Venstre ud af tænkeboks – stemmer ja til asylstramning
Efter lang tids overvejelser vil Venstre stemme for regeringens asylforslag, selvom partiet kalder forslaget elendigt og tvivler på effekten.
Efter fire måneders tøven har Venstre besluttet at stemme ja til regeringens stramning af asylreglerne.
Det vil ske, når lovforslaget skal endeligt vedtages i folketingssalen på tirsdag.
"Vi synes grundlæggende, at det er et elendigt lovforslag, men vi anerkender, at der er en minimal stramning, og når vi har sagt, at vi stemmer for enhver stramning, så gør vi også det," siger Venstres retsordfører Karsten Lauritzen til DR.
Regeringens forslag går ud på, at mennesker, der flygter fra eksempelvis en borgerkrig, men ikke er individuelt forfulgte, kun vil få en såkaldt "midlertidig beskyttelsesstatus" i ét år. Derefter skal deres sag behandles på ny. Formålet er at kunne hjemsende flere flygtninge end i dag.
De nye midlertidige flygtninge får ikke mulighed for at få deres børn eller ægtefælle til Danmark det første år her i landet. Først hvis deres midlertidige opholdstilladelse bliver forlænget kan de ifølge regeringens lovforslag ansøge om familiesammenføring.
Som det eneste parti har Venstre – vel at mærke indtil nu – ikke besluttet sig for om man ville støtte eller afvise forslaget.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative bakker op om stramningen, som dermed har flertal uanset Venstres holdning, mens Enhedslisten og SF er dybt kritiske særligt over for tanken om at fratage krigsflygtninge retten til at få deres børn og ægtefælle til Danmark det første år.
Fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har der over de seneste måneder lydt kritik af Venstre for ikke at ville tage endeligt stilling til lovforslaget.
Over for Jyllands-Posten har Karsten Lauritzen tidligere forklaret, at Venstre tvivler på forslagets effekt. Det gør partiet stadig.
"Vores helt klare vurdering er, at det her lovforslag må være det bedste og eneste opnåelige i den nuværende parlamentariske situation. Regeringen vil jo ikke være med til at ændre tingene. Så vi anerkender, at det her er en meget lille stramning, men vi synes ikke, at den lille stramning vejes op af usikkerheden omkring lovforslaget, og de problemer det vil give," siger han til DR.
Flere organisationer og eksperter har tidligere vurderet, at stramningen på familiesammenføringsområdet kan være i strid med de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Det afviser regeringen imidlertid.
FN's flygtningeorganisation UNHCR har dog direkte opfordret regeringen til at droppe forslaget om at forhindre familiesammenføring det første år i Danmark. Hvis det gennemføres, risikerer det nemlig at skade flygtningenes mulighed for at lære dansk og blive integreret, skriver UNHCR i et høringssvar:
"Adskillelse af familiemedlemmer på flugt kan have ødelæggende konsekvenser for menneskers velvære såvel som deres mulighed for at rehabilitere fra traumatiske oplevelser med forfølgelse og krig," advarer organisationen.
Når først regeringens lovforslag er vedtaget, gælder stramningen med tilbagevirkende kraft for alle asylansøgninger, som er indgivet efter 14. november.
Sidste år ansøgte 14.815 personer om asyl i Danmark – en fordobling i forhold til 2013, viser tal fra Udlændingestyrelsen. I alt fik 6.110 flygtninge asyl i 2014. De største ansøgergrupper kom fra Syrien og Eritrea.