DF-håb Peter Kofod er tavs om formandskandidatur

Peter Kofod bliver kærligt kaldt "mini-Tulle". Han vil ikke løfte sløret for, om han stiller op som formand.

Artiklens øverste billede
Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen

Dansk Folkeparti skal efter alt at dømme finde en ny formand. Med Kristian Thulesen Dahls ønske om, at der bliver indkaldt til et ekstraordinært landsmøde, hvor han ikke stiller op som formand, bliver vejen åbnet for en ny leder for partiet.

DF mistede halvdelen af sine mandater ved kommunalvalget.

Dermed går jagten ind på mulige formandskandidater. Blandt dem er Peter Kofod, der på Christiansborg markerede sig som retsordfører, inden han modvilligt blev partiets spidskandidat til Europa-parlamentet.

Peter Kofod ønsker dog ikke at kommentere, om han vil stille op som formandskandidat i partiet. Eller om han som medlem af hovedbestyrelsen vil støtte Thulesen Dahls ønske om et ekstraordinært landsmøde, hvor der skal vælges ny formand.

- Jeg har ikke nogen kommentarer, siger Peter Kofod, der er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

Den 31-årige Peter Kofod blev på Christiansborg kærligt døbt "mini-Tulle" for sin fysiske fremtoning og måde at udtale sig på, der minder om Kristian Thulesen Dahls.

Også Peter Kofods politiske linje flugter med Thulesen Dahls. Blandt andet på udlændingepolitikken, som er central i Dansk Folkeparti, men som også er blevet genstand for bitre opgør i takt med den svindende vælgeropbakning.

På Dansk Folkepartis landsmøde i Herning var Peter Kofod i inddirekte politisk opgør med tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen. Henriksen, der i dag er medlem af hovedbestyrelsen, har kritiseret partiet - og ikke mindst Peter Kofod - for at være blevet for moderat og strømlinet i udlændingedebatten.

Det afviste Kofod på landsmødet:

- Nogen har åbenbart ment, at jeg skulle være blød på indvandring. Der ville blive slået en høj latter op i Bruxelles, hvis de hørte det.

- Man kan sikkert kritisere mig for meget. Men det vil være forkert at kritisere mig for at give efter for indvandringen og dens konsekvenser, siger Peter Kofod.

På landsmødet understregede han, at han mener den nuværende linje i udlændingepolitikken, der er sat af Folketingsgruppen og ikke mindst stifter Pia Kjærsgaard, er den rigtige.

- Jeg har stadig tillid til, at den udlændingepolitik, der har båret det her parti, er god. Så god, at jeg stadig tror på den og tror på det projekt, jeg som meget ung meldte mig ind i, sagde Kofod.

Mens Kofod indtil videre forholder sig tavs om et muligt formandskandidattur, har Morten Messerschmidt meddelt, at han vil overveje at stille op.

Messerschmidt er dog hæmmet af, at han i august måned fik en dom i byretten i en sag om svig med EU-midler og dokumentfalsk. En dom som Messerschmidt har anket til landsretten.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.