Nu er rammerne for undersøgelse af udskældt forvaltning på plads - men professor er skeptisk

Psykiske diagnoser, sygemeldinger og tidligere medarbejdere, der bryder grædende sammen, når de bliver mindet om deres fortid i børn- og skoleforvaltningen i Randers Kommune.

Fortællinger om et barskt psykisk arbejdsmiljø har den seneste tid ramt forvaltningen og har fået kommunalforsker Roger Buch til at vurdere, at det tilsyneladende er »kørt af sporet« i den pågældende forvaltning.

Efter en hemmeligholdt debat på et lukket punkt i byrådet har Randers Kommune besluttet sig for at sætte gang i en undersøgelse af forholdene i den udskældte forvaltning.

Men nu står det fast, at det bliver i en udgave, der får en professor til at tvivle på effekten af det.

Undersøgelsen kommer efter en periode, hvor JP Randers både har talt med almene medarbejdere, ledere og chefer i børn- og skoleforvaltningen, der fortæller om et arbejdsmiljø, hvor flere er knækket psykisk.

Udover samtalerne er JP Randers kommet i besiddelse af en lang række interne dokumenter, som blandt andet dokumenterer, hvordan en række medarbejdere enten har fået psykiske diagnoser eller har været nødt til at sygemelde sig efter at have arbejdet i forvaltningen.

I bunken af fortrolige papirer er der også dokumentation for, at flere undervejs har forsøgt at råbe kommunens øverste ledelse op. Blandt andet klagede samtlige dagtilbudsledere i 2020 over forvaltningsdirektøren, som blev beskrevet som en leder med »manglende empati«.

Klagen resulterede i, at kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt gav direktøren for børn- og skoleforvaltningen, Michael Maaløe, fem påbud om forbedring - og det er ikke den eneste gang, at direktøren har fået påbud om forbedringer. I løbet af 14 måneder har direktøren fået i alt 10 påbud, ligesom der to gange fra politisk side er blevet rejst forslag om mistillidsvotum til ham.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Kommissorium er på plads

Senere i denne uge vil Randers byråd og medarbejderne i børn- og skoleforvaltningen således af kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt blive orienteret om, at der bliver sat gang i en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet.

Det var JP Randers’ afsløringer, der på det seneste byrådsmøde fik et flertal til at stemme for en uvildig undersøgelse, og nu er rammerne for den på plads.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Under debatten om den uvildige undersøgelse, som blev holdt bag lukkede døre i byrådssalen, var der nogle, der ønskede en undersøgelse af samtlige af JP Randers’ afsløringer - lige fra dårligt psykisk arbejdsmiljø til fordrejet information fra forvaltning til politikere - mens andre havde et ønske om udelukkende at fokusere på arbejdsmiljøet.

Kompromiset blev en vedtagelse af, at en uvildig undersøgelse skal sættes i gang, og at den som minimum skal afdække arbejdsmiljøet. Derudover blev aftalen, at samtlige partier og lister ville blive hørt, når rammerne for undersøgelsen - altså kommissoriet - skulle udarbejdes, hvilket åbnede en mulighed for at brede undersøgelsen ud.

Trods protester fra blandt andre listerne, er det endelige kommissorium dog endt med udelukkende at omhandle arbejdsmiljøet i børn- og skoleforvaltningen.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt fortæller, at han nu er ved at indgå aftale med et eksternt firma, som skal stå for undersøgelsen.

»På baggrund af beslutningen om, at der skal gennemføres en arbejdsmiljøundersøgelse er vi i gang med at igangsætte undersøgelsen. Der vil både være interviews og et spørgeskema,« fortæller han og tilføjer, at han forventer, at undersøgelsen sættes i gang i marts og er færdig i april.

»Jeg vil orientere de berørte deltagere om undersøgelsen og byrådet i denne uge – derfor har jeg ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt,« lyder det fra kommunaldirektøren.

