Fortsæt til indhold
Serie: Genforeningen

Hvor længe vil der være danskere ved Ejderen?

»Danmark til Ejderen,« lød slagordet engang, men i den lille by Frederiksstad ved Ejderens bred er der stadig et dansk mindretal med skole, kirke og foreninger. Jyllands-Posten tog mod syd for at finde ud af, hvordan og hvorfor mindretallet holder fast ved danskhedens ydergrænse.

A. P. Møller Skolen i Slesvig er en af de største danske institutioner i Sydslesvig. Her går 616 dansksindede elever fra 7. til 13. klassetrin. Ane Shöler (t.v.), Signe Bredholt Andersen og Ida Tode (liggende) er tre af årets studenter. Foto: Marie Ravn

Nadine Baumann-Petersen ser ud over Ejderen fra det dige, der beskytter Frederiksstad mod floden. Hun peger på broen og den anden side, hvor det flade marskland hedder Holsten, og hvor der ikke længere er spor af Danmark og de mennesker, der føler sig danske i deres sind.

»Vi er danskhedens ydergrænse,« siger hun, der er – mindst – fjerde generation…