Fortsæt til indholdSerie: 50 opdagelser
Seneste
JP-læsere: Her er naturvidenskabens største opdagelse
Læserne har stemt. Men hvilken naturvidenskabelig opdagelse løb med hæderen? Se også listen over bogvindere.
Sådan blev mug til livgivende medicin
Penicillins fantastiske helbredende egenskaber blev opdaget ved lidt af en tilfældighed.
Afstemning: Dødt løb mellem opdagelsernes top 3
Flere tusinde har allerede stemt i Jyllands-Postens store afstemning.
Det fantastiske DNA
Opdagelsen af dna har enorme perspektiver. Men 60 år efter, verden for første gang så, hvordan kroppens byggesten ser ud, arbejder tusindvis af forskere verden rundt stadig benhårdt for helt at kunne indfri potentialet.
Dræbte Darwin Gud?
Darwins opgør med Gud som skabende kraft kan stadig sætte sindene i kog. Godt gået af en mand uden uddannelse.
Kemiens største puslespil gik op
Der er én overraskende finalist i Jyllands-Postens kåring af verdens største opdagelse. Læs forklaringen på, hvorfor den alligevel sneg sig med blandt favoritterne.
Derfor er Einstein med i finalen
Albert Einstein var helt ung, da han skabte sin relativitetsteori. Læs hvorfor det gjorde opdagelsen mulig.
Videnskabsikonets revolutionære tanker
Den klassiske fysik anno 1900 bestod i det væsentlige af tre grundlæggende teorier. Men det lavede verdens måske mest berømte videnskabsmand om på i ”mirakelåret” 1905.
Sådan har læserne stemt
Se hvem der har vundet bogen "50 opdagelser - Højdepunkter i naturvidenskaben"
Læserne: Her er de største opdagelser
Jyllands-Postens læsere har kåret de fem største naturvidenskabelige opdagelser i verdenshistorien.
Unikke mutationer skabte det moderne menneske
50 Opdagelser: Alt levende på jorden er styret af evolutionen. Men hvordan ser fremtidens menneske ud?
Afstemning: De tre største opdagelser
Mirakelmidlet penicillin og Darwins evolutionsteori fører i JP’s store afstemning om alle tiders store opdagelse. Er du enig? Giv din stemme og få en gratis e-bog.
Attenborough: Menneskets evolution har toppet
Menneskets evolution er stoppet, proklamerer den kendte naturformidler David Attenborough.
Afstemning: Er disse opdagelser virkelig så ubetydelige?
Nordlys og frøhjerter er kommet skidt fra start i JP's store afstemning om alle tiders største opdagelse. Har du stemt?
Er dette verdens største opdagelse?
Einsteins relativitetsteori? Newtons tyngdekraft? Penicillinen? Eller noget helt fjerde? JP inviterer læserne med til at kåre den største naturvidenskabelige opdagelse af dem alle.
50. Den mørke energi
Universet er fyldt med en mærkelig slags energi, der får det til at udvide sig med stadig større hast. Vi ved faktisk ikke, hvad det er, men i det mindste har mysteriet fået et navn: ”Mørk energi” – den måske største af alle videnskabelige gåder.
49. En verden af planeter
Jorden er den eneste planet, vi ved med sikkerhed huser liv, og vi skal 3,8 milliarder år tilbage i tiden for at finde spor af det første primitive liv. Men vi er fascinerede af tanken om liv i andre planetsystemer. Er vi alene i det store verdensalt?
48. Buckyball – verdens smukkeste molekyle
I 1874 blev Jacobus van’t Hoff latterliggjort, da han påstod, at kulstof danner bindinger i tre dimensioner. Men han havde ret, og 111 år senere førte det til opdagelsen af verdens smukkeste molekyle, hvis potentiale vi kun har set begyndelsen af.
47. Epigenetik – arvelige påvirkninger og forandringer
En katastrofal hungersnød i Holland i 1944-45 og en række forbløffende opdagelser af, at hungersnøden påvirker forekomsten af livsstilssygdomme i efterfølgende generationer, blev starten på epigenetikken. Konsekvenserne er chokerende.
DNA – gener og arvematerialet
DNA bærer vores genetiske kode, og det tog næsten 100 år at erkende. I 1953 kunne forskere endelig beskrive DNA’ets struktur.
45. Livets oprindelse
Hvordan opstod livet på Jorden? Indtil Middelalderen mente man, at liv opstod spontant, for svampe dækker jo gammel mad. I 1950’erne kom amerikanske forskere tættere på livets oprindelse ved at mime Jordens tidlige atmosfære og skabe organiske stoffer.
