Professor kritiserer undersøgelse af udskældt forvaltning: »Tidligere medarbejdere burde være blevet hørt. Det er der ingen tvivl om«

Har du mistet overblikket over sagen i børn- og skoleforvaltningen? Få det i videoen her på under 2 minutter.

Der er tidligere medarbejdere, der stadig bryder grædende sammen, når de bliver mindet om deres fortid i børn- og skoleforvaltningen i Randers Kommune.

Medarbejdere, der har måttet sygemelde sig med henvisning til det psykiske arbejdsmiljø.

Og medarbejdere, der har fået psykiske diagnoser som PTSD og depression efter at have arbejdet i den udskældte forvaltning.

JP Randers har gennem indsigt i fortrolige dokumenter og samtaler med en lang række nuværende og tidligere ansatte, lige fra menige medarbejdere til ansatte på leder- og chefniveau, afsløret omfattende problemer med det psykiske arbejdsmiljø i børn- og skoleforvaltningen i Randers Kommune.

Afsløringerne fik i januar et flertal i byrådet til at afsætte penge til en uvildig undersøgelse af den udskældte forvaltning og dens direktør, Michael Maaløe.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Nu nærmer undersøgelsen sig enden. Problemet er bare, at konklusionerne vil blive draget uden væsentlige input er medtaget.

En del af de ansatte, der har haft de mest voldsomme oplevelser i forvaltningen, er ikke længere på lønningslisten i Randers Kommune, og dem har man tilsyneladende valgt at udelukke fra undersøgelse - også dem, der for ganske nyligt er stoppet med henvisning til arbejdsmiljøet.

JP Randers har været i kontakt med flere af dem, og de undrer sig.

»Vi burde være selvskrevet til en undersøgelse som den her,« lyder det fra en ansat, som samtidig påpeger, at de mest voldsomme oplevelser typisk vil være hos netop de medarbejdere, der har valgt at forlade kommunen.

»Det er jo os, der ville kunne tale mere frit, fordi vi ikke længere har noget på spil i Randers Kommune, Nogle af de nuværende medarbejdere kan måske være bange for at blive identificeret og tør måske ikke være lige så kritiske,« siger den tidligere ansatte, som ikke har ønsket at stå frem med navn.

Professor: »Selvfølgelig skal man spørge dem«

Undersøgelsen møder også kritik fra professor og arbejdsmiljøforsker Peter Hasle. Ifølge ham burde de medarbejdere, der for nylig er stoppet i den udskældte forvaltning, være blevet interviewet af konsulenthuset Human House, som foretager undersøgelsen.

»Selvfølgelig skal man spørge dem, der er holdt op for nylig, og som kunne have en mening om tingene, når man undersøger et problematisk forhold af den her karakter,« siger han.

»Tidligere medarbejdere burde være blevet hørt. Det er der ingen tvivl om,« fastslår professoren.

Han understreger samtidig, at man, for at få det mest retvisende billede af virkeligheden, bør snakke med alle kilder, der måtte have relevante input.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt har tidligere forklaret til JP Randers, at undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterviews samt personlige interviews med ansatte på chefniveau.

Peter Hasle har tidligere over for JP Randers udtalt skepsis over brugen af netop spørgeskemaer i en undersøgelse som denne, og den skepsis holder han fast i. Skulle man tage fat i tidligere ansatte, burde det også ske med personlige interviews, fastslår han.

JP Randers har spurgt adm. direktør i Human House, Kenneth Ajslev, hvad han mener om kritikken fra professoren og de tidligere medarbejdere, der fortæller, at de ikke er blevet kontaktet i forbindelse med undersøgelsen.

Kennet Ajslev oplyser, at han ikke kan kommentere konkrete sager af hensyn til fortrolighed. Han har efterfølgende sendt det nedenstående svar i en mail.

Hvis vi ikke taler om konkrete sager, men generelt: I generelle sager om undersøgelser af arbejdsmiljøet i en virksomhed, en kommune eller en forvaltning, vil I så automatisk mene, at man skal tale med tidligere medarbejdere, eller har I ikke nogen retningslinjer om det?

»Nej. Det er vi ikke enige i. En arbejdsmiljøundersøgelse skal ikke automatisk involvere at tale med tidligere medarbejdere. Jeg kan desværre ikke uddybe dette generelle svar, men vil blot henvise til, at vi som autoriseret arbejdsmiljørådgiver løbende får vurderet vores arbejde og vores faglige kompetencer af Arbejdstilsynet,« skriver Kenneth Ajslev i sit svar.

JP Randers har ligeledes spurgt kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, hvorfor man har valgt at udelukke tidligere ansatte fra undersøgelsen, hvordan man har udvalgt de medarbejdere, der medvirker i undersøgelsen, samt hvad han mener om professorens kritik. Men han har ikke ønsket at kommentere sagen.