Tidligere embedsmand dybt forundret: Kamp i kulissen inden rammerne for uvildig undersøgelse skal sættes

Nogle ville nøjes med en APV-undersøgelse, andre ville have et eksternt firma til at undersøge arbejdsmiljøet i børn- og skoleforvaltningen. Og så var der dem, der ville have foretaget en uvildig undersøgelse af alle de problemer, der den seneste tid er afsløret på JP Randers.

Som JP Randers tidligere har beskrevet, gik bølgerne højt bag de lukkede døre, da det nye byråd på sit første møde skulle afgøre fremtiden for den udskældte børn- og skoleforvaltning.

Resultatet blev, at et flertal bestående af 24 ud af 31 byrådsmedlemmer besluttede, at der skal igangsættes en uvildig undersøgelse. Den skal som minimum undersøge arbejdsmiljøet blandt medarbejdere og ledere i den pågældende forvaltning. Inden undersøgelsen sættes i gang, bliver gruppeformændene for samtlige af byrådets partier og lister indkaldt til et møde, hvor rammerne for undersøgelsen - kommissoriet - skal drøftes.

Indtil det sker, fortsætter tovtrækkeriet mellem partierne, hvor dem, der oprindeligt var for en kulegravning af samtlige afsløringer, vil forsøge at trække kommissoriet i retning af en bredere undersøgelse end den, der som udgangspunkt er lagt op til.

Imens ser dem, der på en eller anden måde har været involveret i eller ramt af problemerne i forvaltningen, spændte til.

Én af dem er Jørgen Schirmer Nielsen, der indtil sidste år var ansat som embedsmand i børn- og skoleforvaltningen. I december stod han frem og fortalte om en »syg kultur«, hvor byrådet får fordrejet information inden store beslutninger - han indrømmede sågar, at han selv har været med til at levere mangelfuld information til byrådet. På den måde sidder forvaltningsdirektøren og »styrer politikerne som sine marionetter,« lød det dengang fra Jørgen Schirmer Nielsen.

Da afsløringerne i mandags endte på byrådets dagsorden, var han en af dem, der fulgte med. Og byrådets beslutning chokerede ham.

Schirmer: »Har borgmesteren noget i klemme?«

Jørgen Schirmer Nielsen fortæller selv, at han er dybt forundret over, at borgmester Torben Hansen (S) på byrådsmødet lagde op til en undersøgelse udelukkende af arbejdsmiljøet, og dermed angiveligt ikke ønskede at undersøge de øvrige afsløringer - herunder oplysninger om fordrejet information fra forvaltningen til politikerne.

»Roger Buch har allerede slået fast, at det er hele fundamentet for vores lokaldemokrati. Derfor er det helt galt, at Torben Hansen ikke ønsker at undersøge den del. Den eneste forklaring, jeg kan få øje på, er, at han selv har noget i klemme. Måske er han bange for, at behandlingen af en række sager pludselig vil være ugyldig og skal gå om, hvis det viser sig, at informationen, der dannede grundlag for beslutningerne, var forkert. Eller måske frygter han, at de ansvarlige i forvaltningen i en undersøgelse vil beskrive det som politisk bestillingsarbejde,« siger han.

Jørgen Schirmer Nielsen har selv oplevet det dårlige arbejdsmiljø indefra, men han tvivler på, at en undersøgelse, der udelukkende fokuserer på dén gren af problemerne, vil føre noget brugbart med sig.

»Det hele hænger sammen. Når man sidder med en stor, faglig viden, som man ikke kan komme af med, fordi ens information til politikerne skal passe til en bestemt dagsorden, påvirker det arbejdsglæden og arbejdsmiljøet. Samtidig sidder der i oppositionen i byrådet nogle, der laver larm og ballade og stiller en masse spørgsmål. Mange gange kunne man tage livet af det, hvis man bare serverede informationen korrekt og grundigt nok fra start. Derfor kunne en undersøgelse af den del være et godt sted at starte,« siger han og fortsætter:

»JP Randers har beskrevet nogle af de store sager, hvor der har været problemer med informationen fra forvaltning til politikere. Blandt andet inden besparelser på specialområdet. Men der er også en række mindre eksempler, som sammen sætter spørgsmålstegn ved, hvor oplyste politikerne skal være, og hvilket politisk råderum, man skal lægge ind i sagerne. Der ligger en kæmpe magt i det, og det undrer mig, at man ikke udviser interesse for at få det undersøgt. Selvfølgelig kan informationen aldrig være helt objektiv, den vil altid være tonet, men i børn- og skoleforvaltningen i Randers er det kørt alt for langt ud, og flere politikere har mistet tilliden til den information, der leveres. Hvordan skal den tillid genopbygges, hvis man ikke vil undersøge det felt?«

Skoleformand: »Det er dybt mærkeligt«

I Socialdemokratiet sidder den nyvalgte byrådspolitiker Henriette Malland, der også er mor til et barn på Randers Specialskole. Hun gik ind i politik, fordi hun mener, at besparelserne på specialområdet blev taget på et forkert grundlag, og fordi hun efterfølgende har mærket de konsekvenser, det har for specialbørnene - herunder hendes egen søn.

