Problemerne er væltet frem: Nu vil fem partier kulegrave udskældt direktørs forvaltning

JP Randers’ afsløringer af en lang række alvorlige problemer i børn- og skoleforvaltningen ender nu i byrådssalen, hvor det nye byråd på sit første møde 31. januar 2022 skal sige ja eller nej til en kulegravning af forvaltningen.

Bag forslaget om en ekstern undersøgelse står Østbroen, Enhedslisten, Beboerlisten, SF og Velfærdslisten, som tilsammen sidder på syv mandater. JP Randers har desuden været i kontakt med flere politikere fra andre partier, som ligeledes hælder til at stemme for en undersøgelse.

Afsløringerne handler i grove træk om to ting: Et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og fordrejet information til politikerne inden vigtige beslutninger.

Medarbejdere knækker

Lad os tage det sidste først. I december stillede en tidligere embedsmand sig frem og fortalte, hvordan han selv har været med til at fordreje sandheden i oplysninger, der er blevet givet til politikere med det formål at få forvaltningens indstillinger til at glide let igennem politiske udvalg. Han betegner forvaltningen som gennemsyret af en syg kultur, hvor alt er topstyret, og hvor direktør Michael Maaløe »styrer politikerne som sine marionetter«.

Dengang forklarede Michael Maaløe, at »det er vigtigt, at alle medarbejdere er trygge ved at henvende sig med spørgsmål, der vedrører arbejdsmiljøet.«

»Jeg vil opfordre medarbejderne til at gå til deres tillidsrepræsentant eller leder med deres synspunkter,« skrev Michael Maaløe til JP Randers, men derudover ønskede han ikke at kommentere oplysningerne fra den pågældende embedsmand.

Den hårde anklage er siden blevet bakket op fra flere sider. Borgmester Torben Hansen (S) har i enkelte sager erkendt, at informationen fra børn- og skoleforvaltningen til politikerne ikke har været tilfredsstillende, og flere politikere på tværs af partifarver har givet en række eksempler på sager, hvor der ifølge dem har været tilbageholdt, fordrejet eller forkert information.

Interne dokumenter, som JP Randers er i besiddelse af, viser desuden, at direktør Michael Maaløe har fået et påbud om at forbedre den information, han leverer til politikerne.

Én af de sager, der er blevet stærkt kritiseret, er forløbet op til de massive besparelser på specialskoleområdet, som blev gennemført i 2019, efter at byrådet havde fået præsenteret en økonomisk analyse, der viste sig at være fejlbehæftet.

Den anden gren af afsløringerne handler om det psykiske arbejdsmiljø. JP Randers har blandt andet beskrevet, hvordan samtlige dagtilbudsledere har klaget over direktøren, som de beskriver som en leder med »manglende empati« og en »arrogant« ledelsesstil. Det er desuden beskrevet, hvordan nuværende og tidligere embedsmænd bryder grædende sammen i telefonen, så snart snakken falder på arbejdsmiljøet, og hvordan andre har fået papir på psykiske diagnoser, hvor årsagen peger på samme forvaltning.

JP Randers har desuden været i kontakt med flere nuværende ansatte, som fortæller, at der fortsat er store problemer med arbejdsmiljøet, men som er rystende bange for at miste deres job, hvis de fortæller om dem. Det har direktør Michael Maaløe ikke ønsket at kommentere.

Alle mistænkte problemer skal undersøges

De fem lister og partiers oplæg til en ekstern undersøgelse lyder på, at alt skal undersøges.

Først og fremmest skal det afdækkes, om hver af de sager, der har været omtalt i JP Randers, har været håndteret korrekt og hensigtsmæssigt fra ledelsens side - det skal afdækkes med både en juridisk og en faglig vurdering, lyder det.

Undersøgelsens anden del skal afdække, om ledelsen i den pågældende forvaltning i tilstrækkelig grad er i stand til at sikre et godt arbejdsmiljø. Den undersøgelse skal ske gennem interviews med medarbejdere og mellemledere.

»Undersøgelsen finansieres af en tillægsbevilling. De midler, der bruges på undersøgelsen, er således ikke midler, der ellers skulle være brugt på området,« lyder det i forslaget fra de fem politiske grupper.

I oplægget til en undersøgelse bliver det også understreget, at der skal sikres den størst mulige uafhængighed, at den skal foretages af eksterne aktører, og at de personer, der medvirker i undersøgelsen, skal anonymiseres.

Politisk afrapporteres der til byrådet og en politisk styregruppe, der skal oprettes til formålet.

Nye oplysninger skyld i handling

Flere af de oplysninger, der indtil JP Randers’ dækning har været skjult for offentligheden, har et stykke tid været kendt i politikerkredse. Men der er også blevet afsløret oplysninger, som end ikke politikerne kendte til, og det er dérfor, det først er nu, der bliver taget initiativ til en uvildig undersøgelse. Det har Kasper Fuhr Christensen, der sidder i byrådet for Velfærdslisten, og som er tovholder på forslaget, tidligere forklaret.

»Nogle af tingene har vi i byrådet vidst i forvejen, men andre ting er nye. Nogle af de nye ting har jeg haft en kraftig fornemmelse af, men har ikke haft samme vished for det, som jeg har nu,« har han tidligere udtalt til JP Randers.

Direktør Michael Maaløe har ikke ønsket at kommentere forslaget om en undersøgelse af hans ledelse og forvaltning. Men han har bl.a. tidligere forklaret i en række skriftlige svar, at hvis der er dele af samarbejdet i forvaltningen, som »bliver oplevet uhensigtsmæssigt, så arbejder vi sammen om at tilpasse det.«

»Det, jeg kan sige, er, at jeg altid bestræber mig på, at mine chefer og jeg selv udøver en ledelse, der er præget af ordentlighed. Netop inddragelse af ledere og medarbejdere arbejder vi ganske systematisk med,« har han forklaret.

»Vi gør os umage for, at hverdagen er kendetegnet af, at hele kommunen arbejder med begreber om central styring og centralt fastlagte rammer og decentral ledelse og råderum inden for rammerne. Samtidig har både mine ledere og jeg fokus på, at der skal være kvalitet i de ydelser, vi leverer til borgerne, og der skal samtidig være plads til, at der kan ske fejl,« har Michael Maaløe tidligere forklaret.