Darwin satte verden i oprør – og gør det stadig

Dræbte Darwin Gud? Det spørgsmål bliver jævnligt stillet. Mens nogen vil hævde, at religion i traditionel forstand burde være stendød med naturvidenskabens store opdagelser, vil andre mene, at Darwin og andre med ham netop er med til at give grundlaget for en moderne form for religiøs opfattelse.

Andre som kreationisterne går langt videre og forsøger at bruge videnskabelige argumenter for Gud som en skabende kraft.

Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at amatøren eller gentlemanforskeren Darwin, afhængigt af hvad man ønsker at kalde ham, med sine tanker om evolution og selektion har givet mennesket noget at tænke over – både dengang og i dag.

Han er en helt fortjent finalist i Jyllands-Postens store læserkåring af verdens største opdagelse, mener professor Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der har skrevet kapitlet om Darwin i bogen ”50 opdagelser – Højdepunkter i naturvidenskaben”, der danner baggrund for læserkåringen.

Hvordan forklarede man på Darwins tid livets opståen og arternes udvikling, inden Darwin satte en ny standard?

»I tiden omkring Darwin troede de fleste, at alt liv på Jorden var skabt af Gud og havde stået uforanderligt siden Jordens skabelse. Men Darwin var ikke den første, der kom med ideen om evolution, altså at dyrene havde ændret sig gennem tiden. Det var almindeligt diskuteret omkring år 1800 med udgangspunkt i Naturhistorisk Museum i Paris. På samme tid fandt man jo dyr, der var uddøde. Man kunne altså se, at der havde eksisteret dyr i fortiden, som ikke længere fandtes.«

Man det var jo ikke det endelige opgør med Gud?

»Nej, det kunne jo forklares med, at dyr ikke havde fået lov til at overleve, f.eks. fordi de var blevet straffet af Gud og døde under en syndflod. Det var et syn, som en del mennesker fastholdt. Men der var også folk, der mente, at dyrene havde udviklet sig gradvist og tilpasset sig omverdenen, hvilket blev eksemplificeret med giraffens hals, der bliver længere og længere, når den skulle strække sig efter bladene. Så evolutionstanken lå der, før Darwin kom ud med sin teori.«

Havde den gennemslagskraft?

»Det havde den blandt biologer og naturhistorikere, men der var naturligvis meget tvivl om, hvorvidt den var rigtig, fordi man ikke havde fat i en egentlig mekanisme. Der udkom også populære bøger om evolution, inden Darwins bog ”Arternes oprindelse”, så diskussionen begyndte så småt blandt lægfolk.«

Darwin læste jo selv teologi i Cambridge i sine yngre år. Hvordan påvirkede det hans tankegang?

»Det var for ham en måde at være i en akademisk verden. Men hans interesse var naturvidenskab. Teologerne var på det tidspunkt meget optagede af skabelsesberetningen og menneskets rolle i universet. Der er ingen tvivl om, at det teologiske miljø har skærpet hans opmærksomhed på forholdet mellem religion og den naturvidenskabelige tilgang til evolutionstanken.«

Det forhindrede ham ikke i at udvikle evolutionstanken, der så går hen og bliver et opgør med religion?

»Men de kommer først senere. Man tror, at Darwin har været tilbageholdende med at publicere sine evolutionsteorier, formentlig fordi hans kone var meget religiøs. I breve frakender Darwin sig senere religionen, og han ender med at være agnostiker, tror jeg, at de fleste vil mene.«

Så tager han ud på sin berømte rejse og udvikler sine tanker om evolution og naturlig selektion. Men han var jo ikke engang akademiker. Hvordan kan det så være, at han kan skabe en opdagelse, der i dag mange år efter fremstår så unik?

»Der var på det tidspunkt adskillige eksempler på forskere uden en egentlig akademisk baggrund, der bidrog fundamentalt til naturvidenskaben. Om Darwin kan man sige, at han var fænomenal til at observere. På rejsen oplevede han naturens virke, og som naturhistoriker var han helt exceptionel. Så selv om han ikke havde en formel uddannelse, havde han en enorm viden, da han kom hjem. Og det han kunne som naturhistoriker, kunne man på det tidspunkt alligevel ikke lære på et universitet.«

Hvor får han sine tanker om evolution fra?

