Epidemiloven

For præcis fem år siden tronede statsminister Mette Frederiksen frem på tv og lukkede landet ned. Her er syv nedslag i coronatidslinjen.

Minister er i gang med at justere spillereglerne for, hvordan der kan sættes ind med restriktioner i danskernes liv og hverdag, når en alvorlig sygdom rammer landet. Manøvren rammer ind i en fundamental diskussion om, hvornår noget er sundhedsfagligt begrundet, og hvornår det er politisk besluttet. I midten af det hele sidder en 11 mand stor gruppe med ministerens højre hånd for bordenden.

Sundhedsminister Magnus Heunicke talte om retssikkerhed, retssikkerhed, retssikkerhed, retssikkerhed og retssikkerhed, da en ny lov blev vedtaget, mens pandemien endnu var over os. En ekspert har imidlertid nærstuderet sagen og konkluderer stik modsat et år senere. Borgerne er meget dårligt stillet, og loven bør laves om, lyder det.

En evaluering på 88 sider har ligget stort set ubemærket hen i månedsvis på Christiansborg. Den indeholder ministerielle idéer, der kan forskubbe magten mellem regeringen og Folketinget, hvis en farlig sygdom spreder sig i Danmark, og der skal indføres restriktioner igen.

Et nyt udvalg i Folketinget blev hyldet som selve demokratiets genkomst i coronapolitikken, og partier truede med at sætte grænser for regeringens magtudøvelse under den igangværende pandemi. Men én ting er at få magten, noget andet er at bruge den. En undersøgelse viser, præcist hvor langt der kan være mellem de to ting.

Med den nye epidemilov skal Folketinget forholde sig til mange af de indgreb, som regeringen vil tage mod coronavirus. Men allerede første gang den nye parlamentariske kontrol blev testet i praksis, i sagen om test- og isolationspligt i Vollsmose, åbenbarede der sig et paradoks. For nogle gange kan et flertal alligevel vise sig at være et mindretal.

Sundhedsstyrelsen har før blokeret for, at politikerne kunne bruge epidemilovens magtmidler til at håndtere covid-19 – og åbner for at gøre det igen, når der er udbredt immunitet i befolkningen. Det store spørgsmål er, hvornår det er tilfældet. Og om regeringen og Folketinget til den tid er enige i, at corona er så ufarlig, at der skal lukkes ned for at bruge loven.

Besøgsforbud og restriktioner, der rammer ældre borgeres egen bolig på plejehjem, vil fremover kunne prøves ved et nyt ankenævn. I slutspillet om den nye epidemilov vedtog Folketinget en række ændringer, der ifølge eksperter forbedrer retssikkerheden.

I sidste øjeblik var et flertal enigt om at genåbne epidemiloven til oktober. I allersidste øjeblik fortrød støttepartier. I allerallersidste øjeblik kom Folketinget til at vedtage et forslag ved en fejl.

Den nye epidemilov giver myndighederne mulighed for at pålægge restauranter, arbejdspladser, foreninger og offentlige institutioner at registrere ansatte, medlemmer og gæsters oplysninger og færden. I praksis får myndighederne mulighed for at overvåge hele befolkningen, konstaterer en forsker.

Søren Brostrøm anbefaler at bevare tvangsvaccinationer i loven. Et politisk flertal vil afskaffe det. Men det kan indføres i en ny særlov hvis nødvendigt, siger Enhedslisten.

I månedsvis har regeringen ligget inde med Sundhedsstyrelsens faglige rådgivning om epidemi-tiltag. Nu kommer de frem – få dage før loven vedtages.

Siden efteråret har regeringen ligget inde med kritiske bemærkninger om den lov, der skal bruges til at bekæmpe coronaen og fremtidige epidemier. Først nu offentliggøres Sundhedsstyrelsens skepsis. Professor konstaterer, at regeringen laver forhindringsløb for Folketinget og offentligheden.

Uden større debat forsøgte regeringen at skærpe epidemiloven, så politiet fik lov til at bruge »den fornødne magt«. Nu har han trukket det tilbage.

Under coronakrisen har regeringen og sundhedsmyndighederne stået skulder ved skulder på pressemøder, mens mange uenigheder har udspillet sig bag lukkede døre. En særlig opfindelse i en ny epidemilov skal sikre, at det ikke sker igen. Men eksperter tvivler på, at loven vil skabe den gennemsigtighed, som politikerne ønsker.

Nok var Anne-Grete Johnsens mor ramt af demens, men hun var fysisk frisk, inden Danmark gik i lockdown. Men efter at regeringen fik indført besøgsforbud på landets plejehjem, begyndte moren at sygne hen. Et nyt forslag skulle give Folketinget magten over den slags indgreb, men en nærlæsning åbenbarer nu en anden historie.

Sundhedsstyrelsens og direktør Søren Brostrøms håndtering af coronakrisen, der bliver kritiseret i en rapport, får konsekvenser.

Lovforslag er renset for retten til erstatning for økonomiske tab, der skyldes coronarestriktioner. Ekspertgruppe opfordrer til, at rettigheden genindføres nu.

Regeringen vil i en ny epidemilov videreføre en omstridt beføjelse til at forbyde besøg hos ældre, der bor i egen bolig på et plejehjem. En af dem, der kender konsekvensen af det indgreb, er Anne Marie Hvideland-Olsen. Under coronapandemien blev hun afskåret fra at besøge sin mand, der bor på plejehjem.

Engang sagde loven, at økonomiske tab skulle erstattes. Da coronapandemien ramte Danmark, blev det imidlertid slettet i løbet af 24 timer. Et udkast til en ny lov lægger op til at cementere den retstilstand.

Et enigt Folketing gav en minister udstrakt magt til at iværksætte vidtgående tiltag. Forsamlingsforbud. Butikslukninger. Tvangsbehandlinger. Nu mener et politisk flertal, at den skal tages fra ham igen, og det skal ske før planlagt, lyder opråbet grundlovsdag.

Støj stod ind ad vinduerne, mailsystemer gik ned, og en minister gav under lukket samråd en forklaring, som eksperter i dag betegner som problematisk. Et hårdt presset Folketing fik mindre end 24 timer til at vedtage en ekstremt kompleks hastelov med de mest vidtgående tiltag siden Besættelsen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke afviser at svare på, hvilken myndighed der anbefalede at lukke landet ned, sådan som statsministeren sagde en historisk aften. Det var en samlet vurdering, lyder det i dag.

Papirerne har ligget fremme i lang tid, uden at nogen har taget videre notits af dem. Eksperter forklarer i dag, hvad dokumenterne i virkeligheden fortæller. En historie om politik, ekspertise, et frækt og snedigt udsagn fra statsministeren og en karateklub på en græsplæne på Amager.

Ikeas genåbning af varehusene i Danmark rejser en principiel debat om ret og moral. En oversigt viser, hvordan regeringen benytter sig af den hårde og bløde magt, som kritiseres for at skabe en urimelig, uklar og uskøn situation.

Statsminister Mette Frederiksen har kaldt den sundhedsfaglige rådgivning »afgørende« i kampen mod coronaepidemien, men da hastelove skulle vedtages, fik regeringens egne eksperter kun få timer til at vurdere behovet for de tiltag, som er blevet kaldt de mest vidtgående siden Anden Verdenskrig.