Historisk gåtur Her kan du finde Genforeningens aftryk i København
Sønderjyllands dramatiske og omtumlede historie med slesvigske krige og genforening har også efterladt sig interessante spor i hovedstaden, hvor man kan opleve både vartegn, ukendte mindesmærker, gravsteder og et helt nyt vægmaleri.
Dronningen, kronprinsen og prinsen kører søndag i hestetrukket karet over den gamle grænse i Sønderjylland. Samme rute, som dronningens farfar og far red for snart 101 år siden.
Tysk mindretalshistorie: »De skal ikke skamme sig over deres baggrund«
Deutsches Museum Nordschleswig fortæller nuanceret den fascinerende historie om et tysk mindretal, der efter årtiers tøven ser den nazistiske fortid i øjnene. Få svaret på, hvad en kagekone med dannebrogsflag og et kræmmerhus til skolesager og slik laver på et kulturhistorisk museum.
Genforeningen fejres med uforudsigelig og computerskabt lydkunst på Ejer Bavnehøj
I anledning af 100-året for Genforeningen er et mindesmærke på Ejer Bavnehøj blevet udvidet med en lydinstallation, der skaber ny musik, hver gang den spiller.
Værd at køre efter: Her er de store oplevelser rundt om Padborg
Padborg ser ved første øjekast en anelse industriel ud. Masser af lastbiler og vidtstrakte pakhuse fylder i det flade land ved grænsen. Men her er ikke desto mindre mange ting at komme efter.
»Vores ellers så gode naboskab er splittet op af det vildsvinehegn«
Conny Feddersen voksede op i et Sønderjylland, hvor grænsen mellem Tyskland og Danmark ikke spillede en rolle. Med vildsvinehegnet føler hun, at Danmark lukker sig om sig selv igen.
Mystik: Hvad skete der siden med kongens hvide hest?
Den hvide hest, som kong Christian X den 10. juli 1920 krydsede grænsen på, er omgivet af utallige skrøner. Læs her historien om hesten og om, hvad der siden – måske – skete med dens jordiske rester.
Genforeningen: Det svære naboskab er endt i venskab og varme vibrationer
Fjendebilleder og klichéer prægede længe forholdet mellem danskere og tyskere. Men det er kun gået én vej: mod det bedre. I dag er forholdet tættere end nogensinde. To naboer møder hinanden med åbenhed og interesse. Ikke kun Sepp Piontek glæder sig.
Studenter syd for grænsen ser deres fremtid i Danmark: »Mere end halvdelen i vores klasse taler nok ikke dansk derhjemme«
»Danmark til Ejderen,« lød slagordet engang, men i den lille by Frederiksstad ved Ejderens bred er der stadig et dansk mindretal med skole, kirke og foreninger. Jyllands-Posten tog mod syd for at finde ud af, hvordan og hvorfor de holder fast ved danskhedens ydergrænse.
Tyskere kører i nyere biler og drikker mere alkohol end danskere – passer det virkelig?
På mange punkter er der ikke den store forskel på Tyskland og Danmark, men dykker man ned i statistikken, finder man flere tal, der måske kan fortælle noget om, hvad der er sket på hver side af grænsen siden genforeningen for 100 år siden.
Sydslesviger kan ikke blive dansk: »Jeg har sunget det danske flag op og ned«
Christina Jacobsen er opvokset i det danske mindretal i Sydslesvig, har gået i dansk skole og bor i Danmark. Men det er ikke nok til at blive dansk statsborger.
Genforeningen med nål og tråd: Når jeg ikke er management konsulent, har jeg et andet liv
Når det danske mindretal i den nordlige del af den tyske delstat Slesvig-Holsten ikke måtte flage, tog kvinderne andre midler i brug for at vise deres danskhed. I Kirsten Lei Hansens barndomshjem var en lysedug med en dansk flagstang på.
Dansk-tyske byskilte rykker langt ud i fremtiden: »Jeg får ondt i maven, nu vi taler om det«
Efter 100 års ventetid var spørgsmålet om byskilte på dansk og tysk sat på dagsordenen på byrådsmødet i Haderslev den 28. april i år. Men så blev sagen pillet af. Jyllands-Posten fortæller historien om, hvorfor et ekstra navn på tysk på et byskilt stadig vækker følelser i Sønderjylland.
I flere år skjulte Nanke Nicolaisen sine rødder for omverdenen. I dag er hun stolt "bindestregsdansker"
28-årige Nanke Nicolaisen skjulte tidligere sine rødder i det tyske mindretal i Sønderjylland. I dag synes hun ikke længere, at tysk er et »tabersprog«.