Kvinderne protesterede med nål og tråd

Det er på sin mors side, at Kirsten Lei Hansen er sønderjyde. Selv er hun opvokset på Fyn, og i dag pendler hun mellem sit job i København og sit hjem, der ligger mellem Juelsminde og Vejle. Der har hun to arbejdsborde. Et med en computer på og et andet, hvorpå der ligger garn, en væv og en broderi-ramme.

»Når jeg ikke er managementkonsulent, har jeg et andet liv, hvor jeg bruger meget tid på håndarbejde. Jeg er meget interesseret i tekstilteknikker,« siger Kirsten Lei Hansen.

Brodøser søges

Hun har før deltaget i ”crowd”-kunstprojekter, hvor forskellige borgere bidrager til et kunstværk, der samles til slut af en kunstner. Derfor var det ikke fremmed for hende at tilmelde sig, da hun så, at museet Trapholt søgte brodøser, der ville brodere med udgangspunkt i emnet grænser til kunstprojektet ”Grænseløse Sting”.

»Relationen til det sønderjyske og Genforeningen ”triggede” mig. Begge mine bedsteforældre på min mors side er født i det genforenede område og fra perioden under tysk ledelse. Ydermere er min mor født i samme område under Anden Verdenskrig. Så jeg kunne have været halvt tysk, og så havde mine forældre formodentlig ikke mødt hinanden, og historien var blevet helt anderledes,« siger Kirsten Lei Hansen.

Stykket, hun broderede til ”Grænseløse Sting”, viser det sønderjyske område, lidt stiliseret. Den gamle grænse er angivet med en meget lys tråd, som dog kan ses med baggrundslys. Grænsen er også i virkeligheden efterhånden falmet og har begrænset praktisk betydning, mener hun.

»Den nuværende grænse er også angivet med forsting, som giver en stiplet linje – i modsætning til landskabets konturer, der er markeret med en relativt tyk tråd i nedlagt syning. Dvs. denne kant er ubrudt. Ikke at landskabets grænser ikke ændres – det gør de også, men det er ikke temaet i dette værk. Mine bedsteforældres fødselssteder samt min mors fødselssted er angivet med prikker. Signaturen er broderet med tråd fra en kasse med broderimaterialer fra mine bedstemødre. Sandsynligvis er det rester fra min sønderjyske mormors sykasse,« siger Kirsten Lei Hansen. I hendes familie var den sønderjyske identitet en understrøm.

»Da min mor ryddede op i sine gemmer, fandt hun sin oldemors lysedug, hvorpå der et lille hus med et Dannebrog hejst foran. Det har været en måde at protestere på for de tidligere generationer, der voksede op under den tyske stat. At brodere det flag, der ikke måtte hejses foran huset – det fascinerede mig,« siger Kirsten Lei Hansen.

Rebelsk broderi

I øjeblikket er tekstilkunstner Iben Høj i færd med at samle de næsten 800 bidrag til et samlet stykke kunst, der kaster nutidens lys på Genforeningen og selve begrebet grænser, som deltagerne har broderet deres fortolkninger af. Mens nogle har broderet deres familiehistorier, har andre broderet personlige oplevelser med grænser. Nogle har fået overskredet deres grænser – er blevet gramset på – andre har tænkt over grænserne mellem køn og grænser for kærligheden, mens en enkelt har broderet et spørgsmål, der har gjort indtryk på tekstilkunstneren, nemlig: »... jeg vil gerne giftes med en tysker, er det at gå over grænsen?«

Stykkerne er samlet ind gennem totalt udsolgte broderiaftener og workshops med oplæg om historie og håndarbejde i hele landet og syd for grænsen.

»Min idé med værket er at give alle mulighed for at diskutere, hvad grænser betyder og er for os i dag,« siger Iben Høj, der er blevet »rørt i sit tekstil-hjerte« af ikke alene de mange historier i broderierne, men også af det historiske perspektiv. Opgaven har givet hende en særlig indsigt i håndarbejdets betydning for mindretallene.

»Broderiet har været brugt til at udtrykke sin identitet, særligt i de dansksindedes hjem på den tyske side. De måtte ikke flage og ikke skilte med deres danskhed, men ingen kunne stoppe dem fra at have klokkestrenge hængende inden for i hjemmet med Dannebrog eller subtilt protestere ved at brodere deres modstand på puderne i sofaen i den pæne stue. Det taler ind i nutidens protestgrupper, der også bruger håndarbejdet som en undergrundsstemme,« siger Iben Høj og peger på den lyserøde strikkede ”pussy”-hue, som flere tusinde strikkede og bar under kvindemarchen i 2017 i USA i protest – og med udgangspunkt i den amerikanske præsidents Trumps herostratisk berømte »grab them by the pussy«-citat.

»Der er også folk, der beklæder træer med strikkede ting for at sætte fokus på beskyttelsen af naturen. Der er stærke identitetsmarkører i håndarbejdet, så det gav god mening, at det skulle være broderier i dette projekt. Og ja, det handler om Genforeningen, men det giver i den grad mulighed for at tale om grænser i dag,« siger Iben Høj.

Ferniseringen af ”Grænseløse Sting” blev på grund af covid-19 udsat til lørdag den 27. juni 2020, men for Kirsten Lei Hansen har projektet ført til nye samtaler med hendes mor om bedsteforældrene og deres forældre, der blev mere danske, end de måske ellers ville have været, fordi de boede i Tyskland indtil Genforeningen.

»Jeg vil tage hende med til udstillingen. Hun synes, at det er spændende, selv om hun er født i 1941 og dermed barn af en anden krig,« siger Kirsten Lei Hansen.