KL: Hold fingrene fra vores penge
For en gangs skyld kræver kommunerne ikke flere penge af regeringen, når økonomiforhandlinger starter i dag.
»Fingrene væk.«
Når de tunge drenge fra kommuneforeningen KL tirsdag eftermiddag møder op i Finansministeriet til det første møde i forhandlingerne om næste års økonomi, er beskeden klar:
»Vi beder ikke om flere penge, men om lov til at beholde dem, vi har. Vi skal ikke skæres yderligere,« siger borgmester Martin DAmm (V), formand for KL.
Dermed er den klassiske replik fra KL - »Send flere penge« - skiftet ud med et mere sparsommeligt ønske, mener kommunerne selv, som helt konkret mener, at regeringen skal forlænge de nuværende vilkår ind i 2017.
»Regeringen skal droppe enhver tanke om at skære en pct. af budgetterne i det såkaldte omprioriteringsbidrag. De siger, de alligevel vil give dem tilbage til kommunerne senere, så hvorfor overhovedet ulejlige,« siger formanden med adresse til det bebudede omprioriteringsbidrag til en værdi af 2,4 mia. kr.
Desuden ønsker KL også uændrede vilkår, når det gælder tilskuddet til de fattigste kommuner på 3,5 mia. kr. - det såkaldte finansieringstilskud.
»Det er helt afgørende for de mest udfordrede kommuner, som har vigende skattegrundlag. De har simpelt hen ikke pengene til at afholde de udgifter, som regeringen beder os afholde,« lyder kommentaren fra Martin Damm.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen er godt klar over, at omprioriteringsbidraget bliver det store tema i årets forhandlinger, men han holder fast ved princippet:
»Det er mit klare udgangspunkt, at omprioriteringsbidraget understøtter en mere effektiv anvendelse af vores fælles skattekroner - og at det ikke er et urimeligt krav,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Hjort Frederiksen.
Han fastholder ligeledes, at bidraget kommer tilbage til kommunerne til velfærdsopgaver, men at de ikke skal fordeles af kommunerne selv, men enten ved de aktuelle økonomiforhandlinger eller senere på året under forhandlingerne om finansloven.
Et stort tema i mødelokalerne de kommende uger bliver også flygtninge, og den aktuelle pause i flygtningestrømmen løser ikke problemerne i kommunerne, understreger Martin Damm.
»Vi får jo i hvert fald ikke færre udgifter end i år, for vi skal stadig gøre en stor indsats for de flygtninge, der er kommet. Det bliver rundt regnet til 60.000 ekstra borgere, og det svarer jo til en en halvstor kommune, og de skal have pasning og undervisning til børnene og aktivering for hurtigst muligt at blive selvforsørgende,« siger han.
KL har endnu ikke regnet på de konkrete flygtningeudgifter i 2017, men vurderer, at prisen i år er i omegnen af 1,4 mia. kr., og den post forventes ikke at blive mindre.
Endelig ønsker KL at fastholde det nuværende anlægsniveau på godt 16 mia. kr. bl.a. til nybyggeri og vedligeholdelse af bygninger, veje og grønne områder, men det vil finansministeren på ingen måde love på forhånd:
»Vi skal diskutere behovet for at fortsætte den igangsatte tilpasning af de kommunale anlægsinvesteringer,« lyder det i det skriftlige svar, og det kan godt oversættes i retning af, at regeringen gerne vil skære anlægsinvesteringerne ned.