Hvad er verdens største opdagelse?

LINK: Deltag i afstemningen her og få en gratis e-bog

Læs en kort beskrivelse af hver af de 50 udvalgte opdagelser herunder:

1. Jordens form og størrelse

Jorden er formet som en let fladtrykt badebold. I dag kender vi dens præcise form og størrelse fra fotos og radarmålinger, men faktisk er det kun en raffineret version af den model, der blev udregnet siddende ved et bord i Den Græske Oldtid. (Kategori: Andre)

2. Opdagelsen af ingenting

Omkring 1660 opdagede man “ingenting”. Fysikere eksperimenterede spektakulært med kviksølv, fugle og stærke heste og forstod, at et rum helt frit for stof kan eksistere. I dag kalder vi det tomme intet for ”mørk energi”, der fylder ca. 70 pct. af universet. (Andre)

3. Den kopernikanske revolution

I 1500-tallet skabte Nicolaus Kopernikus et nyt verdensbillede. Og det endda alene. Han vovede den dengang fuldstændig vanvittige påstand, at Solen, ikke Jorden, var universets midtpunkt, og at vores planet hvirvler omkring Solen, mens den roterer om sin akse. (Astronomi)

4. Tycho Brahe og astronomiens genfødsel

Om aftenen den 11. november 1572 så Tycho Brahe med egne ord »det største af alle mirakler«. Miraklet var en stjerne, en supernova, der var eksploderet omkring 9.000 år tidligere. Stjernen ledte ham frem til en reformation af astronomien. (Astronomi)

5. Keplers planetlove

Gud skabte verden i 3992 f.Kr., mente Johannes Kepler, deri 1610’erne i en tilstand af desperation var på sporet af noget nyt og chokerende: planeternes bevægelse i solsystemet. Hans radikale og korrekte astronomiske love blev fluks afvist som hjernespind. (Astronomi)

6. Newton og gravitationsloven

Æblet falder ned på jorden, og Månen holdet fast i dens bane. Isaac Newtons gravitationslov kan forklare universelle lovmæssigheder og var måske et ”ubesindigt vovestykke”. Vovestykket stod dog uanfægtet, indtil Einstein kom på banen mere end 200 år senere. (Fysik)

7. Blodet cirkulerer

Dissektion af levende dyr og døde mænd fik i 1628 William Harvey til at gå imod den gængse opfattelse af menneskekroppen med en provokerende påstand om, at blod cirkulerer, og hjertet pumper. Det bragte sindene i kog, men revolutionerede vores forståelse af kroppen. (Medicin)

8. Fossilernes natur

I 1669 kædede Nicolaus Steno fossiler sammen med en historisk forandring af Jorden. Om end ikke direkte kættersk var det først langt senere, at rester af uddøde dyr som mammutter og uldhårede næsehorn satte et historisk perspektiv på Guds skaberværk. (Geologi)

9. Lysets tøven – fra Rømer til Einstein

Indtil efteråret 1676 tvivlede man ikke på, at lyset udbreder sig med en uendelig stor hastighed. Men lyset tøver, hævdede Ole Rømer, der gennem omhyggelige observationer af Jupiters inderste måne dristigt satte lysets hastighed til ca. 227.000 km/s. (Fysik)

10. I kroppens syge indre

I mere end 2000 år opfattede man sygdom som en ubalance i kroppens væsker og behandlede med åreladning. Men Giovanni Morgagni begyndte i 1700-tallet at obducere patienter og opdagede en ukendt indre verden, som revolutionerede forståelsen af sygdom. (Medicin)

11. Jordens alder

Hvor gammel er vores blå planet? Helt op til 1700-tallet skændtes bibeleksperter om de eksakte datoer. Der var seriøse forslag som lørdag aften den 22. oktober 4004 f.Kr. og 3.967 f.Kr. Men tiden har vist noget andet, og Jorden er ca. 4,6 milliarder år gammel. (Geologi)

12. Lavoisiers kemiske revolution

Antoine-Laurent Lavoisier er en af de få, der har stået fadder til en ny form for videnskab, nemlig den kemiske revolution i 1775-1790. Han forklarede bl.a. forbrændingsprocessen og gav en ny definition af grundstoffer, inden han blev guillotineret i 1794. (Kemi)

