Det har evolutionen lært os
Alt levende på jorden, vores fortid, nutid og fremtid, er styret af evolutionen. Og fortiden kan hjælpe os med at spå om evolutionens fremtid.
Mennesket ser i dag helt anderledes ud end for de tre til fire mio. år siden, da vores tidligste forfædre Ardi og Lucy levede i Afrika.
Både Ardis og Lucys knoglerester er fundet i Ethiopien. De levede med godt en million års mellemrum, men begge var de med en højde på godt en meter og en vægt på under 50 kg letvægtere i forhold til mennesket i dag.
Selv om forskellene er mange og tydelige, er der også lighedspunkter med nutidens menneske. F.eks. gik Lucy på to ben, og visse forskere mener, at hendes art benyttede sig af stenværktøjer – et af de særlige kendetegn for menneske-slægten.
Det var Charles Darwin, som i sin bog ”Arternes Oprindelse” fra 1859 for alvor sparkede gang i udviklingsteorien om mennesket som en efterkommer af Ardi, Lucy og deres artsfæller. Darwin gik dermed stik imod kirken og dens skabelsesberetning.
Efter at have rejst rundt i verden udviklede han sin teori om, at arterne stammer fra den samme forfader og har udviklet sig gennem naturlig selektion: At organismer med gunstige egenskaber har større chance for at overleve end organismer med ugunstige.
I dag er teorien ikke blot en teori, men et videnskabeligt faktum, og forskerne har siden Darwins bogudgivelse gjort flere opdagelser, der giver et billede af, hvordan mennesket har udviklet sig, siden arterne delte sig for seks til syv mio. år siden, og en af disse grene blev mennesket, som vi kender det i dag.
Fundet af et knap 200.000 år gammelt kranium viser de første tidlige tegn på en fysisk udvikling hen mod det moderne menneske. Vores kranium har ændret form, og vi er mindre muskuløse end de øvrige arter af homo-slægten, men de største forandringer er sket i vores hjerne og vores immunforsvar.
»Mennesket har udviklet sig ekstremt lidt. Det er i hjernen, der er sket en virkelig, virkelig evolutionær udvikling,« siger evolutionærbiolog Eske Willerslev, der er professor ved Københavns Universitet.
Han mener, at den største fysiske forandring hidtil skete med menneskekroppen for længe siden, da mennesket kom op at stå på to ben. Men hvornår vi udviklede os fra at ligne menneskeaber og til at ligne det menneske, vi kender i dag, er usikkert, da det har været en lang proces.
»Ser vi på mennesker for 100.000 år siden er der nogle små fysiske forskelle. De var mere robuste, knoglerne var stærkere. Ellers er der ingen fysiske forskelle,« siger Eske Willerslev og tilføjer, at myten om, at evolutionen gør os højere og højere ikke har hold i virkeligheden. Det har mere noget at gøre med, hvad vi spiser, vurderer han.
To former for evolution
Den proces, der styrer evolutionen, antager to former: Den ene form kaldes genetisk drift, som blot er tilfældigheder. Den anden kaldes selektion, og her bliver der selekteret – udvalgt – bestemte egenskaber, som er fordelagtige. Men man må ikke foranlediges til at tro, at evolutionen er en aktiv proces med sin egen intelligens, som kan “bestemme” menneskets egenskaber fremover. Det mener i hvert fald Freddy B. Christiansen, der er professor ved Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet og har over 40 års arbejde med bl.a. evolutionsmekanismer og populationsgenetik bag sig.
»Man skal væk fra den tankegang, at evolutionen har en årsag, og at den er på vej et sted hen,« slår han fast og fortsætter:
»Den eneste måde at slå nogle genvarianter ihjel på, er ved, at bærerne ikke får børn eller dør. Og det vil jo tage en del år i menneskehedens tilfælde.«
Mennesket har ansvaret
For mange mennesker kan det være vanskeligt at se på evolutionen som noget, der bare sker. En meget almindelig opfattelse af evolutionen er nemlig, at det er evolutionen, der styrer, hvordan vi skal se ud, opføre os, og hvilke sygdomme vi skal være modstandsdygtige over for. Men denne udvikling sker udelukkende, fordi bærere af visse gener har formeret sig og dermed bragt generne videre via deres børn. Det er groft sagt mennesket selv, der er ansvarligt for, hvilke gener der skal bringes videre i evolutionen.
Et af de største gennembrud inden for evolutionslæren kom i 1960‘erne, da man opdagede, at generne havde deres egen evolution. Forskerne fandt ud af at se på menneskets gener helt tæt på, og man håbede at kunne se store spring i, hvordan vores gener har udviklet sig. Men sådan skulle det ikke gå.
»Det var lidt kedeligt. Man havde håbet på, at man kunne sige “øøøøjj, nu gik fiskene på land.” Men det kunne man ikke, fordi det gen, man kiggede på, havde udviklet sig med konstant rate som et biologisk ur,« siger Freddy B. Christiansen.