»Han får den vel fra, at han gradvist udviklede en god intuitiv fornemmelse af, at dyrene har udviklet sig gennem Jordens historie. Han havde set fossiler, så han vidste, at dyr var uddøde. Men selve tanken om, at den naturlige selektion er mekanismen i dyrs udvikling, får han fra økonomen Malthus, der beskriver, at en populations størrelse stiger eksponentielt, medmindre den er begrænset af fødens tilgængelighed. Derfor kommer han med forslaget, at det er den bedst egnede, der får lov at give sine gener videre til den næste generation.«

Lige netop den del er jo kontroversiel. Både dengang og i dag, hvor der jo stadig er mennesker, der har mennesket placeret på en piedestal. Det er skabt og udvalgt af Gud. Hvordan blev tanken modtaget?

»Det kom som et chok, da Darwin gjorde opmærksom på, at mennesket bare er et dyr, og at vi har en evolutionær historie, der gør, at vi kommer fra aberne. Derfor var der bl.a. karikaturtegninger, der fremstillede Darwin som en abe. Naturvidenskaben fjernede jo menneskets særstilling i naturen. Vi er bare et almindeligt dyr – måske mere intelligent, men blot et resultat af naturlig selektion, og der er intet, der gør os til noget særligt. Det var svært for os at acceptere og afstedkom store skænderier, som Darwin dog ikke selv deltog i. Han lod andre tage kampen.«

Du sagde før, at Darwin endte med at være agnostiker. Er det en konsekvens af hans evolutionstanke?

»Jeg tror, at det kommer som en konsekvens af hans evolutionsteori. Der er ikke grund til, at der skal være en anden forklaring end den naturlige selektion, på at mennesket har udviklet sig til det, som det er, efter at livet er opstået i en eller anden ursuppe. Der er altså ikke behov for en skabende, guddommelig kraft.«

Det er jo stadig et diskussionsemne i dag med f.eks. kreationismen. I biologer deltager jo også i debatten. Hvordan ser du på den?

»Jeg er personligt fuldstændig overbevist om, at der ikke er behov for en guddommelig og skabende kraft. Hvis vi skal forstå den biologiske verden, som vi lever i, er den naturlige selektion tilstrækkelig til at forklare, hvordan vi ser ud i dag. Der er altså ikke et behov for at drage Gud ind i det. Så kan man argumentere for, at man tror på, at der er en Gud, der sidder og dirigerer, hvor vi går hen. Men det er blot en påstand, der er umulig at modbevise. Hvis man siger, at jeg tror på, at der er en skabende kraft, så kan jeg som biolog ikke modbevise det.«

Netop, fordi det er en tro?

»Ja, men når kreationister prøver at gøre det her til en egentlig videnskabelig hypotese om, at der har været en skabende kraft indover, så er det efter min mening totalt røgslør. Der er ingen grund til at involvere en guddommelig kraft, men naturvidenskaben kan ikke udelukke den. Hvis en person ønsker en Gud i sit verdensbillede, kan naturvidenskaben ikke tage det fra ham eller hende, men vi kan godt sige, at det er fuldstændig unødvendigt og naivt.«

Den diskussion minder på mange måder om opgøret mellem naturvidenskab og religion, som man jo også havde i 1600-tallet med Galilei og Newton, da naturvidenskaben i klassisk forstand opstod?

»Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem, at man fjerner Jorden som centrum i verdensbilledet, og at Darwin ender med at fjerne menneskets centrale placering. Naturvidenskaben piller stille og roligt det ene lag af efter det andet som fra et løg, så vi til sidst ikke er noget særligt. Den diskussion har foregået i 500 år, og på en måde er vi ikke kommet længere, selv om vi er blevet meget klogere. Vi kan jo aldrig modbevise Guds eksistens.«

Så når nogen lidt polemisk har spurgt: Dræbte Darwin Gud?, så kan man konstatere, at det gjorde han ikke?

»Man kan sige, at han fjerner behovet for at have en skabende, religiøs kraft til at forklare mennesket. Dermed fjerner han beviset for Gud, men viser ikke, efter min mening, at Gud ikke eksisterer.«

Deltag i finaleafstemningen om verdens største naturvidenskabelige opdagelser, få tilbudt en uges gratis Premium-abonnement og få mulighed for at downloade en gratis e-bog.