Borgmester vil hemmeligholde debat om udskældt forvaltning, men eksperter er enige: »Man bryder udgangspunktet i kommunestyrelsesloven«

I aften skal byrådet beslutte, om der skal foretages en uvildig undersøgelse af Børn og Skoleforvaltningen, efter at JP Randers siden december har afsløret en lang række alvorlige problemer i den pågældende forvaltning.

Borgmester Torben Hansen (S) har sat debatten og afstemningen på et lukket punkt på dagsordenen, hvilket betyder, at pressen ikke har mulighed for at overvære den del af byrådsmødet og dermed referere til vælgerne.

Men ifølge nogle af landets førende eksperter inden for offentlighed og forvaltningsret kan det være i strid med loven at behandle en sådan sag på et lukket punkt.

Derfor vil byrådsmødet formentlig starte med en debat og en afstemning om, hvorvidt punktet skal åbnes.

»Det helt klare udgangspunkt er, at alt skal foregå for åbne døre,« fastslår Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Han vurderer samtidig, at der i den konkrete sag ikke umiddelbart er klare tegn på, at sagen kan behandles på et lukket punkt.

»Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvad det er, der skulle gøre, at det her skal være for lukkede døre,« siger Sten Bønsing, der tilføjer, at hvis nogle i byrådet vil fjerne en sag fra den åbne dagsorden, kræver det en »klar begrundelse for, hvorfor det skal være bag lukkede døre.«

»Nogle sager kan helt åbenlyst være bag lukkede døre, f.eks. en ejendomshandel, men ikke så meget med personspørgsmål. Her ville der skulle et eller andet til, og man bliver nødt til at have en forklaring, fordi man bryder udgangspunktet i kommunestyrelsesloven. Det er ikke noget, man selv råder over. Det står i loven, at møderne er offentlige, medmindre der kommer noget frem, som ikke er offentligt,« siger Sten Bønsing.

Også kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har svært ved at se, hvorfor Randers Kommune vil hemmeligholde debatten om at lave en uvildig undersøgelse af børn- og skoleforvaltningen.

»Efter min vurdering kan punktet umiddelbart behandles som et åbent punkt. Der er jo ikke tale om en gennemgang af sagen, men alene et forslag om at få forvaltningen undersøgt,« vurderer Roger Buch, der samtidig understreger, at et byrådsmøde som hovedregel er et åbent møde.

»Punkter kan lukkes, hvis der er saglige og vægtige grunde til det. Det kan være personlige forhold hos en borger, personalesager eller sager hvor virksomheders interesser kan kompromitteres. En sag kan altså ikke lukkes ud fra hvad der er politisk hensigtsmæssigt. Forslaget om en undersøgelse af en forvaltning falder umiddelbart ikke inden for sager, som kan eller skal være et lukket punkt,« vurderer kommunalforskeren.

Sagen kan deles i to

Borgmesteren har over for JP Randers afvist at kommentere afstemningen i dag med henvisning til, at der ifølge ham er tale om en »personalesag.«

Men ifølge en af landets førende offentlighedseksperter, professor emeritus Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skal der meget til for at sætte en sådan sag på et lukket punkt.

»Hvis der indgår vurdering af personlige forhold i sagen, for eksempel oplysninger om enkelte ansattes helbredsforhold, kan der være grund til at opdele sagen i to dele, sådan at den del af sagen, der involverer oplysninger om personlige forhold, behandles bag lukkede døre,« skriver Oluf Jørgensen i et skriftligt svar.

Han har tidligere fastslået i bogen ”Kommunalt folkestyre”, at der er helt klare rammer for, hvornår en sag kan foregå bag lukkede døre med henvisning til, at der er tale om en personalesag.

»Oplysninger om kommunalt ansattes rent tjenstlige forhold kan normalt ikke karakteriseres som personlige. Det gælder også oplysninger om disciplinærforseelser, medmindre forseelsen udspringer af forhold i den pågældendes privatliv,« skriver Oluf Jørgensen i bogen, hvor han også slår fast, at selv sager om »afskedigelse pga. tjenstlige forseelser og samarbejdsvanskeligheder« derfor skal behandles for åbne døre.

»Offentligt indblik i den måde, hvorpå offentligt ansatte virker, er for det første en naturlig egenskab ved et åbent folkestyre. Det er offentlige midler, de ansatte forvalter, og det er offentlige interesser, de varetager. Der kan være forskellig opfattelse af, hvordan det gøres bedst. Men diskussionen må ikke holdes skjult,« skriver Oluf Jørgensen i bogen.

