Magnussen kører ungarsk grandprix i opgraderet Haas-racer

Kevin Magnussens Formel 1-bil har fået en opgradering, men det giver ikke nødvendigvis øjeblikkeligt afkast.

Artiklens øverste billede
Günther Steiner har fundet plads til opgraderinger på Magnussens bil til denne weekend. Foto: Tariq Mikkel Khan

Det bliver i en fornyet Haas-racer, når Kevin Magnussen i denne weekend giver sig i kast med Hungaroring-banen i Ungarns Formel 1-grandprix.

Danskerens bil er således for første gang i sæsonen blevet opgraderet med nye dele, der gerne skulle gøre den hurtigere.

Magnussen regner dog ikke med, at det nødvendigvis vil være tilfældet allerede denne weekend.

- Det er meget sjældent ”plug and play”, når man introducerer de her opgraderinger, siger Magnussen.

- Det kræver tit, at man lige tager et skridt tilbage for at kunne tage to skridt frem. Bilen bliver meget anderledes, og man er lidt på dybt vand og arbejder lidt i blinde til at starte med, og så får man opbygget en viden omkring bilen, som gør, at man kan få mere ud af bilens potentiale.

- Så det tager tid. Det er ikke sikkert, at det vil give ret meget i denne weekend. Det kan godt være, det tager lidt tid, og vi så derefter vil få mere ud af det.

Haas er et af de hold, der har ventet længst med at komme med opgraderinger i indeværende sæson, og de vil i første omgang også kun blive installeret på Magnussens bil.

På billeder fra Haas-garagen torsdag fremgår det, at bilens karosseri blandt andet har ændret form siden sidste løb, så den nu minder meget om Ferraris racere. Det er ikke en tilfældighed.

Ferrari, der leverer motorer til Haas, har været blandt de hurtigste i år, og Haas’ holdchef, Günther Steiner, erkender da også, at man har skelet til, hvordan samarbejdspartnerens biler ser ud.

- Hvis du kopierer, så kopierer du de bedste, og det er lige nu Ferrari og Red Bull. Vi har samme motor som Ferrari, vi har den samme gearkasse, og vi har samme hjulophæng. De vinder løb. Hvorfor kopiere andre?, siger Steiner til Ekstra Bladet.

Efter Ungarns grandprix går Formel 1 på en fire uger lang sommerpause. Efter den vil Kevin Magnussens holdkammerat, Mick Schumacher, også få glæde af Haas’ opgraderinger.

Magnussen og Schumacher har indtil videre skrabet henholdsvis 22 og 11 VM-point sammen i sæsonens første 12 løb. Det rækker til en 11.- og 15.-plads i den samlede stilling.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.