Kritikken er haglet ned: Sådan går det med undersøgelse af udskældt forvaltning

Den uvildige undersøgelse af børn- og skoleforvaltningen er nu skudt i gang.

Det fortæller kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, der for første gang løfter sløret for, hvem der foretager undersøgelsen og hvordan den konkret forløber.

»Undersøgelsen gennemføres i marts af det arbejdsmiljøcertificerede firma Human House,« fortæller han og tilføjer, at resultaterne af undersøgelsen forventes klar i maj.

Human House har ikke ønsket at kommentere undersøgelsen over for JP Randers, men henviser i stedet til Randers Kommune, hvor kommunaldirektøren forklarer, at undersøgelsen er bygget op i tre dele: En spørgeskemaundersøgelse, en række fokusgruppeinterviews samt personlige interviews med medarbejdere på chef-niveau.

»Den faglige vurdering af, hvordan undersøgelsen foregår er lavet i samråd med konsulenterne fra Human House, ligesom der politisk er sagt god for fremgangsmåde og proces,« siger han.

Kommer efter afsløringer

Undersøgelsen er sat i gang, efter JP Randers siden december har afsløret en lang række problemer i børn- og skoleforvaltningen. Både almene medarbejdere, ledere og chefer har fortalt om et barskt arbejdsmiljø, hvor flere er knækket psykisk.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Udover samtaler med medarbejdere, er JP Randers i besiddelse af en lang række interne dokumenter, der blandt andet viser, hvordan en række medarbejdere enten har fået psykiske diagnoser eller har været nødt til at sygemelde sig efter at have arbejdet i forvaltningen.

I bunken af fortrolige papirer er der også dokumentation for, at flere undervejs har forsøgt at råbe kommunens øverste ledelse op. Blandt andet klagede samtlige dagtilbudsledere i 2020 over forvaltningsdirektøren, som blev beskrevet som en leder med »manglende empati«.

Klagen resulterede i, at kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt gav direktøren for børn- og skoleforvaltningen, Michael Maaløe, fem påbud om forbedring - og det er ikke den eneste gang, at direktøren har fået påbud om forbedringer. I løbet af 14 måneder har direktøren fået i alt 10 påbud, ligesom der to gange fra politisk side er blevet rejst forslag om mistillidsvotum til ham.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Michael Maaløe har tidligere forklaret i skriftlige svar til JP Randers, at hans forvaltning arbejder »sammen om at tilpasse det,« hvis der er noget i samarbejdet i forvaltningen, som »bliver oplevet uhensigtsmæssigt.«

»Det, jeg kan sige, er, at jeg altid bestræber mig på, at mine chefer og jeg selv udøver en ledelse, der er præget af ordentlighed. Netop inddragelse af ledere og medarbejdere arbejder vi ganske systematisk med,« har han forklaret.

Lader andre problemer ligge

Bag det oprindelige forslag om en ekstern undersøgelse af problemerne stod Østbroen, Enhedslisten, Beboerlisten, SF og Velfærdslisten.

Fra de fem partier var der lagt op til en kulegravning af samtlige af de forhold, JP Randers har beskrevet. Lige fra dårligt psykisk arbejdsmiljø til fordrejet information fra forvaltning til politikere.

Under debatten om den uvildige undersøgelse, som blev holdt bag lukkede døre i byrådssalen, blev kompromiset dog en uvildig undersøgelse, der udelukkende fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø.

Borgmester Torben Hansen (S) har tidligere begrundet den manglende undersøgelse af mangelfuld eller forkert information fra forvaltning til politikere med, at det er sager, der allerede har været håndteret og påtalt over for den pågældende direktør - blandt andet i form af de påbud, direktøren i sommeren 2021 fik.

Borgmesteren har dog samtidig opfordret til, at politikere, der får mistanke om forkert eller mangelfuld information i sagsfremstillinger, henvender sig direkte til ham eller kommunaldirektøren.

Ekspert: Resultater kan deles i to

At en del af arbejdsmiljøundersøgelsen vil være baseret på spørgeskemaer, har tidligere fået Peter Hasle, der er professor og arbejdsmiljøforsker ved Syddansk Universitet, til at løfte brynene.

»En trivselsundersøgelse med spørgeskema er ikke særligt velegnet til at afdække den slags problemer. For det første kan der sagtens være mange ting, folk er glade for i deres arbejde, og så drukner det i dét,« har han tidligere forklaret til JP Randers.

»For det andet svarer man i den slags undersøgelser typisk på spørgsmål om den nærmeste leder, og hvis der er problemer med en topleder, vil svargruppen dermed være en relativt lille gruppe mellemledere, hvor de enkelte måske vil kunne identificeres. Så det er ikke særligt sandsynligt, at nogen vil svare, at de for eksempel ikke kan samarbejde med toplederen. Hvis du svarer det, fyrer du jo nærmest dig selv, for toplederen kan ikke have en mellemleder, der ikke kan samarbejde med ham,« sagde han.

I stedet er løsningen ifølge Peter Hasle at fokusere på interviews med de ansatte, hvor der bliver taget udgangspunkt i de konkrete problemer og episoder. På den måde er der også mulighed for at sikre, at de enkelte mellemledere ikke kan identificeres.

»Nogle gange laver man udover den offentlige del af resultaterne også en fortrolig del, som kun går til kommunaldirektøren og ikke til andre,« har Peter Hasle forklaret. I modsætning til spørgeskema-delen tror han på, at interviewene vil kunne føre noget brugbart med sig, hvis de tilrettelægges på den rigtige måde og med de rigtige medarbejdere.

Hvis konklusionen fra undersøgelsen bekræfter problemer i forvaltningen, kan der ifølge Peter Hasle ske flere ting.

»Resultaterne af undersøgelsen kan man bruge til at igangsætte coaching af toplederen eller i yderste konsekvens få toplederen udskiftet,« har han udtalt til JP Randers.