Sygdom i tænder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er forskel på behandlingen i den danske sundhedssektor. Brækker man en arm, træder velfærdssamfundet til og iværksætter og betaler straks nødvendig behandling og pleje. Også senere, hvis der opstår komplikationer. Knækker man en fortand, og det ikke skyldes en ulykke, er det for egen regning, hvis man ikke har en forsikring.

Hvorfor denne forskel? En tidligere sundhedsminister kom nok svaret nærmest ved at sige, at sådan har det altid været. Ingen har i hvert fald kunnet give en plausibel forklaring på denne forskelsbehandling. En forskelsbehandling, der skaber ulighed i samfundet. En ulighed,der de seneste fire-fem år er steget.

Dette forhold blev aktuelt bekræftet for en måned siden, da forskningsenheden Kora i en ny undersøgelse dokumenterede, at brugerbetalingen rammer skævt. Bl.a. illustreret ved, at mindre bemidlede dels går mindre til tandlæge, dels skærer ned på kontrolbesøg, tandrensninger og anden forebyggelse. Det er antagelig den første håndfaste dokumentation for konsekvenserne af, at den daværende S-ledede regering i 2013 sparede 180 mio. kr. fra det årlige tilskud til tandrensninger. Pengene skulle i stedet gå til flere fængsler. Og senere 120 mio. kr. på kontroller. Et beløb blev senere som kompensation afsat, men ikke brugt til behandling af socialt udsatte.

PTO advarede dengang mod konsekvenserne og nedprioriteringen af forebyggende tandbehandling. Herunder også mod den forringelse af borgernes generelle sundhed. Og større risiko for parodontose (tandkødsbetændelse). Flere undersøgelser viser således, at prognosen for hjerte-kar-sygdomme er relateret til tandhygiejne og tandstatus. Det vil sige, at forebyggelse af sygdom i tænder og tandkød forhindrer/forbedrer behandlingsresultatet og prognosen for systemiske sygdomme som hjertekredsløbssygdomme og diabetes.

Nedsat livskvalitet

Andre undersøgelser går videre og afdækker, at op imod 150 ældre dør af lungebetændelse og hjerte-kar-sygdomme, der igen kan spores til manglende forebyggende behandling. Herunder også korrekt brug af tandbørste. Spørgsmålet er, om en anden prioritering ikke ville have medført færre dødsfald og færre hospitalsindlæggelser?

På trods af denne viden nedprioriterer skiftende regeringer forebyggende behandlinger. Politikerne har evidens i hænde for, at det koster nedsat livskvalitet, tandsygdomme, mere parodontose og altså også for nogle: døden. Men det lukker man øjnene for, fordi voksentandplejen ikke har politikernes bevågenhed. I så fald havde man ikke skåret så voldsomt ned på området. Tilskud til voksentandplejen er derved faldet yderligere. I 1980 udgjorde det 45 pct. I 2015 under 20 pct. En uigennemtænkt udvikling, der afslører forkert prioritering. En prioritering, der rammer landets borgere generelt og de svageste hårdest. Nogle desværre med fatale konsekvenser.