Til JP Randers’ spørgsmål om, hvorvidt han vurderer, om det er lovligt eller ulovligt for kommunen at hemmeligholde diskussionen, svarer han:

»Reglerne om dørlukning er ikke ændret, og bogens oplysninger er fortsat relevante.«

Sagen bør ikke »hemmeligholdes for offentligheden«

Sten Bønsing fra Aalborg Universitet forklarer ligeledes, at det langt fra er en hovedregel, at en debat om en uvildig undersøgelse sker for lukkede døre.

»Det må være sjældent, at sådan noget er på lukkede punkter, for kravene er jo, at det skal være noget meget personligt. Det er klart, at hvis personaleforholdene afslører, at nogle konkrete personer har alkoholmisbrug eller er syge eller hvad ved jeg, så er det klart, at det i sig selv jo er fortroligt og kan gøre, at det kommer på et lukket punkt. Men bortset fra det, er der ikke umiddelbart noget, der gør, at det kan lukkes,« siger han og tilføjer:

»Der skal noget meget personligt til - og ikke alene bare det forhold, at nogle personer bliver nævnt. Det skal være, at nogle folk er syge, eller at der er nogle strafbare forhold.«

Sten Bønsing understreger, at et byråd »bliver nødt til at sikre sig, at man har styr på, hvorfor man fraviger loven, for ellers har man et problem.«

»Hvis bare ét medlem stiller spørgsmålstegn ved, om man skal behandle det for lukkede døre, skal man træffe en formel beslutning om det, og det kræver i praksis, at man på en eller anden måde har en snak eller et notat fra administrationen, som forklarer det, for ellers fægter man helt i blinde. Det er jo et nyt byråd, så der kan sidde nogle, som først er tiltrådt for 31 dage siden, der tror, at hvis borgmesteren siger sådan skal det bare være, tror de, at det skal man bare gøre. Det kræver en forklaring, så byrådet ikke kommer til at stemme for noget, der viser sig at være ulovligt,« siger Sten Bønsing.

En af politikerne bag forslaget om en uvildig undersøgelse af alle de forhold, som JP Randers har beskrevet siden midten af december, er Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten.

Han er rasende uenig i at behandle punktet bag lukkede døre, og sætter derfor sin jurabaggrund i spil for at få ændret beslutningen.

»Dem, der har valgt os, skal kunne følge med i, at vi forvalter den her kommune på en fornuftig måde. Det er kun, hvis der er tale om private forhold, som indebærer helbred, familieforhold, misbrug og den slags, at en sådan sag bør behandles på et lukket punkt, og ellers skal det være åbent. Den retsvidenskabelige litteratur siger også, at den her type sager skal behandles offentligt, medmindre der er grund til at forvente, at tavshedsbelagte oplysninger vil komme frem, og det er der ikke tale om her,« siger han.

»Det er en ærgerlig tendens, der er i Randers Kommune, hvor man mørklægger den her slags sager. Det gør man formentlig ud fra bekvemmelighedshensyn, fordi det er rarest at snakke om den slags, når der ikke er åben mikrofon, og når dem, der har valgt en, ikke kan følge med i, hvad man siger,« siger Kasper Fuhr Christensen.

Nogle af de afsløringer, der er kommet frem, er baseret på tavshedsbelagte oplysninger. Kan det være et argument for at behandle sagen bag lukkede døre?

»Nej. For vi skal ikke diskutere de konkrete sager, vi skal diskutere, hvorvidt der skal foretages en undersøgelse eller ej. Desuden mener jeg, at offentligheden har en meget stærk interesse i at følge med i, hvad der foregår, da der er tale om en direktør og ikke en almen medarbejder,« lyder det fra Kasper Fuhr Christensen, som derfor i starten af byrådsmødet vil forsøge at få åbnet punktet for offentligheden.

Han vil blandt andet få opbakning fra det nye parti Østbroen, som sidder på tre stole i byrådssalen.

»Vi vil også forsøge at begære sagen på den åbne dagsorden, da vi ikke kan se hvorfor en sådan sag berettiger lukkede døre,« siger Erik Bo Andersen, Østbroen.

JP Randers har forsøgt at få en kommentar fra borgmester Torben Hansen (S), men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er det i sig selv »ganske usædvanligt«, at en kommune tager stilling til forslag som det, der skal vendes på byrådsmødet mandag.

Og selv hvis en del af de oplysninger, som byrådet skal vende i forbindelse med mødet, bliver vurderer som personlige, kan hele diskussionen ifølge Roger Buch ikke hemmeligholdes fra offentligheden.

»Så er det alene disse forhold, som skal diskuteres lukket. Man skal altså dele diskussion op, så de forhold, som kan være åbne, er åbne, og de forhold, som skal være lukkede, diskuteres på en lukket del af punktet,« lyder det fra Roger Buch.