Jyllands-Postens redaktionelle grundpiller
Her får du et overblik over Jyllands-Postens etiske retningslinjer.
Indholdsfortegnelse
- Pressens samfundsrolle
- Jyllands-Postens journalistik
- Integritet og ansvar
- Kilderne
- Publiceringsregler
- Billeder
- Fairness, fejl og rettelser
- Kunstig intelligens
1. Pressens samfundsrolle
Ytringsfrihed og trykkefrihed er grundelementerne i et demokrati. En fri og uafhængig presse er blandt de vigtigste institutioner i demokratiske samfund.
Som samfundsinstitution varetager pressen vigtige opgaver ved formidling af information, debat og samfundskritik. Pressen har derfor et specielt ansvar for, at alle relevante synspunkter kommer til udtryk.
Pressen skal værne om ytringsfriheden og trykkefriheden. Den kan ikke give efter for nogen, som vil hindre fri informationsformidling, fri adgang til kilden og åben debat om ethvert spørgsmål af samfundsmæssig betydning.
Det er pressens ret og pligt at informere om det, der sker i samfundet og afdække kritisable forhold.
Det er pressens opgave at beskytte enkeltmennesker mod overgreb eller forsømmelser fra offentlige myndigheder og institutioner, private foretagender eller andre.
2. Jyllands-Postens journalistik
Jyllands-Posten er uafhængig af politiske, organisatoriske og økonomiske interesser.
Jyllands-Posten udgives ikke primært for at tjene penge. Redaktionelt er målet gennem saglig og fair information at gøre Jyllands-Posten til et demokratisk redskab for en voksende del af den danske befolkning.
Jyllands-Posten redigeres ud fra journalistiske og ikke ideologiske kriterier. Avisens holdninger kommer til udtryk i dagens leder.
Jyllands-Postens journalistik skal bæres af tilstræbt objektivitet. Journalistik drejer sig om at viderebringe den bedst opnåelige version af sandheden.
Det er journalistikkens opgave at udfordre læserne – ikke blot at behage og give dem, hvad de siger, de vil have.
Journalistik forpligter til at søge alle oplysninger og til at holde sig kritisk over for alle – høj som lav.
3. Integritet og ansvar
Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør har det personlige og fulde ansvar for avisens indhold og skal fremme en saglig og fri informations- og opinionsformidling.
Den enkelte redaktion og den enkelte medarbejder må værne om sin integritet for at kunne optræde frit og uafhængigt i forhold til personer og grupper, som vil øve indflydelse på avisens redaktionelle indhold.
Det er derfor uforeneligt for en journalist på Jyllands-Posten at være medlem af et politisk parti, hvis vedkommende i avisen behandler politiske emner.
En journalist på Jyllands-Posten må ikke investere aktivt på børsen, hvis vedkommende i avisen behandler emner, der kan påvirke kursen.
En journalist på Jyllands-Posten må ikke på Facebook eller i andre offentligt tilgængelige sociale medier udvise en adfærd, der kan kompromittere avisens omdømme og/eller vedkommendes faglige integritet, uafhængighed og professionelle virke.
Redaktionelle medarbejdere må ikke udnytte deres stilling til at skaffe sig private fordele.
En journalist kan ikke pålægges en opgave, der strider mod vedkommendes samvittighed eller overbevisning.
4. Kilderne
Redaktøren er ansvarlig for navngivne artikler, billeder mv., hvis ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren, eksempelvis hvis forfatteren til et navngivet læserbrev har forladt landet eller er utilregnelig.
Jyllands-Posten viser særlige hensyn over for personer, som ikke kan forventes at være klar over virkningen af deres udtalelser. Vi misbruger ikke andres følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft.
Vores troværdighed bygger også på, at man kan stole på avisens journalister, når de er i marken. Vi lyver ikke.
Vi er kritiske over for kilderne – især når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Vi kontrollerer, at oplysninger og udtalelser, som offentliggøres, er korrekte.
Vi er varsomme med at bruge anonyme kilder – især hvis de udtrykker negative synspunkter om enkeltpersoner eller om organisationer. Kun hvis informationen er væsentlig og ikke kan fortælles eller skaffes på anden vis, kan en kildes identitet sløres. Det skal altid godkendes af minimum en redaktør, før det sker.
Vi opgiver aldrig navn på kilden til oplysninger, som er givet under løfte om anonymitet, hvis ikke kilden selv samtykker.
5. Publiceringsregler
Jyllands-Posten skelner tydeligt mellem holdninger og avisens journalistik. Vi markerer tydeligt for læseren, hvad der er journalistik, og hvad der er meninger.
