Afstemning: Dødt løb mellem opdagelsernes top 3
Flere tusinde har allerede stemt i Jyllands-Postens store afstemning om alle tiders naturvidenskabelige opdagelse. Men intet er afgjort endnu.
Her godt en uge før afstemningen om verdens største naturvidenskabelige opdagelse slutter, er der næsten dødt løb i konkurrencen.
Blandt finalerundens fem mulige kandidater til titlen har de fleste læsere foreløbig udpeget vidundermidlet penicillin, opdagelsen af dna’et og Darwins evolutionstanke som de mest ”hotte” finalister - men uden at enkelt opdagelse stikker markant ud. I hælene på dem er Einsteins relativitetsteori og grundstoffernes periodiske system.
Afstemningens foreløbige resultat er:
- Dna - gener og arvematerialet med 25 pct. af stemmerne.
- Mirakelmidlet penicillin med 23 pct. af stemmerne.
- Darwin og evolutionstanken med 22 pct. af stemmerne.
Klassiske ikoner sakker bagud
Det er ifølge en af bogens forfattere, videnskabshistoriker, professor Helge Kragh overraskende, at feltet i bred forstand lægger sig i samme kategori og får de klassiske naturvidenskabelige ikoner til at halte bagefter:
»På sin vis er de tre frontløbere på samme tid overraskende og ikke overraskende, fordi de alle hører til i de biologiske og medicinske videnskaber, der har at gøre med livet. De klassiske bedrifter inden for naturvidenskab er jo knyttet til mere tankemæssige revolutioner, og her er de store ikoner bl.a. Einstein, Newton, Bohr og Marie Curies. Det undrer mig lidt, at ingen af dem når til tops blandt læserne.«
Alligevel mener Helge Kragh, at resultatet er både forståeligt og berettiget set ud fra et vælgersynspunkt, som der her er tale om, fordi de opdagelser, der hitter mest, også er dem, folk har tættest inde på livet.
»Når det alligevel ikke er overraskende, er det, fordi opdagelserne er nogle, mange har haft de nærmeste erfaringer med. De vedrører jo både direkte og indirekte ens eget liv og er i ordets egentligste forstand livsnære. De fleste kan af indlysende grunde svare på, hvorfor f.eks. Flemings penicillin var en god opdagelse, men hvis man skal prøve at forklare, hvad Einsteins teori egentlig går ud på, bliver de fleste hurtigt lange i mælet. Den slags gennembrud er ekstremt abstrakte,« siger han.
Meget kan nå at ændre sig, hvis stemningen blandt læserne skifter, og du kan endnu frem til og med tirsdag den 5. november afgive din stemme. Så stem og vær med til at præge udviklingen - og få en gratis e-udgave af ”50 opdagelser - Højdepunkter i naturvidenskaben” fra Aarhus Universitetsforlag, som danner baggrund for afstemningens samlede kandidatliste.