Pludselig ville Lukas ikke i skole: Han er eksempel på en »stigende problemstilling«
Forældre råber om hjælp, og eksperter taler om en »eksplosiv stigning« i antallet af børn, der ofte bliver væk fra skole. Jyllands-Posten har fulgt flere af de børn, for hvem det har store konsekvenser, at de i lange perioder er hjemme og nægter at gå i skole.
Lærere og forældre vil af med centralt element i skolen
Nu kommer et udspil om folkeskolen, der reelt er et gravskrift over skolereformen. Hvis det gennemføres, vil det betyde, at den enkelte skole får langt mere selvbestemmelse lokalt. Børne- og undervisningsministeren er lydhør.
Nyt skolekoncept: Ingen lektier og karakterer, men til gengæld morgenmad og hjemmelavet frokost
Den gamle arkitektskole kan få nyt liv. En alliance af vidt forskellige mennesker er gået sammen om at skabe en skole på baggrund af alt det, vi ved, børn har brug for. Lokalerne – de stod pludselig klar.
Nyt slagsmål i skolegården: Lærere og skoleledere er bekymrede
SF's opsigelse af folkeskoleforliget møder forståelse, men ikke opbakning. Både lærere og skoleledere er enige om, at det går for langsomt med at øge folkeskolens frihedsgrader.
Skole i provinsen topper i ærgerlig statistik: Det fylder i hverdagen hos både forældre og børn
Fra skole til skole er der stor forskel på, om lærerne har en linjefagsuddannelse i de fag, de underviser i. I Stubbekøbing mener den lokale skoleleder dog ikke, at en manglende linjefagsuddannelse går ud over fagligheden.
Praktisk undervisning: Folkeskolereformen er fortsat ikke fuldt implementeret
Med folkeskolereformen fra 2014 blæste vinde om mindre stillesiddende undervisning. Otte år efter erkender S-ordfører, at implementeringen er »ikke blevet forløst godt nok«.
Skoleleder efter forsøg: »Korte skoledage er kommet for at blive«
En skoleleder i frikommuneforsøg er blevet glad for korte skoledage. Regeringen lægger op til, at skoler landet over kan følge efter. Men at skrue på timetallet er ikke ambitiøst nok i sig selv, lyder kritikken.
»Vi er på gyngende grund« Det er stadig en gåde, hvorfor mere undervisning ikke nødvendigvis gør elever dygtigere
Denne artikels forfatter havde som skoleelev i begyndelsen af 1980'erne 18 lektioner om ugen. Hans datter havde i 2020 25 lektioner om ugen. Spørgsmålet er, om det er far eller datter, der vokser op med den bedste balance mellem skole og fritid? Forskere har stadig ikke noget klart svar på, hvorfor mere undervisning ikke nødvendigvis gør eleverne dygtigere.