Harzen har hele vinterpakken
Historie, hekse og højdemeter – en mangfoldighed af vinteraktiviteter ligger og venter blot få timers kørsel syd for den dansk-tyske grænse. Harzens ry som ”pensionisternes paradis” er for længst skiftet ud med et tidssvarende image, der appellerer til aktive feriegæster, og om vinteren finder mange danske skiløbere vej til området.
Her havde amerikanerne en lyttestation, der kunne opfange signaler helt i Moskva,« fortæller Dirk Nüsse, der er chef for liftanlæggene ved Harzens største skisportssted, Braunlage.
Vi står på toppen af områdets næsthøjeste bjerg, det 971 meter høje Wurmberg, og udsigten er flot. Ved siden af os ligger skihopbakken, rundt om ligger skove, så langt øjet rækker, og få kilometer i nordlig retning ser vi tydeligt Nordtysklands højeste bjerg, det 1.142 meter høje Brocken.
Dér får vi øje på det radaranlæg, som russerne under den kolde krig rettede mod Vesten, og i dalen mellem de to bjergtoppe lå jerntæppet, som indtil 1989 effektivt adskilte øst fra vest.
Skisportsstedet Wurmberg ligger midt i et område, der gennem 40 år udgjorde en højpotent militær og politisk zone, og da vi klikker i skiene og bevæger os ned ad den sorte Hexenritt-piste, kører vi parallelt med den gamle grænse. Pludselig føles historien helt present.
Helstøbt feriedestination
En vinterferie i Harzen byder på meget mere end skiløb, og turistmæssigt har området gennemgået en metamorfose, hvor man dygtigt har formået at udnytte de muligheder, som både naturen, arkitekturen og historien lægger op til.
I kabineliften, der bringer os tilbage til toppen af Wurmberg, møder vi en familie fra Hannover, som tilbringer en hel uge i Harzen. De fortæller, at ugen først og fremmest skal bruges til at lære børnene at løbe på ski, men der skal også være tid til en vandretur på Brocken, en tur med veterantoget, Harzer Schmalspurbahn, og så skal de voksne bruge et par eftermiddage på at fordybe sig i historien.
Hyggelige skovpister
Vi er først og fremmest i Harzen for at løbe på ski, så vi hopper ud af kabineliften og tager et kig på pistekortet. Fra toppen af Wurmberg fører en række pister ned mod dalstationen, der befinder sig 400 højdemeter under os – ikke en faldhøjde af alpine dimensioner, der fremkalder svimmelhedsanfald, men den kan snildt matche højdeforskellen på en del skandinaviske destinationer.
Abfahrt Zwei er Wurmbergs længste pist, den er blå og 4.300 meter lang. Lidt kortere er den røde Abfahrt Eins, men også denne nedfart kommer på den gode side af de tre kilometer. Skal man udfordres, byder den sorte Hexenritt-pist på knap en kilometers stejl nedkørsel, mens de øvrige pister, Nordhang og Skihang Kaffeehorst, er lettere og noget kortere.
Abfahrt Eins er næste valg, og den fører hele vejen fra toppen til dalstationen i Braunlage. Vi bevæger os ned ad pistens øverste del, får lidt fart på og forsøger os med et par carvingsving. Pisten er bred og stejl nok, og det er hér, man finder det bedste skiløb på Wurmberg, men fra midterstationen flader det ud, og resten af vejen venter en lang hyggelig skovpiste, der kringler sig ud og ind mellem træerne.
Til vores store – og glædelige – overraskelse holder restauranterne og caféerne på Wurmberg et højt niveau. Både ved top- og dalstationen kan man spise solide tyske retter, og få meter fra skihopbakken ligger en afterskicafé, der giver østrigske associationer. Her hviler trætte skiløbere ud om eftermiddagen med en varm jägerthee i hånden, inden den allersidste tur ned gennem skoven til Braunlage.
For børn og weekendskihajer
Som vinterferiedestination har Harzen både sine muligheder og sine begrænsninger. På plussiden tæller, at der er færre end 400 kilometer dertil fra Kruså. Områdets talrige andre aktivitetsmuligheder – kælke- og kanekørsel, vandrerruterne, veterantoget samt kulturtilbuddene – lokker også mange til, og antallet af danske gæster er støt stigende.
Begrænsningerne ligger først og fremmest i størrelsen. Wurmberg byder på ti pistekilometer, og de er løbet igennem på et par timer, men er man indstillet på at køre efter det, ligger der andre skipister tæt på i både Sct. Andreasberg samt Hohegeiss. På ét liftkort kan alle tre destinationer besøges, og samlet kommer man op på knap tyve pistekilometer, men forvent hverken gletsjere eller grænseoverskridende off piste-skiløb.