Af respekt for sit parti og sin borgmester vil hun ikke fortælle om den debat og uenighed, der internt i partiet har været vedrørende den uvildige undersøgelse af børn- og skoleforvaltningen. Men hun lægger ikke skjul på, at hun gerne havde set en kulegravning af samtlige problematikker - herunder mistanken om fejlbehæftet information til politikerne.

»Jeg støttede det oprindelige forslag om at få undersøgt alt, og jeg vil kæmpe for at få undersøgelsen gjort bredere, når kommissoriet skal laves,« siger hun.

På sidelinjen står formanden for Randers Specialskole, Nete Ankerstjerne, og håber på en bredere undersøgelse.

»Jeg synes, det er dybt mærkeligt, at man ikke ønsker at undersøge det her til bunds. Det må være, fordi man selv har noget at skjule. Jeg mistænker, at direktøren er blevet bedt om at finde tal, der understøtter visse politikeres agenda,« siger hun og tilføjer:

»Den undersøgelse, der nu er lagt op til, kan ikke bruges til andet, end at så kan man sige, at man har gjort noget.«

Borgmester afviser: Har intet at skjule

Borgmester Torben Hansen har ikke ønsket at stille op til et interview om den forestående undersøgelse. I stedet har han indvilliget i at besvare en række spørgsmål skriftligt.

Hvad er årsagen til, at du som udgangspunkt kun ønsker at få undersøgt arbejdsmiljøet og ikke oplysningerne om tilbageholdt eller fordrejet information fra forvaltningen til politikerne?

»Byrådet har vedtaget, at der skal laves en arbejdsmiljøundersøgelse, og jeg vil drøfte kommissoriet med gruppeformændene. Byrådsbeslutningen ser således ud ”Kommunaldirektøren igangsætter en arbejdsmiljøundersøgelse blandt medarbejdere og ledere i børn- og skoleforvaltningen. Den skal kunne sammenlignes med trivselsmålingen i 2019. Undersøgelsen gennemføres af et eksternt firma. Resultatet af undersøgelsen præsenteres for byrådet. Når kommissoriet er formuleret, indkalder borgmester og kommunaldirektør gruppeformændene for byrådets partier og lister til møde om kommissoriet”.«

Enkelte af sagerne om mangelfuld eller fejlbehæftet information fra forvaltningen til udvalg/byråd har allerede været behandlet politisk, men der er angiveligt også nogle, der ikke har – bør de ikke undersøges? Hvis nej – hvorfor ikke?

»Hvis der er byrådsmedlemmer, som mener, de har behandlet sager på et ufuldstændigt grundlag, må de henvende sig til mig eller tage det op i udvalget.«

Er du imod en generel undersøgelse af, hvordan man i forvaltningen sikrer, at oplysningerne fra forvaltningen til politikerne – der ifølge ekspert danner fundamentet for lokaldemokratiet – er af tilstrækkelig kvalitet? Hvis ja, hvorfor?

»Henviser til mit svar i spørgsmål 1.«

Angående de punkter, der allerede har været behandlet politisk, har du i flere tilfælde erkendt, at informationen fra forvaltningen til politikerne ikke har været tilfredsstillende. Samtidig er der sket påtale til direktør Michael Maaløe om at forbedre informationsniveauet. Bør man ikke dykke ned i sagerne og vurdere, om de beslutninger, der blev truffet på baggrund af mangelfuld information, skal revurderes?

»Henviser til mit svar i spørgsmål 2.«

Kilder tolker din manglende vilje til at undersøge påstanden om fordrejet information som et udtryk for, at du enten ikke vil risikere, at en række sager skal gå om, eller at du frygter, at pilen pludselig vil pege på dig, hvis forvaltningen i en ekstern undersøgelse beskriver den mangelfulde information som et resultat af politisk bestillingsarbejde. Hvad siger du til det?

»Det vil jeg klart afvise. Hvis der er byrådsmedlemmer, som mener, de har behandlet sager på et ufuldstændigt grundlag, må de henvende sig til mig eller tage det op i udvalget.«