Handicappede og socialt udsatte i job og uddannelse

Regeringen har formuleret socialpolitikkens 10 nye bud.

Fra ofre til medspillere.

Det er den meget korte udgave af regeringens nye top ti liste over sociale målsætninger, som social- og indenrigsminister Karen Ellemann præsenterer mandag.

De 10 mål afløser den tidligere regerings sociale 2020-mål, og selv om temaerne langt ad vejen er de samme, er der også markante ændringer. De nye mål omfatter langt flere mennesker end tidligere - ca. 143.000 personer mod en målgruppe på ca. 55.000 mennesker for de gamle mål.

Samtidig er tonen og indgangsvinklen også en anden, for højt på listen står regeringens ønske om at gøre handicappede, socialt udsatte og psykisk syge til en del af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

»Vi er socialpolitik anderledes. Vi mener, at alle mennesker i udgangspunktet er født med potentiale og ressourcer, også selv om de har flere udfordringer end andre. Vi er nødt til at fokusere på og udvikle mulighederne, så flest mulig bliver herrer i deres eget liv,« siger ministeren, der vil væk fra det, hun kalder »det-er-synd-for-holdningen.«

En anden væsentlig ændring i forhold til de sociale mål, som S-SF-R-regeringen formulerede i 2013 er, at de er langt mindre konkrete. Mens den tidligere regering valgte ganske minutiøse mål - f.eks. at ungdomskriminalitet skulle falde med 25 pct. - er de nye formuleringer uden løfter af den karakter.

»Vores mål er mere retningsgivende, og det understøtter hele vores vision om, at mennesket kommer før systemet. Selv om vi ikke sætter procenter på alle mål, er det ikke ensbetydende med, at vi ikke vil måles,« siger Karen Ellemann, der hvert år vil afgive en socialpolitisk redegørelse, som viser fremgang og tilbageskridt på de konkrete, sociale områder.

Ud over målet om at få flere i job og uddannelse, lægger regeringen også vægt på, at mennesker med sociale eller helbredsmæssige problemer i højere grad bliver en del af det frivillige Danmark og foreningslivet.

Både i Dansk Handicaporganisationer (DH) og Rådet for Socialt Udsatte er modtagelsen høflig og positiv - ikke mindst er DH-formand Torben Olesen glad for, at hans medlemmer er tænkt ind i de sociale mål.

Men når den flinke indledning er overstået, er begge organisationer kritiske, når det gælder musklerne bag målsætningerne:

»Den gamle regering havde ganske absolutte mål i 2020-planen, som der ikke blev fulgt op på. Den nuværende regering har mindre ambitiøse mål, men i mine øjne er forskellen den samme. Så længe der ikke er tænkt ressourcer ind i planen, gør det ikke den store forskel,« siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Også Torben Olsen efterlyser ressourcer og handling, hvis ønsket om at få flere væk fra en passiv tilværelse og ud i arbejde eller uddannelse.

»Det kommer ikke af sig selv, og jeg har ikke set tegn på, at arbejdsmarkedet er så rummeligt, som regeringen giver indtryk af. At opstille en række krav for at kunne tage en ungdomsuddannelse trækker altså heller ikke i den rigtige retning, hvis man vil inkludere flere,« siger Torben Olsen.

Karen Ellemann bekræfter, at der ikke følger flere penge med, men peger på, at der allerede bruges 45 mia. kr. på området - og det er uden sociale ydelser.

I kommunerne, som i praksis udfører det meste af socialpolitikken, tager borgmester Thomas Adelskov (S), formand for kommuneforeningen KL’s social- og sundhedsudvalg, positivt imod den nye sociale hitliste, og er tilfreds med den bredere målgruppe og knap så håndfaste- og målbare mål.

»Det giver rum for, at man lokalt kan inddrage de relevante grupper og selv diskutere sig frem til løsninger,« siger han, der dog ikke undlader at gøre opmærksom på, at regeringens nye mål skal ses i en større sammenhæng.

»Det er jo meget godt med fine målsætninger om at inddrage mennesker med problemer, men når regeringen samtidig har indført et kontanthjælpsloft, som vil betyde, at flere bliver sat ud af deres boliger, hænger det ikke sammen,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.