Her er sygdommene, du bliver udsat for på rejsen

Når rejsen går til fjerne himmelstrøg, bliver man eksponeret for forskellige sygdomme. Bliv klogere på, hvilke sygdomme du kan få, og hvordan du undgår dem.

Artiklens øverste billede
Malaria, denquefeber, gul feber, sovesyge, japansk hjernehindebetændelse, vestnilfeber og elefantiasis overføres alle fra myg ved myggestik og kan uden behandling være livsfarlige.

De fleste forbinder rejser med noget rart og lækkert. Men hvis man er uheldig, kan ferien blive vekslet til en ubehagelig sygdom.

Her får du en liste over nogle af de alvorlige og mindre alvorlige rejsesygdomme, som du risikerer at få i udlandet.

Jetlag

Her er selvfølgelig ikke tale om noget alvorligt. Men når du rejser gennem tidszoner, kan din døgnrytme blive fuldstændig ødelagt, så du sover om dagen og er lysvågen om natten.

Hvis du vil undgå komplet forvirring de første dage på ferien, anbefales det, at du tilpasser måltider og søvn allerede på rejsen. Du kan også få lægemidlet melatonin på recept, der hjælper mod jetlag.

Blodpropper under rejsen

En flyvetur på 12 stive timer kan gøre de fleste mørbankede i kroppen. Det er ikke sundt for benene, når man sidder for meget ned. Langvarig stillesidden hæmmer blodomløbet i benene og kan i værste tilfælde føre til blodpropper.

Derfor er det en rigtig god ide at bevæge ben og fødder under transporten. Har man øget risiko for blodpropper, kan man anvende støttestrømper under rejsen.

Højdesyge

Væskeophobning i lunger og hjerne. Det lyder ikke rart, og er da også noget, man dør af. Derfor skal man passe på, når man rejser op i højderne.

Højdesyge er en akut tilstand, der opstår få timer efter en hurtig opstigning over de 3.000 højdemeter. Oftest får man kvalme, hovedpine og åndenød, men i værste tilfælde kan man altså dø. Hvis du skal højt op i landskabet, anbefales det, at du holder et par dages pause, når du er i 2.500 meters højde.

Så kan kroppen nemlig nå at vende sig til den tynde luft. Flyver man direkte til højder over de 3.000 meter, kan man forebygge højdesyge med medicin.

Solstik

Sol og varme er dejligt på ferien. Men som bekendt skal man passe på. For lang tid i solen kan medføre solstik, hvor væske- og saltbalancen bliver forstyrret på grund af store væsketab. Især børn og ældre er udsatte for at blive dehydreret.

Rejsediarré

Hver anden dansker, der rejser til de subtropiske og tropiske egne, får vrøvl med maven. Hepatitis a, kolera, tyfus, amøebiasis og salmonella er alle sygdomme, som er vand- og fødevarebårne.

Konsekvenserne er diarré og opkast. Får man også høj feber, skal man kontakte læge, da antibiotika kan hjælpe, hvis der er tale om en bakterie. Ellers kan man drikke te med sukker og fortyndet juice for at komme maveproblemerne til livs.

Man kan minimere risikoen for at få mavesygdommene, hvis man undgår postevand og måltider, der er tilberedt med postevand.

Myg

Malaria, denquefeber, gul feber, sovesyge, japansk hjernehindebetændelse, vestnilfeber og elefantiasis overføres alle fra myg ved myggestik og kan uden behandling være livsfarlige.

Nogle af sygdommene kan man vaccineres mod, ligesom man kan få forebyggende malariamedicin. Derudover er det en god idé at sove med myggenet og smøre sig godt ind i myggebalsam, når man er steder, hvor de bidske myg lever.

Rabies

Bliver du bidt af en flagermus, hund, kat eller abe på rejsen, så er det om at søge læge med det samme.

Der kan gå lang tid, før sygdommen går i udbrud, men når den først gør det, er døden næsten en garanti. Kun en enkelt person har overlevet alle rabies-stadierne efter et bid fra en flagermus i 2004. I 2010 blev 113 danskere behandlet med rabiesvaccine efter et dyrebid.

Har man rabies i udbrud, vil man opleve spasmer i svælget, angst for vand, og så bliver man også hyperaktiv. Til sidst får man betændelse i hjernen, som medfører ukontrollerede bevægelser og mistet forståelse for tid og sted.

Polio og difteri

Det er nok de færreste, der ønsker at få en omgang polio med sig hjem fra ferien. Sygdomme, der overføres via nys og hoste, er svære at gardere sig i mod.

Derfor anbefales det altid, at man får en vaccine mod difteri og polio, der henholdsvis kan medføre hjertestop og muskellammelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.