Syv organisationer slår alarm over regeringens asylstramning
Kvinder og unge piger risikerer overgreb og sågar voldtægt, hvis regeringens asylstramning bliver vedtaget, advarer organisationer i åbent brev til alle folketingsmedlemmer.
I 11. time gør en række danske og europæiske organisationer nu et sidste forsøg på at få Folketinget til at droppe regeringens asylstramning, som efter planen bliver endeligt vedtaget tirsdag i næste uge.
Med stramningen vil regeringen blandt andet forhindre en ny gruppe såkaldt "midlertidige" flygtninge – eksempelvis fra borgerkrigen i Syrien – i at få familiesammenføring det første år i Danmark.
I et åbent brev til samtlige folketingsmedlemmer advarer syv NGO'er nu mod konsekvenserne af denne stramning, som særligt vil ramme kvinder og børn og ifølge organisationerne gøre kvindelige flygtninge endnu mere sårbare over for overgreb og voldtægter.
"Hvis loven vedtages vil det føre til, at ægtefæller og børn efterlades tilbage med fare for at blive udsat for vilkårlig vold i Syrien i mindst otte måneder før de kan søge om familiesammenføring," skriver organisationerne i brevet, der er underskrevet af blandt andre paraplyorganisationen Euro-Mediterranean Human Rights Network, Dignity – Dansk Institut for Tortur, Kvinderådet, European Association for the Defense of Human Rights (AEDH) og International Federation for Human Rights (FIDH).
Det er ofte kvinder og børn der bliver tilbage i konfliktzonerne, mens deres mænd rejser ud for at søge asyl i et land, der vil tage imod familien, påpeger de syv NGO’er.
Ifølge deres vurdering er regeringens lovforslag i strid med både Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelser retten til et familieliv. Forslaget er dermed både moralsk og juridisk problematisk, lyder det.
"Selvom vores organisationer anerkender de udfordringer, som den aktuelle flygtningekrise medfører, også for Danmark, må dette på ingen måde tjene som påskud for at nægte en gruppe mennesker deres ret til familieliv og beskyttelse. Det bør heller ikke retfærdiggøre vedtagelsen af foranstaltninger, som kan være med til at udsætte de, som lades tilbage, for vold, heriblandt kønsspecifik vold, på grund af deres adskillelse fra et familiemedlem," står der i brevet.
Opråbet er langt fra det første eksempel på, at menneskerettighedsorganisationer udtrykker dyb bekymring over regeringens planer på asylområdet. Tilbage i december 2014 advarede Institut for Menneskerettigheder direkte om, at regeringens planer i yderste konsekvens kunne føre til tab af menneskeliv:
”Vi mener, det er uacceptabelt at lade sårbare mennesker sidde tilbage i flygtningelejre og konfliktområder og vente i et helt år, før de kan få lov til at blive genforenet med deres familiemedlem i Danmark. Det kan betyde, at mennesker bliver udsat for overgreb eller i yderste konsekvens mister livet, mens de venter på at komme hertil,” sagde instituttets direktør Jonas Christoffersen.
Også FN’s flygtningeorganisation UNHCR har opfordret regeringen til at droppe forslaget. Hvis det gennemføres, risikerer det blandt andet at skade flygtningenes mulighed for at lære dansk og blive integreret, skriver UNHCR i et høringssvar:
"Adskillelse af familiemedlemmer på flugt kan have ødelæggende konsekvenser for menneskers velvære såvel som deres mulighed for at rehabilitere fra traumatiske oplevelser med forfølgelse og krig."
Samme bekymring er blevet udtrykt af Børnerådet.
Derudover vurderer Amnesty International, at lovforslaget er i strid med Danmarks internationale forpligtelser og udgør et "markant skridt væk fra Danmarks traditionelle asylpolitiske tilgang til, hvordan mennesker på flugt skal behandles."
Kritikken får dog ikke regeringen til at droppe lovforslaget, understreger Socialdemokraternes udlændingeordfører Mette Reissmann.
"Det ligger os meget på sinde at få lovforslaget gennemført," siger hun, men peger dog på, at stramningen skal revideres efter tre år.
Regeringen holder altså fast i, at den ekstraordinære asyltilstrømning til Danmark, som eskalerede hen over sommeren og efteråret sidste år, kræver politisk handling.
"Det er utroligt vigtigt at huske, at det ikke er de danske asylregler, der splitter familierne ad. Det er krigen, der gør det," siger Mette Reissmann.
Hun kan sagtens forstå, at flygtninge har allermest lyst til have deres familie hos sig, når de flygter fra kaos og krig, men det er nødvendigt, at kommunerne, som skal modtage flygtningene, kan følge med, påpeger hun.
"Vi mener, at lovforslaget balancerer lige midt i mellem de to hensyn," siger Mette Reissmann, som mener at regeringens forslag giver bekymrede flygtninge vished for fremtiden.
"Tidligere har flygtninge stået i en ekstrem usikkerhed om, hvad der skulle ske med dem. Nu er der i hvert fald en vished for, at de efter et års venten enten får familien til Danmark eller vil kunne rejse hjem, hvis det område, de kommer fra, er blevet sikkert nok".
Mener du, at flygtninge får mere vished om deres fremtid, end de har i dag?
"Det kan godt være, at den vished ikke er rar, men ikke desto mindre ved de nu, at de vil kunne få deres familie herop, hvis de venter et år. De kan søge om familiesammenføring efter ti måneder."
Men i dag kan de jo søge om det fra dag ét, når de er blevet anerkendt som flygtninge?
"Ja, det er rigtigt, men så er vi tilbage ved, at vi mener, at vi har fundet den rigtige balance."
Men hvordan giver det mere vished, at flygtninge kan søge om familiesammenføring efter ti måneder end fra dag ét?
"Jeg siger ikke, at det giver mere vished. Jeg siger, at det giver vished. Det er vigtigt at sige, at vi ikke ændrer ved retten til at leve sammen som familie. Børn og forældre har ret til at leve sammen. Den ret ændres ikke. Samværet udskydes til efter et år," siger hun og afviser dermed, at lovforslaget skulle være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Borgerkrigen i Syrien menes at have kostet flere end 200.000 mennesker livet, og har ifølge FN's opgørelser fået over 3,8 millioner mennesker til at flygte ud af Syrien. Endnu flere er internt fordrevne inde i det krigshærgede land.
Langt størstedelen huses nu i nabolandene Tyrkiet, Libanon og Jordan – mange i enorme teltlejre – men også i Europa mærkes de tiltagende flygtningestrømme.
Efter planen bliver regeringens lovforslag endeligt vedtaget i Folketinget tirsdag. Enhedslisten og SF er som de eneste partier imod.
De syv underskrivere af brevet til politikerne er:
Euro-Mediterranean Human Rights Network, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Kvinderådet, GAME, Plan Danmark, European Association for the Defense of Human Rights og International Federation for Human Rights. Læs brevet her.