13. Daltons atomteori

John Dalton opdagede ikke atomet – det havde Demokrit allerede gjort i Oldtiden. Men Dalton hævdede, at hvert grundstof består af en bestemt slags atomer med en relativ vægt. Det blev den spæde start på alle senere atom- og molekyleteorier. (Kemi)

14. Vaccination

I 1774 rasede en koppeepidemi i Sydengland og dræbte hvert fjerde barn. Men børn, som fik udslæt på hænderne efter malkning af koppesyge køer, blev modstandsdygtige over for kopper. Nu fandt man ud af, hvordan man kunne vaccinere mod sygdomme. (Medicin)

15. Elektromagnetismens opdagelse

Gnidningselektricitet og naturlig magnetisme har været kendt siden Oldtiden, men først omkring 1800 begyndte fysikere at arbejde med elektricitet og den ejendommelige magnetiske kraft i jern og stål. H.C. Ørsted blev manden, der opdagede elektromagnetismen. (Fysik)

16. Den uforgængelige energi

Energi kan ikke opstå eller forsvinde, men kun ændre form. Termodynamikkens første hovedsætning om energibevarelse virker absolut gyldig og fundamental. Den er så grundlæggende, at den er blevet brugt som argument for – og imod – Guds eksistens. (Fysik)

17. Vitalisme og organisk kemi

En død gærsaft uden gærceller burde ikke kunne gære. Men da Eduard Buchner i 1897 puttede sukker i en gærsaft, gærede den lystigt. Gæring, konkluderede han, er ren og skær kemi. Fik han her svaret på det gamle spørgsmål, om der findes en særlig livskraft? (Kemi)

18. Cellelæren – alt levende består af celler

Hvad er en levende organisme, og hvordan kan et befrugtet æg på 0,1 mm udvikle sig til et kompliceret væsen? Frem til 1800-tallet mente man, at Gud havde en finger med i spillet. Men tre forskere revolutionerede forståelsen af liv. (Biologi)

19. Istid og istider

En stor del af landskabet i Europa og Nordamerika er formet af enorme ismasser fra Jordens istider. Moræner, ledeblokke og skurestriber er tydelige levn fra en kold fortid. Alligevel var teorien om istider kontroversiel så sent som i midten af 1800-tallet. (Geologi)

20. Darwin og evolutionstanken

I 1859 forsvandt menneskets særstilling på Jorden som dug for Solen. Da foreslog Charles Darwin, at naturlig selektion kan forklare, hvordan dyre- og plantearter har udviklet sig, og han viste, at mennesket blot er et dyr som alle andre. (Biologi)

21. Arv – Mendel og arvelighedslovene

Hvordan arver man karaktertræk fra forældrene? Er det særligt faderens kvaliteter, som føres videre, eller blandes karaktertræk fra de to køn, så poden bliver et gennemsnit? En munk med 28.000 ærteplanter kunne i midten af 1800-tallet forklare lovmæssighederne. (Biologi)

22. Grundstoffernes periodiske system

Al kemi er baseret på ca. 100 grundstoffer, og det periodiske system angiver deres slægtskab. I 1789 kategoriserede man 33 kemiske grundstoffer, men det system, vi kender i dag, er 80 år yngre. Meget praktisk kunne det forudsige endnu ukendte grundstoffer. (Kemi)

23. Lys er elektromagnetiske bølger

I 1860’erne viste James C. Maxwell, at lys er elektromagnetiske bølger. Han forenede på elegant vis optikken og den nye elektrodynamik, og det er næsten utænkeligt, at Einstein ville være nået frem til sin relativitetsteori uden Maxwells ligninger. (Fysik)

24. Bakterier – et mikroskopisk liv

I 1880’erne opdagede man bakterierne – en mikroskopisk, men absolut afgørende underverden. Det blev en euforisk tid, fordi man i århundreder havde ledt i blinde efter sygdommenes årsager. På gaden begyndte man sågar at kalde hinanden for ”mikrob” eller ”bacil”. (Medicin)

