Folketinget fumlede med forvirring, fejl og forsinkelser, da den nye epidemilov blev vedtaget
I sidste øjeblik var et flertal enigt om at genåbne epidemiloven til oktober. I allersidste øjeblik fortrød støttepartier. I allerallersidste øjeblik kom Folketinget til at vedtage et forslag ved en fejl.
Pludselig var der trængsel foran formandens stol i folketingssalen, hvor den nye epidemilov var i gang med at blive tredjebehandlet og endeligt vedtaget tirsdag eftermiddag.
Sundhedsordførerne og sundhedsminister Magnus Heunicke forsøgte at kommunikere med embedsmændene, der sad skærmet bag coronasikret plexiglas. Mange kiggede på deres iPhone. Sekretærer…