Tidligere borgmester siger farvel til politik og tager bladet fra munden: »Der er flere problemer i børn- og skoleforvaltningen end dem, der er kommet frem«

Den tidligere socialdemokratiske borgmester i Randers Kommune, Henning Jensen Nyhuus, der indtil årsskiftet har siddet i byrådet, er en af dem, der i sommer stemte for et mistillidsvotum til børn- og skoledirektør Michael Maaløe.

Gennem flere år som medlem af børn- og familieudvalget har han fulgt forvaltningen og den pågældende direktør tæt.

I forbindelse med JP Randers’ afsløringer af en lang række problemer i forvaltningen, har den tidligere borgmester ikke lagt skjul på, at han ville ønske, der blev ryddet op i toppen af forvaltningen.

»Der har været mange problemer i børn- og skoleforvaltningen. Jeg kan ikke forstå, at der ikke er ryddet op i den forvaltning. Problemerne er særligt kommet de seneste to-tre år,« har han tidligere udtalt til JP Randers.

Men derudover har han holdt sine oplysninger for sig selv. Indtil nu.

Nu har Henning Jensen Nyhuus fået nok. Nok af at tie om egne oplysninger, mens han læser om medarbejdere i børn- og skoleforvaltningen, der knækker psykisk. En kultur, hvor politikere angiveligt får udleveret fordrejet information inden vigtige beslutninger. Og kommunalt ansatte, der »ryster i bukserne« efter afsløringerne og frygter for deres job, hvis de fortæller om deres oplevelser.

»Der er flere problemer i børn- og skoleforvaltningen end dem, der er kommet frem,« konstaterer han over for JP Randers.

Ville Michael Maaløe stadig være direktør, hvis alt det her var sket, mens du var borgmester?

»Det er ikke fair at spørge så direkte – til gengæld kan du se, at jeg på nuværende tidspunkt har stemt for, at han skulle afskediges.«

»Fejl på fejl«

61-årige Michael Maaløe har siden 2017 været ansat som børn- og skoledirektør i Randers Kommune, hvor han har cirka 3200 medarbejdere under sig. Men den seneste tid er han havnet i et stormvejr, hvor han er blevet kritiseret fra flere sider.

En af de første sager, der falder Henning Jensen Nyhuus ind vedrørende børn- og skoleforvaltningens direktion, er den sag, hvor en pædagogmedhjælper fra en randrusiansk daginstitution blev sigtet for overgreb for et par år siden. Sigtelsen frafaldt kort efter, men den pågældende medarbejder fik alligevel ikke - i første omgang - lov at vende tilbage til jobbet.

»Den sag er endnu et eksempel på, hvordan direktøren forsøger at påvirke politikerne og lade sin vilje ske,« siger Henning Jensen Nyhuus, som i slutningen af december var indkaldt som vidne ved retten i Randers, hvor hans byrådskollega Bjarne Overmark fra Beboerlisten blev dømt for at bryde sin tavshedspligt i sagen fra daginstitutionen.

Fra vidneskranken fortalte Henning Jensen Nyhuus blandt andet, hvordan han var gået ind i sagen, efter hans søn havde mødt den pågældende pædagogmedhjælper, som havde følt, at der ikke var nogen hjælp at hente.

Henning Jensen Nyhuus fortæller til JP Randers, at han derefter orienterede sig om sagen:

»Det, jeg hørte, var yderst bekymrende, og direktørens ageren var meget kritisabel,« siger han og tilføjer, at han trods sine 27 år som politimand, hvor han tidligere har arbejdet med sådanne sager, aldrig har set en lignende håndtering.

»Direktørens håndtering af den sag har været fejl på fejl på fejl,« siger han.

