Dansk Industri: Kommunerne kan snildt spare syv mia. om året

Kig ind til naboen - der er penge i det.

Det er opfordringen fra Dansk Industri til landets 98 kommuner, og organisationen sætter oven i købet pris på gevinsten:

»Ved at blive bedre til at lære af hinanden og hvis de dyre kommuner bare kom ned på det gennemsnitlige niveau i kommunerne, er der godt syv mia. kr. sparet om året,« siger direktør i DI, Karsten Dybvad, som i al stilfærdighed gør opmærksom på, at regeringens krav til kommunerne om at skære 1 pct. af udgifterne - det såkaldte omprioriteringsbidrag - over årene løber op i stort set samme beløb.

Især på ældreområdet, indenfor folkeskolen og i administrationen er der penge at spare, lyder regnestykket fra DI, og Karsten Dybvad understreger, at en mere effektiv løsning af opgaverne ikke behøver at genere borgerne.

»Der er ingen sammenhæng mellem høje udgifter og høj tilfredshed - slet ikke. Borgerne er ligeså tilfredse, selv om de lever i en kommune med gennemsnitlige eller lave udgifter,« siger han, der ikke umiddelbart vil blande sig i den heftige debat om omprioriteringsbidraget.

»Det er ikke vores ærinde. Derimod har vi som alle andre en forpligtelse til at påpege, hvis skattekronerne kan bruges bedre. Og det kan de,« siger Dybvad og henviser til DI’s generelle ønsker om flere penge uddannelse, forskning, infrastruktur og skattelettelser.

Tidligere er kommunale sammenligninger blevet skudt ned, fordi den billigste - som regel en lille ø-kommune - er blevet holdt op mod en af de meget dyre kommuner i hovedstadsområdet.

»Vi synes faktisk, at vi har været meget rimelige og praktiske i vores sammenligning ved at bruge gennemsnittet. Det burde være lige til at bruge for den enkelte kommune. Borgerne har krav på en forklaring, hvis to kommuner, som ellers ligner hinanden, har helt forskellig udgiftsprofil f.eks. på det administrative område,« siger Dybvad.

I kommuneforeningen KL er formand Martin Damm (V) stærkt kritisk overfor analysen, og ser det som en metode til udhule den kommunale velfærd.

»Hvis man hiver alle ned på gennemsnittet, falder gennemsnittet, og gør man det tilstrækkeligt mange gange, er der ikke noget tilbage. Det er så primitiv en analyse, at det næsten gør ondt,« siger han og mener samtidig, at sammenligninger af kommuner en-til-en ikke giver meget mening:

»En 69-årig har ikke samme behov for pleje og støtte landet over, for det kommer meget an på det liv, vedkommende har levet. De samme forskelle gælder på andre områder, så derfor kan man ikke bruge så grov en sammenligning,« siger KL-formanden, der i næste uge sidder over for regeringens topministre - bl.a. finansminsiter Claus Hjort Frederiksen - når de årlige økonomiforhandlinger tager deres begyndelse.

Hjort Frederiksen har tidligere på året skældt kommunerne ud fra at jamre og klynke, men siden har regeringen sendt signaler om, at kommunerne - som i indeværende år - vil få tilbageført de 2,4 mia. kr., som udgør omprioriteringsbidraget for 2017.

»Men hvorfor så overhovedet tage dem fra os. Det vil vi kæmpe imod,« siger Martin Damm.

Også i Ældre Sagen er souschef Jens Højgaard enig i, at høje udgifter ikke er ensbetydende med stor tilfredshed blandt borgerne.

»Men man kan heller ikke slutte omvendt, så lave udgifter øger tilfredsheden. Uanset hvad, så går hovedparten af de kommunale udgifter på ældreområdet til at lønne varme hænder, og de gør altid en positiv forskel,« siger han og peger på, at ældreområdet allerede har holdt for med besparelser.

»Der ydes mellem fem og seks mio. færre hjemmehjælpstimer i dag i forhold til for blot få år siden, og det skyldes dels, at kommunerne lægger stor vægt på at træne og rehabilitere de ældre, så kan klare sig selv længst muligt, dels at de yngre ældre er ved bedre helbred i dag end tidligere,« siger Jens Højgaard, der også peger på svagheden ved en matematisk sammenligning mellem kommunerne:

»Der er altså stor forskel på f.eks. København, hvor mange ældre måske bor alene, er mere syge og ensomme, og så ældre i Hørsholm, som har bedre bolig, større netværk og et godt helbred.«