Kommunaldirektøren har dermed ikke ønsket at svare på spørgsmål om, hvorfor en undersøgelse af de andre afslørede problematikker er fravalgt, hvordan undersøgelsen konkret kommer til at forløbe eller hvilket firma, der skal stå for den.

Ekspert skeptisk: Spørgeskema vil intet vise

Da Peter Hasle, der er professor og arbejdsmiljøforsker ved Syddansk Universitet, hører om den forestående undersøgelse, svarer han med skepsis over, hvor brugbar undersøgelsen vil være. Særligt fordi den ifølge kommunaldirektøren blandt andet vil være baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Akkurat som det var tilfældet ved den seneste APV-måling, der ganske rigtigt vidnede om et par sygemeldinger på grund af arbejdsmiljøet, men hvor den gennemsnitlige score ikke gav anledning til panderynker.

»En trivselsundersøgelse med spørgeskema er ikke særligt velegnet til at afdække den slags problemer. For det første kan der sagtens være mange ting, folk er glade for i deres arbejde, og så drukner det i dét, hvis der sidder tre personer tæt på direktøren, som er gået ned med stress,« forklarer han og fortsætter:

»For det andet svarer man i den slags undersøgelser typisk på spørgsmål om den nærmeste leder, og hvis der er problemer med en topleder, vil svargruppen dermed være en relativt lille gruppe mellemledere, hvor de enkelte måske vil kunne identificeres. Så det er ikke særligt sandsynligt, at nogen vil svare, at de for eksempel ikke kan samarbejde med toplederen. Hvis du svarer det, fyrer du jo nærmest dig selv, for toplederen kan ikke have en mellemleder, der ikke kan samarbejde med ham.«

I stedet er løsningen ifølge Peter Hasle at fokusere på interviews med de ansatte, hvor der bliver taget udgangspunkt i de konkrete problemer og episoder. På den måde er der også mulighed for at sikre, at de enkelte mellemledere ikke kan identificeres.

»Nogle gange laver man udover den offentlige del af resultaterne også en fortrolig del, som kun går til kommunaldirektøren og ikke til andre,« fortæller Peter Hasle, som i modsætning til spørgeskema-delen tror på, at interviewene vil kunne føre noget brugbart med sig, hvis de tilrettelægges på den rigtige måde og med de rigtige medarbejdere.

»Resultaterne af undersøgelsen kan man bruge til at igangsætte coaching af toplederen eller i yderste konsekvens få toplederen udskiftet. Man skal bare være opmærksom på, at nissen kan risikere at flytte med, hvis man får en ny topleder, og eventuelle organisatoriske problemer ikke er løst inden,« siger han og tilføjer:

»Nogle gange viser det sig nemlig, at det for eksempel kan være en misforstået politisk dagsorden, der får en leder til at agere på en bestemt måde over for sine underordnede.«

Til gengæld får Randers Kommune ros for at sætte et eksternt firma til at foretage undersøgelsen.

»Det skal det helt klart være. Interne kræfter kan ikke klare sådan noget, fordi der er for mange interesser bundet op på det. Det er bare vigtigt, at det ikke bliver en advokatundersøgelse, men en undersøgelse foretaget af nogle, der har forstand på HR og arbejdsmiljø,« siger Peter Hasle.

Hvilken type virksomhed, der kommer til at foretage undersøgelsen, har kommunaldirektøren endnu ikke villet oplyse.

Michael Maaløe har tidligere forklaret i skriftlige svar til JP Randers, at hans forvaltning arbejder »sammen om at tilpasse det,« hvis der er noget i samarbejdet i forvaltningen, som »bliver oplevet uhensigtsmæssigt.«

»Det, jeg kan sige, er, at jeg altid bestræber mig på, at mine chefer og jeg selv udøver en ledelse, der er præget af ordentlighed. Netop inddragelse af ledere og medarbejdere arbejder vi ganske systematisk med,« har han forklaret.