JP Randers har sendt en række spørgsmål til Michael Maaløe, men han har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

I stedet har Michael Kielsgaard Engelsbæk, der er stabschef i kommunens afdeling for Politik, Jura og Kommunikation, sendt en udtalelse på vegne af kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt. Der bliver ikke svaret på JP Randers’ konkrete spørgsmål, men i udtalelsen fra kommunaldirektøren står der blandt andet:

»Som forvaltning er vi altid indstillede på at lytte til den kritik, der kommer fra byrådets medlemmer. Ligesom vi også tager den kritik der kommer fra medarbejdere seriøst. Og jeg er som kommunaldirektør altid parat til at lytte til byrådsmedlemmernes kritik af ledende medarbejdere, men finder det mest hensigtsmæssigt, at de kontakter mig direkte og ikke via medierne«.

Du kan læse resten af kommunaldirektørens udtalelse i bunden af denne artikel.

Barn nævnt i anmeldelse - forældre anede intet

Nogle af de mest grelle eksempler er ifølge den tidligere borgmester Henning Jensen Nyhuus, at børn- og familieafdelingen i politianmeldelsen af pædagogmedhjælperen navngav tre børn, som den mente kunne have været udsat for overgreb. Problemet var bare, at et af børnenes forældre aldrig blev kontaktet af forvaltningen og orienteret om mistanken og anmeldelsen.

»Først meget sent i sagen erkendte direktøren offentligt, at det var en fejl, at anmeldelsen lød på overgreb mod tre børn, og først derefter fik forældrene til det ene barn at vide, at deres treårige barn havde stået i anmeldelsen som en af de påståede forurettede,« fortæller Henning Jensen Nyhuus.

Han fortæller også, at han fra start fik det indtryk, at pædagogmedhjælperen af forvaltningen var dømt på forhånd. En antagelse, der forargede ham i en sådan grad, at han og flere andre byrådsmedlemmer på tværs af partifarver valgte at gå ind i sagen, og til sidst - godt hjulpet af en stor gruppe forældre og medarbejdere fra institutionen - fik direktøren til at ændre mening og give den rensede pædagogmedhjælper sit job tilbage.

»Til et udvalgsmøde i begyndelsesfasen sagde direktøren direkte til mig, at han ikke ville anbefale mig eller nogen anden politiker at gå ind i sagen, idet man ”risikerede at få en skyldig person frikendt”. Lige præcis dén sætning gjorde, at jeg mente, at her burde man som byrådspolitiker gribe ind,« husker Henning Jensen Nyhuus og tilføjer:

»På et meget tidligt tidspunkt i sagen stod direktøren også på et møde og sagde til mange fremmødte forældre, at det var en meget alvorlig sag, at der var tale om overgreb på flere børn, og at pædagogmedhjælperen aldrig kom tilbage til sit arbejdssted. Med den udtalelse gik han langt, langt ud over sine beføjelser og enhver anstændig optræden.«

Det bliver bekræftet i en lydfil, som JP Randers har hørt, at pædagogmedhjælperen ifølge Michael Maaløe ikke ville vende tilbage til sit job. Lydfilen er optaget på et møde mellem Michael Maaløe, to ledere og 10 medarbejdere fra den pågældende daginstitution den 3. juli 2019.

Mødet foregik dagen efter, at politiet droppede efterforskningen mod pædagogmedhjælperen, som dermed blev renset. På optagelsen bekræfter Michael Maaløe også, at han på et forældremøde tidligt i forløbet selv havde meldt ud, at pædagogmedhjælperen ikke ville vende tilbage til sit job.

Den udmelding skete ifølge JP Randers’ oplysninger inden, at den pågældende pædagogmedhjælper selv havde fået den besked fra forvaltningen.

Maaløe: »Ikke specielt retfærdigt«

På samme møde, som JP Randers har hørt lydoptagelsen fra, understreger Michael Maaløe endnu en gang over for personalet - der er tydeligt utilfredse med Maaløes beslutning - at pædagogmedhjælperen »ikke vender tilbage« til sit job. Til et af de kritiske spørgsmål fra personalet svarer direktøren, at det ikke er »retfærdigt for manden,« men at det er beslutningen.

