Valle d'Aosta har både pudderparadis, polenta og panorama

Den kolde sne har fundet vej ind til huden et sted mellem skibukser og jakke og smelter øjeblikkeligt på min ryg. Jeg damper af anstrengelse, så den kølende effekt fra sneen er egentlig ganske kærkommen. Jeg kan ikke se så meget, for jeg har fået sne i mine skibriller. Jeg har i det hele taget fået sne over det hele – også i munden flere gange, når jeg er faldet forover i en stor tyk dyne af puddersne.

Jeg er offpiste i Courmayeur, som ligger i det norditalienske Valle d’Aosta, der grænser op til Schweiz og Frankrig.

Området betegnes – med rette – som ”the capital of freeriding”, og konkurrencen Freeride World Tour finder blandt andet sted i Courmayeur.

Det eksklusive skisportsområde ved Mont Blanc er ikke specielt stort, men hvad det mangler i pistekilometer, gør det op for i pudder og offpistemuligheder.

Offpistebuffet

I mange skisportsområder er man nødt til at tage ski og snowboard af og vandre i dyb sne op ad bjerget, for at få sit "pudder-rush". I Courmayeur kan man spare gåturen og tage liften op til en buffet af offpistemuligheder.

Vi tager så højt op, som vejret tillader, med den stedkendte Lucca, der er vores lokale offpisteguide. Han kender alle de lækre uberørte steder på bjerget, så vi lægger vores skæbne i hans hænder og følger blindt efter. Vi er alle blevet udstyret med lavinebippere og rygsække med skovle i tilfælde af, at uheldet er ude.

»Are you alright,« spørger Lucca flere gange grinende med sin tykke italienske accent, mens jeg ligger og svømmer rundt i sneen og kæmper for at grave mig selv og mit snowboard op af pudderet.

Jeg har måske brug for en anelse mere rutine i at navigere igennem skove og kløfter i den dybe nyfaldne sne, må jeg konstatere. Men den helt fantastisk følelse af at surfe igennem bølger af luftige snefnug gør, at det er alle anstrengelserne værd, og hvis man er afhængig af den følelse, så er Courmayeur det helt rigtige sted at tage på skiferie.

Spa-aaah

Courmayeur er foruden sine freeridefaciliteter kendt for at være det mest eksklusive skisportsområde i Alperne. I den charmerende bys hovedgade, Via Roma, finder man gourmetrestauranter og dyre mærkevarebutikker på stribe, og lidt uden for byen ligger den termiske wellnessperle Pré Saint Didier Thermal Spa. Spaområdet er enormt, og man kan vælge imellem et hav af indendørs og udendørs bassiner, som forsynes med vand fra naturlige termiske kilder. I det udendørs fakkeloplyste område, kan man sidde i det varme vand og slappe af i musklerne efter en lang dag på ski og nyde snelandskabet. Udenfor er der blandt andet et bassin med musikterapi, hvor der spilles afslappende musik under vandet, og et bassin, hvor et enormt vandfald plasker ned over en.

Foruden de forskellige termiske pools er der dampbad, romersk bad og adskillige saunaer, hvor man kan få varmen efter en rulletur i sneen. Til fri afbenyttelse er der også en buffet med juice, frugt, yoghurt, grisinni og te. Det eneste, man behøver tage med, er badetøj, da der er håndklæde, badekåbe, tøfler, shampoo, balsam og forskellige cremer til rådighed.

På grænsen til Frankrig

Bedst som man ikke tror, at livet kan blive meget bedre, kan man dagen efter betragte en imponerende udsigt, der domineres af det enorme snedækkede Mont Blanc, kæmpens spidse tand, Il Dente del Gigante og Tobleronebjerget Matterhorn. I øvrigt med en fantastisk polenta i maven og espresso i blodet, mens man står ned ad en af de mange piste.

Jeg befinder mig i grænselandet mellem Italien og Frankrig, hvor skisportsstederne La Thuile og La Rosière mødes og tilsammen udgør det internationale område Espace San Bernardo med 160 km piste. Fra skisportsstedet La Thuile, der også ligger i italienske Valle d’Aosta ikke langt fra Courmayeur, kan man stå på ski til La Rosière i Frankring og nyde en spektakulær udsigt over Europas største bjerge på vejen.

Med et liftkort til La Thuile har man også adgang til pisterne i La Rosière, og der er derfor ikke fare for, at man når at kede sig på de samme pister i løbet af sin skiferie. Et træskilt på toppen af bjerget med det italienske og det franske flag vidner om, at man krydser grænsen mellem et land og et andet, og som ved et trylleslag skifter sproget i restauranterne, og en fransk servitrice bliver forvirret over vores italienske kaffebestilling.

Optimale vejrforhold

Det er ikke kun de ekstra pistekilometer, der er positivt ved sammenlægningen af de to skisportssteder. Også vejrforholdene er optimeret, da man selv kan vælge, hvilken side af bjerget man vil opholde sig på.

Vi startede dagen i La Thuile og tog turen over til La Rosière, hvor der var smuk solskin og brede jævne pister. Problemet var, at der blæste en strid, iskold vind, så jeg havde mit hyr med køre ligeud og blive på pisten. Vi tog derfor tilbage til La Thuile, som ligger i læ af bjerget. Blæser det i det ene område, er der stort set altid læ i det andet, og man er derfor bedre garderet med hensyn til dårligt vejr.

Polenta i lange baner

Jeg vil vove at påstå, at noget af det bedste ved at være på skiferie i Italien er maden, og Valle d’Aosta er bestemt ikke en undtagelse. Her mødes det italienske og franske køkken i smuk forening, og der spares ikke på osten.

Den mest typiske spise er polenta, som serveres i rigelige mængder sammen med en kraftig simreret, hvor der mest anvendes kød af vildsvin eller hjort. Polentaen kan fås bagt med lag af ost, og når man har prøvet den version, kan man aldrig spise almindelig polenta igen. Det bedste, jeg fik at spise på turen, eller det bedste, jeg nok nogensinde har fået at spise, var en 1.200 gram blodig fiorientina-bøf på Ristorante Lo Tatà i La Thuile by. Foruden klassikerne panna cotta og tiramisu er ristede kastanjer med honning en af dessertspecialiteterne.

Heldigvis kan man jo tillade sig at spise løs, når man dagen efter igen okser af sted enten på eller uden for pisterne i jagten på den fantastiske følelse af at surfe igennem bølger af puddersne.

Tre råd til Courmayeur

Tre råd til La Thuile

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.