Fortsæt til indhold
Digitalt

Så smarte bliver den næste generation af actionkameraer

Med kamera- og stabilisatorteknik, der er hentet i droneverdenen, kan DJI's nye actionkamera Osmo blive filmfotografens drøm.

Audun Hage, Lyd & Billede

Actionkameraer bliver hele tiden lettere og mere avancerede og får stadig bedre billedkvalitet. Men vil du have et rigtig professionelt resultat, nytter det ikke med en vaklende og rystende kameraføring.

For at holde billedet stabilt, selv når kameramanden og objektet er i bevægelse, er der brug for et kamera med stabilisator – også kendt som et “steadicam” i den professionelle verden.

Foto: Producenten

Til det formål kan man købe en mængde tilbehør, der strækker sig fra det helt billige til det stratosfærisk dyre. Nu lancerer droneproducent DJI en interessant løsning: Dens nye Osmo er et komplet, håndholdt actionkamera med kardanophængt stabilisator.

Stabilt greb om billederne

DJI-droner som Phantom III Professional har høstet megen ros for netop billedstabiliteten.

Hemmeligheden (udover elektronik, der hjælper helikopteren til at flyve roligt) er et “kardanled”, der holder kameraet stille, selv når helikopteren er i bevægelse. Kardanled-princippet er velkendt og bruges i dag blandt andet til at holde skibskompasser på ret køl. Men her taler vi om en moderne elektronisk variant med avancerede funktioner.

DJI Phantom III Pro. Foto: Producenten

LÆS OGSÅ: Leica fornyer T-kameraet

Håndholdt drone kamera?

DJI har hentet mange erfaringer og teknik fra sine droner under udviklingen af det nye actionkamera. Osmo bruger et lignende tre-akslers kardanophæng, tilpasset til håndholdt brug, sammen med et X3-kamera, som kan klare 4K-video og 12 MP-fotos.

Foto: Producenten

Brugeroplevelsen minder meget om dronerne fra DJI (bortset fra, at kameraet selvfølgelig ikke kan flyve): Grundlæggende kamerafunktioner fjernstyres via håndtaget, imens avancerede funktioner er tilgængelige fra DJI GO-app’en til smartphones. Mobilen fungerer samtidig som en skærm for kameraet og kan monteres på siden eller fjernstyre kameraet trådløst.

LÆS OGSÅ: Nu kan du printe som en prof

Osmo består af fire dele: Et Zenmuse X3 tre-akslers kardanophængt kamera, et ergonomisk håndtag med knapper, et 10,8 Wh batteri og en mobilholder. Kamerasensoren kan tages af og udskiftes med en adapter til de større modeller X5 og X5R. Der findes forskellige typer af tilbehør, herunder specialbyggede monteringskit til cykler og motoriserede køretøjer, og selvfølgelig en selfie-stang.

LÆS OGSÅ: Her får du 16 kameraer i et

DJI Osmo skulle koste omkring 6.500 kr., og kan bestilles via førende foto og video-butikker.

Artiklens emner
DJI