»Den samlede vurdering er, at det er det, der giver størst mulighed for, at I i sådan en institution kommer godt ovenpå,« siger Michael Maaløe på mødet.

»Hvem vurderer det?,« spørger en ansat derefter.

»Det gør jeg,« lyder svaret fra Michael Maaløe.

Michael Maaløe forklarer i lydfilen, at han ikke synes, at beslutningen - som han altså selv har truffet - er »specielt retfærdig« over for pædagogmedhjælperen, og at vurderingen ikke baserer sig på, om medarbejderen var »skyldig, lidt skyldig eller uskyldig«.

»Det baserer sig på viden og erfaring om, hvordan kommer man bedst videre i sådan en situation,« siger han.

Direktøren forklarer ligeledes, at vurderingen om, at pædagogmedhjælperen skal flyttes til en anden institution, alene har »handlet om, hvordan får vi børn, forældre og institution bedst muligt videre.«

»Men den vurdering har I så taget uden at høre det store flertal, der er for at få ham tilbage,« svarer en af medarbejderne på mødet.

»Nej, vi har hørt jer. Vi synes bare noget andet,« svarer Michael Maaløe.

Nyhuus: Løgn om håndbog

Ifølge den tidligere borgmester er der i den pågældende sag en lang række andre fejl, som han mener burde have fået konsekvenser for direktøren, men som han, fordi oplysningerne er tavshedsbelagte, ikke kan uddybe yderligere. Samme fortælling har JP Randers hørt fra flere andre kilder.

»Der er episoder, som burde have fået alvorlige konsekvenser. Det har det fået for rigtig mange personer - bare ikke direktøren,« siger Henning Jensen Nyhuus.

Et andet af de eksempler, han dog godt kan fortælle offentligt om, handler om en skriftlig ”håndbog” for håndtering af sager, hvor medarbejdere bliver anmeldt for overgreb.

Ifølge den tidligere borgmester bliver der i sagsbehandlingen henvist til en sådan håndbog/vejledning.

»For det første var den håndbog, der blev anvendt i sagen, aldrig blevet godkendt i byrådet, som den skulle have været - det blev den først et halvt år senere. For det andet blev der ikke levet op til de retningslinjer, der stod i håndbogen,« fortæller han og tilføjer, at det heraf blandt andet fremgår, at en sigtet medarbejder skulle have mulighed for at vende tilbage til sin tidligere arbejdsplads, hvis personen ønskede det, efter sigtelsen var frafaldet.

JP Randers er i besiddelse af både den håndbog, der på et langt senere tidspunkt blev godkendt, samt den oprindelige håndbog, hvor der står, at en forflyttelse skal være et tilbud til den pågældende medarbejder, hvis sagen bortfalder. I den sag, Henning Jensen Nyhuus henviser til, var der ikke tale om et frivilligt valg for den tidligere sigtede.

»Så at direktøren på egen hånd besluttede, at pædagogmedhjælperen ikke måtte vende tilbage til sit job, var en beslutning, han tog helt uden administrativt eller juridisk grundlag,« fastslår den tidligere borgmester.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt skriver i et svar til JP Randers, at »der bliver stillet en række konkrete spørgsmål til sag af ældre dato, der har været grundigt belyst og behandlet i byrådet på lukkede dagsordener, fordi de indeholdt en række personfølsomme oplysninger.«

»Det er dermed sager og problemstillinger, som byrådet for nogle år siden har forholdt sig til adskillige gange. Byrådet har således allerede forholdt sig til sagen på daværende tidspunkt,« skriver kommunaldirektøren, der tilføjer:

»Når et byråd drøfter sager på lukkede dagsordener, så kan vi som embedsværk ikke kommentere på det i pressen. Vi vil heller ikke kommentere på tidligere byrådsmedlemmers mening om en sag, som byrådet allerede har taget stilling til,« skriver Jesper Kaas Schmidt.