Besparelser for udsatte børn skete på »tvivlsomt grundlag« i udskældt forvaltning: »Min søn er knækket«

JP Randers undersøger børn- og skoleforvaltningen. Har du et tip eller en kommentar til sagen? Kontakt os uforpligtende på lbh@jplokal.dk eller thb@jplokal.dk

Der er børn, der vælter.

Børn, der har fået revet tæppet væk under sig med en sådan kraft, at de falder og slår sig.

Nogle har mistet den faste psykolog, den talepædagogiske bistand eller de fagprofessionelle støttepersoner, de gennem skolegangen har lænet sig op ad. Andre børn har så svært ved at navigere i de forandringer, som besparelser på specialområdet i Randers Kommune har medført, at de nu isolerer sig på deres værelser.

Tilbage står en række forældre med en følelse af, at børnenes problemer kunne være undgået, og at det er sket på grund af fordrejet information til de politikere, som i 2019 gennemførte omfattende besparelser på området.

En af de forældre er Henriette Malland. Hendes søn har infantil autisme, OCD og tourettes og er elev på Randers Specialskole. Siden kommunen satte sig for at spare millioner af kroner på området, har hendes søn fået det værre, fortæller hun:

»Magnus kunne ikke rumme over dobbelt så store klasser med nye børn og udskiftning i personale. Det var sansemæssigt voldsomt for ham. Det knækkede ham. Jeg måtte have ham hjemme i mange måneder for at få ham i trivsel igen.«

Hun har ikke lyst til at fortælle om de konkrete udfordringer, som hendes søn har oplevet, men hun siger, at problemerne for alvor opstod, efter kommunen i 2019 lavede om i bl.a. specialundervisningstilbuddene.

»Personale og ledelse har gjort, hvad de kan, men du kan ikke gennemføre så store besparelser uden det har store konsekvenser for så sårbare børn,« siger hun.

En række dokumenter, som JP Randers er i besiddelse af, tegner et billede af et forløb, hvor besparelserne på specialskoleområdet er gennemført trods hård kritik af grundlaget for dem.

Det fremgår bl.a. af dokumenterne, at der ifølge fagorganisationer har været anvendt direkte forkerte tal i en økonomisk analyse, der dannede en del af grundlaget for besparelserne.

Udover at være mor til en handicappet dreng, er Henriette Malland også næstformand på specialskolen i Randers og er en af talspersonerne for i alt 100 forældrepar, der med næb og kløer har kæmpet imod besparelserne. Derfor er hun helt tæt på mange familiers skæbner, og ifølge hende er det ikke hendes egen familie, der har været hårdest ramt af kommunens besparelser.

»En af de familier, der har betalt den ultimative pris, har et barn, som var gennem fem skoleskift, inden barnet endte på Randers Specialskole. Her begyndte det at gå rimeligt, men så kom besparelserne. Konsekvensen blev, at barnet isolerede sig på en hems, hvor det så film hele dagen og kun kunne passe en halv times skolegang dagligt,« siger hun og fortsætter:

»Nu er forældrene blevet presset derud, hvor de har været nødt til at flytte barnet til et bosted med specialskole i en anden kommune, og på kort tid er det gået fra en halv times daglig undervisning til skole på fuldtid. Det viser, hvor enorm betydning skoletilbuddet har for børnenes trivsel.«

»Besparelserne bygger på en løgn«

Henriette Malland og specialskolens formand, Nete Ankerstjerne, finder de historier, de hører fra specialskolens forældre, hjerteskærende. Men de er enige om, at der er noget, der er værre. Nemlig måden, hvorpå det er endt, som det er.

»Der er sket en kraftig forringelse af tilbuddet til specialbørn, og besparelserne bygger på en løgn. Politikerne er, inden de skulle træffe beslutning om besparelserne, blevet præsenteret for rapporter og udsagn, der ikke er rigtige. Det er så uordentligt,« lyder det fra Nete Ankerstjerne.

»Besparelser som dem har så store menneskelige omkostninger, og alligevel går vi ikke ind i dem med åbne øjne,« konstaterer Henriette Malland og fortæller, at det er lige præcis dét, der er årsagen til, at hun valgte at stille op til efterårets kommunalvalg og senere i januar kan deltage i sit første byrådsmøde som socialdemokratisk politiker.

De to mødre står langt fra alene med oplevelsen af en forvaltning, hvor der er problemer med de oplysninger, der glider videre i systemet og danner grundlag for vigtige beslutninger.

I december stillede en fyret embedsmand sig frem og fortalte, hvordan han i børn- og skoleforvaltningen har været med til at tilbageholde fakta og fordreje information inden vigtige politiske beslutninger. Siden stemte flere byrådsmedlemmer på tværs af partier i og fortalte om en forvaltning, hvor man ikke altid kan stole på den information, der bliver leveret. Som eksempel nævner de alle blandt andet sagen om besparelser på specialområdet.

