Her har Touren ikke været siden skandaleåret

I 2006 sluttede 11. etape af Tour de France dér, hvor søndagens etape starter. Dengang vandt Denis Menchov, og 6 af de 10 hurtigste ryttere på etapen for 10 år siden har i løbet af karrieren indrømmet brug af doping eller fået en karantæne.

Artiklens øverste billede
Floyd Landis, da han i 2006 jagtede den gule trøje i de samme omgivelser som feltet igen i år skal passere. Arkivfoto: Claus Bonnerup/Polfoto

Vielha Val d’Aran

Husker du ryttere som Levi Leipheimer, Floyd Landis og Denis Menchov?

For ti år siden kæmpede de om den gule trøje i præcis det område, som Tour de France-feltet passerer søndag, og det er første gang siden 2006, at Tour de France igen besøger Val d’Aran-området i Spanien.

Torsdag d. 13. juli 2006 skulle feltet, der dengang også talte ryttere som Michael Rasmussen, Cadel Evans, Andres Klöden og Carlos Sastre ud på løbets 11. etape.

En bjergrig etape, hvor Tourmalet og hele fem kategori-et stigninger skulle bestiges på en 207 km-lang etape, der sluttede i på toppen af et bjerg i netop Val d’Aran-området.

Russiske Denis Menchov fra Rabobank vandt etapen foran amerikanerne Levi Leipheimer og Floyd Landis, der kørte i mål i samme tid som russeren.

Dermed grundlagde Phonak-rytteren Floyd Landis sin Tour de France-sejr i 2006, og efter 11. etape kunne han iføre sig den gule trøje. Senere fik han dog frataget sejren igen, da han blev testet positiv for testosteron under Touren det år.

En lang række ryttere, der deltog i Tour de France anno 2006 har enten indrømmet brug af doping eller er blevet idømt varierende dopingkarantæner: Floyd Landis, Levi Leipheimer, Denis Menchov, Michael Rasmussen, Michael Boogerd, David Zabriskie, Patrik Sinkewitz, Christophe Moreau, Frank Schleck og Alejandro Valverde.

De to sidstnævnte er stadig en del af Tour de France-feltet den dag i dag.

Søndag bevæger Tour de France-feltet sig fra Spanien og ind i Andorra, når rytterne skal kæmpe sig igennem 184,5 km mellem Vielha Val d’Aran til Andorre Arcalis i Andorra.

Frank Schleck, Alejandro Valverde og resten af rytterne skal klatre over fem stigninger; Tre kategori-et stigninger, en enkelt kategori to, og så afslutningen på toppen af Andorre Arcalis, en stigning uden for kategori.

Etapen er forhåndsfavoritternes sidste chance for at hente tid fra manden i den gule trøje, Chris Froome, inden feltet forlader de høje bjerge og holder hviledag mandag.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.