25. Röntgens usynlige stråler

Røntgenstråling blev opdaget ved en tilfældighed i november 1895, men var en øjeblikkelig sensation. Man kunne nu lyse igennem hud og hår og se ind i menneskekroppen. Den første Nobelpris i fysik blev da også givet til opdageren af de usynlige stråler, Röntgen. (Fysik)

26. Hormoner – kroppens kemiske kommunikation

Dansende frøer var med til at påvise nervesystemet, og berygtede hundeforsøg spiller en essentiel rolle i opdagelsen af de fantastiske hormoner, der rejser med blodet ud i kroppen og får os til at vokse, kønsmodnes og blive klar til kamp. (Biologi)

27. Den forbavsende radioaktivitet

I februar 1896 tog Henri Becquerel en indpakket fotografisk plade og et uranmineral op fra en skuffe og så til sin forbavselse, at pladen var eksponeret: Radioaktiviteten var opdaget. To år senere fandt Marie Curie flere meget potente og farlige radioaktive kilder. (Fysik)

28. Et himmelsk grundstof

»Vi kan aldrig på nogen måde udforske (stjernernes) kemiske sammensætning,« fastslog Auguste Comte i 1833. Men han tog fejl: Mindre end 30 år senere var forskere godt i gang med at udforske det umulige – kemien i stjernerne. (Kemi)

29. Einsteins relativitetsteori

Et menneske i stor fart ældes langsommere end et menneske i hvile. Det er et af de absurde resultater af Albert Einsteins relativitetsteori. Verden så måbende til, da han i 1905 præsenterede et radikalt nyt billede af rum, tid, energi, masse og tyngde. (Fysik)

30. Niels Bohr og atomets struktur

Niels Bohrs epokegørende teori om atomets arkitektur knyttede atomets struktur sammen med den mystiske kvanteteori. Hans oprindelige model afgik ved døden i 1925, men den var et gigantisk fremskridt for forståelsen af atomet – et mirakel, mente Einstein. (Fysik)

31. Fikseringen af luftens kvælstof

To kemikere udviklede i begyndelsen af 1900-tallet en proces, som omdanner luftens kvælstof til ammoniak. Processen førte til storproduktion af kvælstofholdige gødninger, der var afgørende for landbruget – og gav en veritabel befolkningseksplosion. (Kemi)

32. Nordlysets gåde

Nordlyset – dette forunderlige lysfænomen. Er det et skæbnesvangert varsel fra Gud eller måske en magnetisk uddunstning? Næppe. Men da man for alvor tog livtag med nordlyset, var især nordlysets spektrallinjer og særligt den mystiske grønne farve interessante . (Astronomi)

33. Den dynamiske Jord

Da Alfred Wegener i 1915 påstod, at alle landmasser for 300 millioner år siden var samlet i et superkontinent, der langsomt brød fra hinanden, blev han buhet ud. Han frøs ihjel i Grønland og oplevede ikke, at hans pladetektonik, efter en tur på havets bund, sejrede. (Geologi)

34. Frøhjerter og hjernekemi

Bankende frøhjerter viste i 1921, hvordan nerver sender signaler til organerne. Nu var banen kridtet op for det næsten umulige projekt: Hvordan virker hjernen? I dag har vi fundet lystcentret og forbindelsen mellem ludomani og narkomani i den mystiske hjerne. (Biologi)

35. Den mageløse kvantemekanik

Kvantemekanikken er i dag accepteret som en grundlæggende teori om stof og stråling (ja, i princippet om alting) og er næsten hysterisk præcis. Men kvantemekanikken er en svær størrelse, og selv dens opdagere forstod kun lidt af det, de havde opfundet. (Fysik)

36. Et univers af galakser

Vi lever på et lille støvfnug i universet, vi kalder Jorden. Her hvirvler vi rundt om Solen, der blot er én af flere end 200 milliarder stjerner i den enorme Mælkevej. Og Mælkevejen er blot én galakse i et afgrundsdybt univers. Hvor ved vi alt dette fra? (Astronomi)

37. Grundlæggende livsprocesser – citrus og atp

Alt levende på Jorden stammer fra samme ophav, og derfor er de grundlæggende stofskifteprocesser forbavsende ens hos alle levende organismer – fra myg til mennesker. Denne opdagelse førte til den moderne biokemi, men fandt skæbnesvangert sted i nazismens skygge. (Biologi)

