Spar på strømmen med den rigtige køleboks

Hvad gjorde campisterne, før køleboksen blev opfundet? Tjaa, de levede fint uden og fik måske en lunken pilsner i stedet for en iskold. I dag er der ikke mange campister, der holder ferie uden en boks med køling.

De første kølebokse var udelukkende termoelektriske og blandt de allerførste var Tropicool, der i år fylder 40 år. I begyndelsen var udvalget begrænset, men i 2014 tæller udvalget omkring 88 bokse med forskellige teknikker.

Udvalget af bokse hos campingforhandlerne og på nettet er nærmest uoverskueligt. Priserne går fra få hundrede kroner til flere tusinde for de helt avancerede modeller, der har samme avancerede kompressor som det køleskab, som man har stående hjemme i køkkenet.

Waeco har mange forskellige

Waeco har et kæmpe udvalg af bokse. I den avancerede ende finder man en ny serie af kompressorbokse, hvor der ikke er sparet på noget.

Vi har testet modellen Coolfreeze CFX 35, der kun bruger strøm svarende til et årligt forbrug på kun 62 kW. Det giver boksen A++ mærket, som en af de eneste på markedet. Alle boksene i CFX-serien er udstyret med kompressorer, der har integreret styreelektronik med automatisk kølesystem, der benytter en tre-trins batterivagt.

Den kan indstilles til et område mellem 10 plusgrader og 22 minusgrader. Hvor vores test viste, at den når fra 14 plusgrader i boksen til 22 minusgrader på under en time. Det går med andre ord lynhurtigt at få boksen op i omdrejninger, og selv når kompressoren kører på maksimal ydelse, er støjniveauet fornemt. Man kan godt høre, at kompressoren arbejder, men lyden er ikke trættende.

Finish på boksen er meget flot, og hvis man vil, kan man som ekstraudstyr få et trådløst termometer, som viser den faktiske temperatur inde i boksen. På den måde kan boksen placeres godt gemt af vejen og samtidig kan man holde øje med temperaturen inde fra campingvognen.

Vægten er 17,5 kg, men takket være solide bærehåndtag er den nogenlunde handy at flytte rundt på. Indvendigt LED-lys er standard. Boksen er let at åbne med de godt dimensionerede håndtag og et meget stabilt låg.

For at gøre boksen så robust som muligt er alle hjørner forsynet med forstærkninger, mens en lille, fiks detalje er et usb-stik under selve betjeningspanelet, hvor man så kan oplade en telefon eller computer.

Kend dit behov

I dag er der et bredt udvalg af mobile kølebokse, der kører på strøm i bilen, el fra nettet eller gas i campingvognen. En del modeller kan også helt eller delvist drives af solceller.

»Derfor gælder det om at tænke sig om, inden man vælger boks. Det første, man bør gøre, er, at finde den køleboks, der matcher ens behov. Er det til campingturen i Danmark, kan en billig termoelektrisk køleboks være rigelig. Godt nok kan den kun sænke temperaturen med ca. 15-18 grader i forhold til udenomstemperaturen, men i en bil med aircondition og 22 grader i kabinen, holder den nemt mad- og drikkevarer på 4-7 grader,« siger direktør Per Flensted, Dometic.

Der findes også lidt kraftigere modeller af termoelektriske kølebokse, der kan køle 30 grader under den omgivende temperatur. Så, hvis man blot køber ind fra dag til dag, kan denne teknik fint bruges til normale danske sommertemperaturer. Et pristjek rundt på køleboksmarkedet viser, at termoelektriske kølebokse kan fås fra ca. 400 kroner, hvis man vælger blandt mærkevarer. Ofte kan man få dem billigere, hvis mærket ikke spiller nogen rolle.

Hører man til typen, der ikke gider købe ind hele tiden, skal man være opmærksom på, at en termoelektrisk løsning ikke er praktisk, hvis den f.eks. står på camping, sol og et varmt fortelt med høje temperaturer.

Her fungerer det termoelektriske princip ikke, fordi boksen kræver, at temperaturen ikke bliver alt for høj rundt om boksen.

Næste skridt op ad kølestigen er den type bokse, der benytter kompressor. Det er samme teknik som det almindelige køleskab, som vi kender fra køkkenet, med den forskel, at kompressoren arbejder på 12 volt.

Fordelen ved denne teknik er, at strømforbruget er lavt samtidig med, at kompressoren er effektiv selv ved høje temperaturer uden for køleboksen. Har man brug for det, kan boksen i reglen også sættes til at fryse. For de fleste kompressorbokse gælder også, at de kan sluttes til 220 V og på den måde fungere som et ekstra køleskab i hjemmet, når man eksempelvis har fest og brug for ekstra køleskabsplads.

Ulempen ved kompressor-boksen er dog, at den er meget tung, og at selve kompressoren fylder meget, hvorfor fryserummet er begrænset i en kompressorboks. De nyeste modeller er dog forbedret meget, så teknikken fylder mindre til gavn for rumindholdet. Vælger man en kompressorboks, skal man også huske på, at kompressoren ikke er lydløs.

Det tredje alternativ på markedet er de såkaldte absorptionskølebokse. Ud over at de vejer mindre end kompressorkølebokse, har de andre fordele. Absorptionskøleboksene er helt lydløse, og så kan de fås til priser, der næsten er det halve af prisen på kompressorkøleboksen. De køler op til 30-33 grader under den omgivende temperatur. Denne bokstype kan også fungere på ren gas, så man kan være helt uafhængig af el.

Såfremt man kører på el, må man indstille sig på, at absorptionsboksen bruger ganske meget strøm, svarende til omkring det dobbelte af en kompressorboks. Det betyder måske ikke det store i det samlede regnskab for en campingferie, men benytter man også boksen på hjemmeadressen, så betyder forbruget trods alt noget.

Vil man overhovedet ikke rode med ledninger til det mobile køleskab, findes der også bokse, som holder på kulden i meget lang tid, takket være en ekstra kraftig isolering og et slags labyrint-forseglingssystem, der forhindrer, at kulden slipper ud – og varmen kommer ind – når boksen åbnes.

Boksen køles udelukkende med gammeldags fryseelementer og er derfor nem at bruge, hvis man camperer langt fra en stikkontakt.