To målgrupper er oplagte, hvis feriepilen peger på Harzens hvide pister. Først og fremmest vil en familie med små børn få alle behov dækket. Børnene kan lære skiløbets glæder i trygge og overskuelige omgivelser, og udvalget af supplerende vinteraktiviteter gør, at ugen nemt kan fyldes indholdsrigt ud for både børn og voksne. Den anden målgruppe er weekendskiløberen, som ønsker at kickstarte sæsonen, inden den ”rigtige” skiferie går til Alperne eller Fjeldene. Kører man hjemmefra en fredag eftermiddag, venter halvanden dag på ski, inden turen går hjem igen om søndagen.
Byliv efter skituren
Hvor skal man bo, når man besøger Harzen om vinteren? Er skiløbet det primære, vil det være oplagt at finde et hotel, en pension eller et ”Zimmer Frei” i eller ved Braunlage. Herfra er afstanden til pisterne kort, og har man kun en weekend til rådighed, slipper man for at bruge unødig tid på transport.
Spiller andre parametre end blot skiløbet ind, kan man med fordel indkvartere sig i en af de gamle kulturbyer, Harzen er så rig på. Vi har valgt at bo i Quedlinburg, som befinder sig i Harzens nordøstlige hjørne. Byen ligger i det forhenværende DDR, og da muren faldt i 1989, blev der åbnet op for en masse gamle byer, der stort set ikke havde forandret sig i et par menneskealdre. Behovet for renovering var – og er stadig – stort, men byerne har en udefinerbar charme over sig, og i Quedlinburg er mere end tusind gamle bindingsværkshuse fredede, så byen er erklæret verdenskulturarv af Unesco. Quedlinburg, der er en af Europas bedst bevarede renæssancebyer, har en lang historie bag sig, så den byder på en række spændende museer, og en af Harzens topattraktioner, Harzer Schmalspurbahn, har endestation ved banegården. Herfra tager det hundrede år gamle damplokomotiv hver dag turen til Brocken, og er man i Harzen, er en togtur et absolut must.
Midt i den gamle bydel har vi fundet Quedlinburg Schlosshotel, og her kan vi kombinere det praktiske med det behagelige. Altstadt-kvarteret med de fredede huse, som hotellet ligger i, er som et levende museum, og alle cafeerne og butikkerne ligger lige uden for døren. Pisterne befinder sig ganske vist tre kvarters kørsel væk, men hvad gør det, når man sidder med et glas bobler i jacuzzien og planlægger næste dags udflugt i det hvide landskab?
Tre gode råd til rejsen
- Harzen er hekseland, og man møder den ene heksecafé efter den anden. På husene dukker de frem fra balkonerne, og mange vejskilte prydes af heksesymboler. I Thale kan man tage liften op på toppen af bjerget, hvor Heksentanzplatz ligger, og sagnet fortæller, at alle hekse samles her på Walpurgisnacht den 30. april, hvor de beretter om årets onde gerninger for Djævelen. Herfra flyver de videre til Brocken, hvor de med kostene fejer de sidste rester af sne væk fra toppen. På den måde bydes foråret velkommen. Besøg heksemuseet i Walpurgishalle, eller spis middag i en hekserestaurant.
- For den historisk interesserede er der masser at komme efter, og i Harzen kan man få Den Kolde Krigs historie helt ind på livet. Dirk Nüsse fortæller om de nætter i 70’erne og 80’erne, hvor han blev vækket af de østtyske sirener, der afslørede endnu et forsøg på republikflugt. Ofte blev lyden af sirener fulgt op med hundeglammen og en gang imellem skud. I Thale ligger et DDR-museum, hvor man som besøgende bevæger sig langs en tidslinje, der går fra 1949 til 1989. Bad Sachsa byder på et museum, der er anlagt ved en af de grænsestationer, østtyskere strømmede igennem, da muren faldt, og ved byen Sorge har man bevaret et stykke af den gamle tysk-tyske grænse med vagttårn, udløbsanlæg til hunde samt den såkaldte ”dødsstribe”, der førhen var mineret. Andre seværdigheder er minerne, blandt hvilke Rammelsberg ved Goslar er den mest kendte, samt mindestedet fra Anden Verdenskrig, Mittelbau-Dora, der fungerede som en underjordisk raketfabrik.
- Harzer Schmalspurbahn kører dagligt mellem Quedlinburg, Wernigerode, Nordhausen og Brocken. Togturen gennem det smukke landskab er en oplevelse, og der køres i klippefyldte dale, gennem tunneller og forbi idylliske byer, mens røgen står op af skorstenen og fløjten lyder. En tur til Brocken inkluderer et hold på toppen, hvor der er mulighed for at vandre eller nyde udsigten. Læs mere på: www.hsb-wr.de