Kristian Thulesen Dahl vil trække sig som formand i Dansk Folkeparti

Efter Dansk Folkeparti er blevet mere end halveret ved kommunalvalget, vil Kristian Thulesen Dahl ikke stille op til et nyt formandsvalg.

Artiklens øverste billede
Kristian Thulesen Dahl vil trække sig som formand for Dansk Folkeparti efter at partiet blev mere end halveret ved kommunalvalget. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kristian Thulesen Dahl vil trække sig som formand for Dansk Folkeparti, siger han efter partiets gruppemøde onsdag middag.

Derfor anmoder han hovedbestyrelsen om at indkalde til et ekstraordinært landsmøde, hvor der skal vælges en ny formand.

Dansk Folkeparti fik blot 4,1 pct. af stemmerne ved kommunalvalget, og er gået tilbage fra 223 mandater ved seneste kommunalvalg til nu blot 91 mandater. Med til historien hører det dog, at over 40 byrådsmedlemmer allerede havde forladt partiet i de fire år, der er gået siden kommunalvalget i 2017.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Uden for dørene til partiets lokale på Christiansborg fremlagde Thulesen Dahl sine tanker ganske nøgternt og blev derfor spurgt, om han slet ikke er rørt over at skulle stoppe efter 10 år som formand.

»Det er en afklarethed. Og en erkendelse af at den dag måtte komme, hvor jeg står med det her, Jeg havde aldrig tænkt, at mit politiske liv stod og faldt med, om jeg var formand,« svarede han.

Thulesen Dahl har tidligere talt varmt om Morten Messerschmidt, men onsdag var der ingen, som han direkte ville anbefale som arvtager.

Har DF andre?, lød spørgsmålet til ham.

»Ork ja. Men jeg vil slet ikke sætte navne på nu. Men der er andre. Det ved vi godt. Kan du ikke huske, da Brian Mikkelsen var på TV 2 og stak fingeren ned i et glas vand og tog den op igen og spurgte: ”Kan du se, hvor fingeren var?”« sagde Thulesen Dahl, som understregede, at han helt selv har fundet frem til, at han vil trække sig.

Kristian Thulesen Dahl blev adspurgt, om en mulig arvtager til formandsposten kunne blive en politiker udenfor partiet, med hentydning til den politiske flirten mellem ham og tidligere Venstre-medlem Inger Støjberg, hvilket han ikke var afvisende over for.

»Jeg håber, hun bliver frikendt i Rigsretten. Jeg håber, hun melder sig ind. Og hvis hun gør det, bør hun få en meget fremtrædende rolle,« sagde Kristian Thulesen Dahl.

Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, sagde tidligere på dagen, at det på nuværende tidspunkt er svært at udpege den oplagte arvtager til formandsposten internt i partiet.

»Spørgsmålet er, om der er nogen, der kan eller vil udfordre ham til den. Pia Kjærsgaard har trukket følehornene til sig i forhold til selv at blive formand igen, og Morten Messerschmidt kan ikke flytte på sig, så længe han ikke har endelig afklaring i ankesagen i sin EU-svindel-sag,« siger Niels Th. Dahl, der også nævner EU-parlamentarikeren Peter Kofod som en outsider til posten.

»Udfordringen i forhold til ham er for det første, at han ikke sidder i Folketinget, for det andet at han er meget ung, og for det tredje at han slet ikke har den samme kendskabsgrad som det øverste lag i Dansk Folkeparti har.«

Over for Ritzau ønsker Peter Kofod (DF) ikke at kommentere, om han vil stille op som formandskandidat i partiet.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.