Vi opretholder en klar skillelinje mellem annoncer og redaktionel tekst. Vi kan afvise annoncer, som tager sigte på at efterligne eller udnytte et redaktionelt produkt, og som bidrager til at svække tilliden til den redaktionelle integritet og avisens uafhængighed. Vi giver aldrig tilsagn om redaktionel modydelse for annoncer.
Vi lægger vægt på saglighed og omtanke i al journalistik og sørger for, at rubrikkerne ikke går længere, end der er dækning for i artiklerne.
Vi lægger særlig vægt på saglighed og omtanke i retsreportagen – såvel civilsager som i straffesager. Skyldsspørgsmålet for en mistænkt, anmeldt, sigtet eller tiltalt er først afgjort, når en retslig afgørelse foreligger. Vi gør det klart, at det, som kommer frem i anmeldelser, sigtelser, tiltalebeslutninger, stævninger o. l., ikke kan tages som kendsgerninger, før det er prøvet ved retten.
Vi er varsomme med brug af navn og billede og andre klare identifikationstegn i rets- og kriminalreportage. Vi afstår fra identifikation, når det ikke er nødvendigt for at tilfredsstille berettigede informationskrav.
Vi skriver som udgangspunkt navnet på den dømte, hvis vedkommende idømmes minimum to års ubetinget fængsel.
Selvmord og selvmordsforsøg omtales som hovedregel ikke.
Vi offentliggør ikke navn på omkomne eller savnede personer uden at have vished for, at de nærmeste pårørende er underrettet.
6. Billeder
Alle billeder skal gengive emnet på en fair og troværdig måde. Jyllands-Posten manipulerer ikke med billeder under eller efter optagelsen. Brug af digitale værktøjer til sikring af en optimal reproduktion er tilladt, men der må ikke fjernes eller tilføjes elementer i redigeringen.
Digital billedbehandling giver muligheder, som kan udviske grænsen mellem virkelighed og fiktion. Vi tillader kun brug af disse værktøjer, når den anvendes på en måde, som aldrig bringer læserne i tvivl om, hvorvidt billedet er fiktion eller en gengivelse af en virkelig hændelse. Hvis der kan være tvivl, skal billedteksten forsynes med ordet “illustration”.
Vi anvender kun undtagelsesvis modelfoto. Et sådant billede skal altid forsynes medordet “modelfoto” i billedteksten.
Vi bringer kun undtagelsesvis silhuetbilleder eller lignende anonymiserede billeder af mennesker, som ikke ønsker at blive genkendt i avisen. Sådanne billeder har yderst begrænset dokumentationsværdi.
Arkivfotos skal bruges med omtanke og aldrig ude af kontekst til illustration af et helt andet emne. Arkivfotos skal altid markeres med ordet “arkivfoto”.
For brug af billeder gælder i øvrigt de samme etiske og journalistiske regler som for det skrevne ord.
7. Fairness, fejl og rettelser
Jyllands-Posten forsøger altid at give mulighed for, at den angrebne part kan komme til orde i samme artikel.
Modsvar udstyrer vi sjældent med redaktionel, polemisk replik. Modsvarene skal dog have et rimeligt omfang, holde sig til sagen og have en anstændig form.
Hvis vi har bragt urigtige oplysninger, retter vi dem så hurtigt som muligt med en beklagelse digitalt og i avisen, hvis artiklen har været bragt der. Alle vores rettelser kan findes her, og vi opfordrer alle til at skrive til os via fejlogfakta@jp.dk, hvis man støder på faktuelle fejl hos os.
Vi viser respekt for menneskers identitet, privatliv, race, nationalitet og livssyn og fremhæver ikke personlige afvigelser, når det er sagen uvedkommende.
8. Kunstig intelligens
Jyllands-Posten er åben for at udnytte AI (artificial intelligence, kunstig intelligens) til at forbedre sin journalistik og opfordrer derfor medarbejderne til at bruge AI i arbejdet til inspiration, idéudvikling og hjælp til automatisering af visse opgaver.
Alt, hvad vi udgiver, skal være redigeret, faktatjekket og overvåget af redaktionelle medarbejdere. Vælger vi undtagelsesvis at udgive tekst, billeder eller øvrigt materiale, der er skabt af AI, skal det være redaktørgodkendt og desuden tydeligt angivet.
Redaktionen skal drage omsorg for, at fortrolige og personfølsomme oplysninger ikke videregives ved brugen af AI og skal være særligt opmærksom på, at kildebeskyttelsen ikke må bringes i fare.
AI skal til enhver tid med bruges med et kritisk blik for de risici, teknikken rummer. Eksempelvis skal redaktionen være særlig opmærksom på juridiske udfordringer.
Opdateret 12. december 2023