De fortæller, at der var fordrejet eller ensidige oplysninger i det budget, de fik fremlagt for specialskoleområdet, og at en stor økonomisk analyse, som blandt andet dannede grundlag for beslutningen om besparelser, blev gennemhullet af de faglige organisationer BUPL og Randers Lærerforening.

»Den store økonomiske analyse fandt vi efterfølgende ud af var fejlbehæftet. Alligevel er der truffet rigtig mange beslutninger på specialområdet ud fra den,« sagde Rosa Lykke Yde, der er byrådsmedlem for SF, dengang til JP Randers.

»Der er blandt andet eksempler på, at man sammenligner Randers Kommune med andre kommuner uden det bliver tydeliggjort, at tallene i de forskellige kommuner opgøres forskelligt. Men der, hvor problemet især består, er, at man vælger kun at medtage de tal, der fremmer en bestemt dagsorden - for eksempel inden der træffes beslutninger om nedskæring på specialskolerne,« lød det i samme ombæring fra Velfærdslistens byrådsmedlem, Kasper Fuhr Christensen.

I et skriftligt svar til JP Randers understreger Michael Maaløe, at »forvaltningen gør sig umage med at betjene politikerne«.

»Den politiske beslutning om at omlægge indsatsen og flytte nogle midler til den almindelige folkeskole har betydet, at der her nu i højere grad er to-lærerordning og bedre faciliteter i almenskolen, for blot at nævne nogle af eksemplerne på udkomme af beslutningen,« skriver han blandt andet.

Du kan læse hele hans skriftlige kommentar i bunden af denne artikel.

»Et tvivlsomt grundlag«

JP Randers er kommet i besiddelse af et brev, som Randers Lærerforening og BUPL Østjylland har sendt til byrådet. Heri advarer de to fagorganisationer mod den rapport fra et revisions- og rådgivningsfirma, som de to mødre og flere politikere kritiserer.

»Det fornuftige vil derfor være at trække vejret dybt og udsætte en byrådsbeslutning, der kan blive taget på et tvivlsomt grundlag,« advarer BUPL og lærerforeningen i brevet forud for beslutningen om at spare.

JP Randers er i besiddelse af revisionsfirmaets rapport fra april 2019, hvor Randers Kommunes udgifter på skoleområdet bliver sammenlignet med fem udvalgte kommuner, hvoraf den ene kommune er anonym.

I rapporten fremgår det bl.a., at Horsens Kommune - som bruges til sammenligning - har en udgift til de kommunale specialskoler på 219.461 kr. pr. elev. Men da BUPL og Randers Lærerforening kontakter Horsens Kommune, lyder svaret ifølge brevet, at prisen er en helt anden på de to specialfolkeskoler i Horsens:

414.00 kr. pr. elev på Bakkeskolen, og 470.000 kr. på Lundagerskolen.

»Det er derfor lidt af en gåde for os, hvordan to priser, der begge er over 400.000 kr., kan give et gennemsnit på 219.461 kr.,« skriver organisationerne i brevet.

Priserne på skolerne er centrale i rapporten. I et søjlediagram fremstår Randers Kommune som den absolut dyreste af fem kommuner med en gennemsnitspris på 363.540 kr. pr. indskrevet elev på specialskolerne. Her har Esbjerg Kommune en gennemsnitspris på 278.542 kr.

Men mest bemærkelsesværdigt sammenligner rapporten bl.a. Randers Kommunes udgifter til i alt 279 elever med Esbjerg Kommunes udgifter til én enkelt elev, fremgår det af rapporten.

»Kommunens arbejde med analysen har fundet sted uden inddragelse eller involvering af medarbejdere,« skriver lærerforeningen og BUPL, der tilføjer, at heller ikke et centralt udvalg, Sektor-MED skole-udvalget, har haft mulighed for at gennemgå rapporten.

»Vi spørger os selv - hvor grundige har (revisionsfirmaet, red.) været? Kan man stole på alle de øvrige elementer i denne rapport? Skulle man lade almindeligt kommunalt ansatte kigge (revisionsfirmaet, red.) over skuldrene - eller blot konstatere, at det er umuligt at sammenligne kommuner på valgte parametre, da man budgetterer og konterer vidt forskelligt,« skriver de.

Ifølge Nete Ankerstjerne og Henriette Malland har direktøren fremstillet specialskoleområdet som »Landet af mælk og honning«, hvor der er masser af plads til at spare.