44. Mikrobølger fra universets fødsel
Opstod universet som et big bang, eller har et uendeligt univers altid eksisteret? Det skændtes forskerne om indtil opdagelsen af den kosmiske baggrundsstråling, der gjorde big bang-teorien til sejrherre og åbenbarede et skatkammer af viden.
43. Hypotesen om et big bang
For 13, 8 milliarder år siden opstod universet. I en rasende fart ekspanderede det fra en ekstrem kompakt og ekstrem varm urtilstand – og blev til alt det, vi kender. I 1930’erne mente mange, at det var ren volapyk og matematisk hjernespind.
42. Jordens indre
Jordskælv, vulkanudbrud og gejsere er voldsomme udtryk for Jordens indre. Men kvinden, der opdagede vores planets kerne, formulerede sig yderst forsigtig om sin hypotese i en artikel fra 1936 med den simple, men gådefulde titel “P”.
41. Radioastronomiens barndom
Med et stort antenneanlæg rettet mod himlen satte en nysgerrig radioingeniør sig i 1931 for at finde ud af, hvorfor langdistancesamtaler blev forstyrret af en svag hvislende støj. Det viste sig, at han hørte radiobølger fra Mælkevejen.
40. Afprøvning af lægemidler – fra sygeseng til millionforretning
Antallet af uvirksomme og skadelige behandlinger er chokerende stort, fordi læger og patienter længe lod sig narre af deres egen godtroenhed. Først efter 2. Verdenskrig fandt man recepten på det ultimative patientforsøg, som sikrer, at lægemidler virker i dag.
39. Universet udvider sig
Universet er et frygtindgydende begreb, måske mere frygtindgydende end noget andet. Specielt frygtindgydende er det, at dette måske uendeligt store univers bliver større og større. Galakserne flygter fra hinanden, hurtigere og hurtigere.
Mirakelmidlet penicillin
Den første behandlede patient døde, men intet lægemiddel har medført så drastisk en ændring i sygdomsbehandlingen som penicillin.
37. Grundlæggende livsprocesser – citrus og ATP
Alt levende på Jorden stammer fra samme ophav, og derfor er de grundlæggende stofskifteprocesser forbavsende ens hos alle levende organismer – fra myg til mennesker. Denne opdagelse førte til den moderne biokemi, men fandt skæbnesvangert sted i nazismens skygge.
36. Et univers af galakser
Vi lever på et lille støvfnug i universet, vi kalder Jorden. Her hvirvler vi rundt om Solen, der blot er én af mere end 200 milliarder stjerner i den enorme Mælkevej. Og Mælkevejen er blot én galakse i et afgrundsdybt univers. Hvor ved vi alt dette fra?
35. Den mageløse kvantemekanik
Kvantemekanikken er i dag accepteret som en grundlæggende teori om stof og stråling (ja, i princippet om alting) og er næsten hysterisk præcis. Men kvantemekanikken er en svær størrelse, og selv dens opdagere forstod kun lidt af det, de havde opfundet.
34. Frøhjerter og hjernekemi
Bankende frøhjerter viste i 1921, hvordan nerver sender signaler til organerne. Nu var banen kridtet op for det næsten umulige projekt: Hvordan virker hjernen? I dag har vi fundet lystcentret og forbindelsen mellem ludomani og narkomani i den mystiske hjerne.
33. Den dynamiske Jord
Da Alfred Wegener i 1915 påstod, at alle landmasser for 300 millioner år siden var samlet i et superkontinent, der langsomt brød fra hinanden, blev han buhet ud. Han frøs ihjel i Grønland og oplevede ikke, at hans pladetektonik, efter en tur på havets bund, sejrede.
32. Nordlysets gåde
Nordlyset – dette forunderlige lysfænomen. Er det et skæbnesvangert varsel fra Gud eller måske en magnetisk uddunstning? Næppe. Men da man for alvor tog livtag med nordlyset, var især nordlysets spektrallinjer interessante – og særligt den mystiske grønne farve.
31. Fikseringen af luftens kvælstof
To tyske kemikere udviklede i begyndelsen af 1900-tallet en proces, som omdanner luftens kvælstof til ammoniak. Processen førte til storproduktion af kvælstofholdige gødninger, der var afgørende for landbruget – og gav en veritabel befolkningseksplosion.
30. Niels Bohr og atomets struktur
Niels Bohrs epokegørende teori om atomets arkitektur knyttede atomets struktur sammen med den mystiske kvanteteori. Hans oprindelige model afgik ved døden i 1925, men den var et gigantisk fremskridt for forståelsen af atomet – et mirakel, mente Einstein.
Einsteins relativitetsteori
Verden så måbende til, da Albert Einstein i 1905 præsenterede et radikalt nyt billede af rum, tid, energi, masse og tyngde.