisk problem, og her stemmer Lars Søgaard - som den første i sit parti - i.

»Det er problematisk. Vi må finde ud af, hvem der vidste hvad hvornår,« skriver han.

Et standpunkt, han fortsat har, da JP Randers træffer ham på telefonen, hvor han dog ikke ønsker at uddybe yderligere.

I Venstre stemte I imod en undersøgelse af børn- og skoleforvaltningen. Ville du stemme anderledes, hvis den afstemning var i dag?

»Der må jeg henvise til gruppeformanden. Hvordan vi skulle stemme var en beslutning, vi tog i fællesskab.«

Men ville du, som enkeltperson, ønske I havde stemt anderledes?

»Hvis der kommer nye oplysninger frem, kan det sagtens ske, at jeg stemmer anderledes næste gang.«

Også i den røde del af byrådssalen har flere politikere været oppe af stolen.

»Det er naturligvis helt afgørende, at alle oplysninger bliver forelagt, så vi har en mulighed for at træffe de bedste beslutninger,« konstaterer Ellen Petersen fra Socialdemokratiet i et Facebook-opslag om sagen.

Tidligere har blandt andre også SF’eren Rosa Lykke Yde sagt til JP Randers, at hun har oplevet problemer med de oplysninger, som politikerne får af forvaltningen.

»Det har faktisk været et væsentligt problem for vores udvalgsarbejde de sidste fire år. Sagsfremstillingerne har gennem længere tid været mangelfulde og har båret præg af at ville påvirke en politisk beslutning,« sagde Rosa Lykke Yde til JP Randers i slutningen af december.

Det mangeårige byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten, som i dag er på orlov fra byrådet, bakkede dengang op om SF’erens oplevelser.

»Det er svært ikke at få den tanke, at der er en bestemt dagsorden bag sagsfremstillingerne, når vi efterhånden har oplevet det så mange gange og så konsekvent, især på specialområdet,« sagde Kasper Fuhr Christensen.

De tavse direktører

JP Randers har spurgt Michael Maaløe, hvornår han første gang kom i besiddelse af redegørelsen fra Randers Specialskoles ledelse.

JP Randers har også spurgt forvaltningsdirektøren, om han selv mener, at der er sket et brud på hans påbud om at levere rettidig information til udvalg og byråd, når der gik næsten to måneder fra, at ledelsen sendte rapporten til forvaltningen, til at den blev udleveret til politikerne.

Michael Maaløe har gennem sin kommunikationschef svaret, at han ikke har nogen kommentarer.

JP Randers har desuden spurgt kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, om han vil betegne det som rettidig information, at redegørelsen blev udleveret til politikerne to måneder efter, at den var modtaget i forvaltningen.

Vi har ligeledes spurgt ham om, hvad konsekvensen bliver, hvis man som direktør bryder et påbud, man har fået af kommunaldirektøren.

Jesper Kaas Schmidt har dog ikke ønsket at svare på nogen af spørgsmålene.

Heller ikke i forbindelse med, at Rosa Lykke Yde og Kasper Fuhr Christensen i december fortalte om, at de oplever problemer med oplysningerne fra forvaltningen, ville de to direktører svare på spørgsmål.

Til gengæld understregede borgmester Torben Hansen (S) dengang, at det er »afgørende for det politiske arbejde og kvaliteten i beslutningerne, at udvalg og byråd får de nødvendige og rigtige informationer og dermed et korrekt grundlag for at træffe beslutninger.«