38. Mirakelmidlet penicillin

Den første behandlede patient døde, men i civilisationens lange historie har intet lægemiddel medført så drastisk en ændring i sygdomsbehandlingen som penicillin. Vidunderstoffet stammer fra mugsvampe, og i begyndelse tog det måneder at lave blot en teskefuld. (Medicin)

39. Universet udvider sig

Universet er et frygtindgydende begreb, måske mere frygtindgydende end noget andet. Specielt frygtindgydende er det, at dette måske uendelige univers bliver større og større. Galakserne flygter fra hinanden, hurtigere og hurtigere. (Astronomi)

40. Lægemidler – fra blinde læger til blindede forsøg

Antallet af uvirksomme og skadelige behandlinger er chokerende stort, fordi læger og patienter længe lod sig narre af deres egen godtroenhed. Først efter Anden Verdenskrig fandt man recepten på det ultimative patientforsøg, som sikrer, at lægemidler virker i dag. (Medicin)

41. Radioastronomiens barndom

Med et stort antenneanlæg rettet mod himlen ville en nysgerrig radioingeniør i 1931 finde ud af, hvorfor langdistancesamtaler blev forstyrret af en svag hvislende støj. Det viste sig, at han hørte radiobølger fra Mælkevejen. (Astronomi)

42. Jordens indre

Jordskælv, vulkanudbrud og gejsere er voldsomme udtryk for Jordens indre. Men kvinden, der opdagede vores planets kerne, formulerede sig yderst forsigtigt om sin hypotese i en artikel fra 1936 med den simple, men gådefulde titel “P”. (Geologi)

43. Hypotesen om et big bang

For 13, 8 mia år siden opstod universet. I en rasende fart ekspanderede det fra en ekstrem kompakt og varm urtilstand – og blev til alt det, vi kender. I 1930’erne mente mange, at det var ren volapyk og matematisk hjernespind. (Astronomi)

44. Mikrobølger fra universets fødsel

Opstod universet som et big bang, eller har et uendeligt univers altid eksisteret? Det skændtes forskerne om indtil opdagelsen af den kosmiske baggrundsstråling, der gjorde big bang-teorien til sejrherre og gav masser af ny viden. (Astronomi)

45. Livets oprindelse

Hvordan opstod livet på Jorden? Indtil Middelalderen mente man, at liv opstod spontant, for svampe dækker jo gammel mad. I 1950’erne kom amerikanske forskere tættere på livets oprindelse ved at mime Jordens tidlige atmosfære og skabe organiske stoffer. (Biologi)

46. Dna – gener og arvematerialet

Dna bærer vores genetiske kode, og det tog næsten 100 år at erkende. I 1953 kunne forskere endelig beskrive dna’ets struktur, og selv om det er en af biologiens største opdagelser, er det stadig en gåde, hvordan arvematerialet omsættes til kompliceret liv. (Biologi)

47. Epigenetik – arvelige påvirkninger og forandringer

En katastrofal hungersnød i Holland i 1944-45 og en række forbløffende opdagelser af, at hungersnøden påvirker forekomsten af livsstilssygdomme i flere generationer, blev starten på epigenetikken. Konsekvenserne er chokerende. (Biologi)

48. Buckyball – det smukkeste molekyle

I 1874 blev Jacobus van’ t Hoff latterliggjort, da han påstod, at kulstof danner bindinger i tre dimensioner. Men han havde ret, og 111 år senere førte det til opdagelsen af verdens smukkeste molekyle, hvis potentiale vi kun har set begyndelsen af. (Kemi)

49. En verden af planeter

Jorden er den eneste planet, som vi med sikkerhed ved huser liv, og vi skal 3,8 milliarder år tilbage i tiden for at finde spor af det første primitive liv. Men vi er fascinerede af tanken om liv i andre planetsystemer. Er vi alene i det store verdensalt? (Astronomi)

50. Den mørke energi

Universet er fyldt med en mærkelig slags energi, der får det til at udvide sig med stadig større hast. Vi ved faktisk ikke, hvad det er, men i det mindste har mysteriet fået et navn: ”Mørk energi” – den måske største af videnskabens gåder. (Astronomi)

Gå til temasitet her

Deltag i afstemningen her