Der har dog været store oplevelser i kortlægningen af menneskets genom. Bl.a. har forskere fundet frem til en udvikling som set over evolutionens tidslinje er sket utrolig pludseligt: Evnen til at nedbryde mælkesyre.
»Vi har nogle helt unikke mutationer dér, og de mutationer gør, at vi kan drikke mælk, når vi er voksne. Det spændende er, at det faktisk er en sygdom, fordi vi render rundt med en mutation, der gør, at vi kan tåle mælk, selv når vi holder op med at blive ammet,« forklarer Freddy B. Christiansen.
På evolutionær skala betegnes denne mutation måske som hurtig, men den har rent faktisk været 10.000 år undervejs. Det vil sige, at det er efter, vi er begyndt at holde husdyr. Det særlige ved denne gren af evolutionen er, at den har haft så stor betydning for menneskets overlevelse og velbefindende.
Forandringer inde i kroppen
Der har også været andre markante forandringer i gang inde i menneskekroppen, kan forskerne se. Især hvad angår vores immunforsvar. Langt de fleste af de gener, hvor forskerne kan se, der er foregået selektivitet, knytter sig til immunforsvaret. Hvis man bærer på et gen, som er anderledes end andres, og det gør, at man har en højere chance for at overleve en epidemi eller en bestemt parasit, så har man nemlig som oftest også haft bedre chancer for at videreføre sine gener efterfølgende, mener Freddy B. Christiansen.
Professor ved Københavns Universitet, Eske Willerslev, er enig i, at vores immunforsvar har gennemgået en stor forandring – en proces, der ikke ser ud til at stoppe foreløbig i vores moderne verden med medicin mod alverdens sygdomme.
»Hvis du har en verden, hvor man i stigende grad er i stand til at håndtere sygdom og behandle sygdom, så er det klart, du vil fjerne det evolutionære tryk. Du vil fjerne nogle af de ændringer, som mennesker gennemgår. Når folk før i tiden døde af en sygdom, ville de ikke formere sig, og generne gik derfor tabt. Nu går de ikke tabt,« fortæller han.
Og det er endnu ikke til at sige, om denne udvikling er god eller dårlig. Den er der bare – ligesom resten af evolutionen.
Mennesket i fremtiden
Når vi står med al vores viden i dag og kigger frem i tiden, begynder en vis usikkerhed at spille ind, men visse forudsigelser tør forskerne godt at komme med. F.eks. om vi som i science-fiction-film vil komme til at ligne rumvæsner eller få superhjerner.
»Det med, om vi vil tabe al håret eller få indbyggede computere, er slet ikke noget, der passer med evolutionen. Hvis det gik alt for hurtigt, ville vi bare dø ud,« forklarer Freddy B. Christiansen fra Aarhus Universitet og nævner rotter, som bliver resistente over for rottegift som et eksempel på, at hverken mennesker eller dyr kan få superkræfter fra dag til anden.
»Hvis du har set en resistent rotte, der har fået rottegift, er den så syg, at den knap kan gå. Den kan godt overleve i kloakkerne, fordi der er masser af mad, så den kan godt få børn, men den er altså meget syg,« siger han.
Hvad med fremtiden
Eske Willerslev har også nogle bud på, hvordan mennesket kommer til at udvikle sig i fremtiden på måder, som heller ikke har ret meget med superkræfter og store fysiske ændringer at gøre.
»Hvis verden fortsætter som nu, at folk gifter sig på kryds og tværs og bosætter sig i forskellige lande, vil vi om 10.000 år se, at de forskelle, som vi ser i dag, lyshårede i Skandinavien, krøllede og krushårede i Afrika, de ting vil forsvinde,« vurderer han.
Men scenariet kan også være anderledes, påpeger han:
»Hvis verden gennemgår en helt anden udvikling, og vi får den store Tredje Verdenskrig, hvor folk lever isoleret, så vil man få en helt anden udvikling. Så vil nogle træk blive dominerende forskellige steder.«
Med hensyn til, om vi kan blive født mere intelligente i fremtiden, ligger svaret i os selv. Det kommer nemlig helt an på, om de kloge får flere børn end de mindre kloge. I den vestlige verden er der intet, der tyder på, at intelligens bliver båret frem af evolutionen, idet højtuddannede mennesker får færre børn end lavtuddannede. Der er heller ingen tegn på, at vi er på vej mod et samfund af pæne mennesker ved hjælp af seksuel selektion, hvor tiltrækkende mennesker får flere børn.
Men hvis fortiden er nogen indikation på, hvad der kommer til at ske i fremtiden, kan vi også i fremtiden forvente ændringer i vores gener, hvor små de end måtte være.
»Det kan godt være, at nogle mennesker render rundt med særlige gener, som gør dem specielle set med nutidige øjne. Det kan godt være, at de om 1.000 år viser sig at være dém, der skal diktere fremtidens mennesker. Men som sagt vil det vise sig. Vi ved det altså ikke,« afslutter evolutionsforsker Freddy B. Christiansen.