De glemmer aldrig, hvordan det lød, da Michael Maaløe stod frem på TV2 Østjylland og fortalte om baggrunden for besparelserne. Her sagde han blandt andet:

»Så kan det godt være, at vi er kommet til lige at have lidt højere kvalitet i vores specialundervisning end det, når vi kigger på det brede billede, giver mening. Og det er jo derfor, vi prøver at sige, at vi er nok nødt til at sætte kvaliteten lidt ned på vores specialundervisning, sådan så vi i stedet for kan sætte kvaliteten op i vores almindelige folkeskole.«

Endte i Ankestyrelsen - og førte til afstemning om mistillidsvotum

Sagen om besparelser på specialområdet endte sidste år i Ankestyrelsen, da Nete Ankerstjerne og Henriette Malland på vegne af 100 forældre til specialbørn klagede over kommunens beslutning om at spare penge ved blandt andet at afskaffe heldagstilbud på specialområdet.

Klagen resulterede i, at Ankestyrelsen i sommer sendte en orientering til byrådet om en mulig tilsynssag og samtidig bad om afklaring af en række spørgsmål. Et skriv, der kort efter fik jorden til at slå kraftige revner under en af de øverste embedsmænd i Randers Kommune: Børn- og skoledirektør Michael Maaløe.

Byrådet var nemlig ikke klar over, at Ankestyrelsen havde sendt et brev stilet direkte til politikerne. Det fremgår af en række interne dokumenter og mails, som JP Randers er i besiddelse af.

Det var på trods af, at flere politikere på et udvalgsmøde direkte havde spurgt direktøren ind til Ankestyrelsens sag.

Først da Nete Ankerstjerne og Henriette Malland skrev og orienterede byrådspolitikerne, blev de klar over den mulige tilsynssag. Dét fik flere politikere op i det røde felt, og forløbet bliver i en intern mail fra en politiker blandt andet betegnet som ”hemmeligholdt” af forvaltningen.

Over for JP Randers har borgmester Torben Hansen (S) bekræftet, at Ankestyrelsessagen fra forvaltningens side »ikke har været belyst tilstrækkeligt«.

»Det har ikke været tilfredsstillende. Det er imidlertid sager udvalg og byråd for længst for forholdt sig til politisk og udtalt den nødvendige kritik af,« har han udtalt.

Den manglende oplysning om Ankestyrelsessagen til udvalget førte til, at en række byrådsmedlemmer udtrykte mistillid til direktør Michael Maaløe og krævede en byrådsafstemning om, hvorvidt han skulle fyres. Samtidig fik sagen den konsekvens, at Michael Maaløe blev kaldt til samtale med kommunaldirektøren og borgmesteren, hvor han fik pålagt fem forbedringspunkter – herunder »større kvalitet i sagerne til udvalget«.

I samme ombæring blev det understreget, at han skal give »rettidig information til byrådet af emner af særlig interesse, f.eks. Ankestyrelsessager« og at »der skal kunne være tillid til, at de informationer, som direktøren giver til udvalgene/byrådet, er korrekte«.

Det er ikke første gang, Michael Maaløe får påbud om forbedring. Kun et år forinden stod han ligeledes skoleret på kommunaldirektørens kontor, hvor han også fik en række påbud om forbedring. Det kan du læse mere om her.

Maaløe: »Vi gør os umage«

JP Randers har sendt 11 spørgsmål til Michael Maaløe, som i et skriftligt svar har skrevet følgende:

»I Randers Kommune består vores specialundervisningstilbud af fire elementer: Den indsats som skolens personale yder, når enkelte elever har behov for en ekstra indsats. Dernæst den specialundervisning der ydes på den enkelte skole. Hvis eleven har nogle behov, der gør, at specialundervisningen ikke kan varetages på egen skole, så er der mulighed for at komme i en af kommunens specialklasser eller på en af kommunens specialskoler.«

»Elever og deres familie kan have meget forskellige behov for støtte, og vi gør os umage for at imødekomme behovene bedst muligt.«

»Det konkrete serviceniveau for specialundervisningstilbud er fastlagt gennem en lang række politiske beslutninger. Byrådet har ønsket at omlægge indsatsen og flytte midler fra specialundervisningen til den almindelige folkeskole. Men byrådet har også annulleret planlagte budgetreduktioner i specialundervisningen. I alle fire elementer af specialundervisningstilbuddet har vi undervisning og støtte af ret høj kvalitet. Det tåler fint en sammenligning med andre kommuner – for eksempel køber andre kommuner fortsat 15 – 20% af pladserne på vores specialskole, og man er tilfreds med kvaliteten.«

»Ankestyrelsen opgør hvert år hvor mange klager over specialundervisningen de behandler. Seneste opgørelse er fra 2020 hvor der fra Randers Kommune blev realitetsbehandlet 0 sager om specialundervisning, ud af de 12 henvendelser styrelsen har modtaget.«

»Den politiske beslutning om at omlægge indsatsen og flytte nogle midler til den almindelige folkeskole har betydet, at der her nu i højere grad er to-lærerordning og bedre faciliteter i almenskolen, for blot at nævne nogle af eksemplerne på udkomme af beslutningen.«

»Jeg vil gerne understrege, at forvaltningen gør sig umage med at betjene politikerne.«