Test af smartwatches fra Huawei og Samsung

De smarte ure er ved at nå et stadie, hvor teknologi og design går op i en højere enhed. Huawei og Samsung er ude med stærke modeller.

Artiklens øverste billede
Smartwatches fra Huawei og Samsung. Foto: altomdata.dk

Vi har testet i stakkevis, men alligevel aldrig helt bidt på de smarte ure. Et grundlæggende problem har været, at mens man er gået gevaldigt frem på teknologi, har man taget et betydeligt skridt tilbage på design og urfunktionalitet. Det er selvfølgelig en smagssag, men i vores øjne er en digital skærm, der kun viser klokken, når du vrider håndleddet hårdt, og ellers i øvrigt er blank, ikke det samme som analoge visere, der viser dig klokken til enhver tid. At man skal oplade uret hver nat, er heller ikke ligefrem en fordel.

Med de seneste modeller er der dog sket et fremskridt. Vi testede de nyeste fra Samsung og Huawei.

Elegant design

Begge går efter et klassisk urdesign med rund urskive og i Huaweis tilfælde fysiske knapper. De leveres med læderrem og fås i op til 46 mm. Vi testede denne størrelse, og med risiko for at træde nogen over tæerne, er der tale om et godt gedigent herreur.

Galaxy Watch Active2 er mere minimalistisk end tidligere Samsung-ure. Det har ikke en fysisk drejeskive til navigation. Det er vi faktisk kede af, for det var ikke bare et lækkert designelement, men også et brugervenligt redskab til navigation. Uret er lidt i den tykke ende i forhold til, hvad der rent æstetisk er berettiget. Her er Huaweis mere fuldendt i sine proportioner. Men med det sagt er der altså ikke nogen af de to ure, vi ville have betænkeligheder over at tage på i byen en aften.

Altid tændt

Det er heldigvis ikke nødvendigt at rende rundt med en blank skærm på håndleddet. Begge ure har allways-on-skærm, der kan vise urskiven konstant. Det lyder måske ikke af det store, men for os gør det en stor forskel. Oplevelsen er tættere på et almindeligt ur.

Samsung bevarer skærmen, du har valgt blandt det store udvalg af urskiver, i neddæmpet form. På Huaweis ur er der to allways-on-skærme at vælge imellem. Heldigvis er disse to rigtig pæne, hvorimod det relativt lille antal, der kan vælges i appen, ærlig talt ikke er særlig tiltalende.

At der er brugt gode OLED-skærme på begge ure betyder, at urskiverne står flot og skarpt, hos Huawei har man endda følelsen af, at den er sænket lidt som på et rigtigt ur. Allways-on-skærmene kommer imidlertid med en pris. Batterilevetiden reduceres til cirka det halve, når de er aktiveret.

Samsung er smartere

Sundhed og træning er et betyde-ligt fokus for begge ure. Og på dette punkt klarer begge sig meget godt. De måler et væld af forskellige træningstyper og kan desuden måle andre sundhedsfaktorer som søvn, stress, m.m.

En fordel ved Samsungs ur er, at det kan starte målingen automatisk, når der registreres aktivitet. Huaweis ur skal aktiveres manuelt. Det klares nemt, det er bare ikke sikkert, at du altid husker det ved småting som den daglige cykeltur til arbejde. Man er sikker på, at Samsung får den slags med, og chancen for et retvisende billede af ens aktivitet er således lidt større. Her er også bedre mulighed for at dele dataene til andre tjenester, som f.eks. Endomondo, Strava m.m. Hos Huawei begrænser mulighederne sig til Google Fit og MyFitnessPal.

I det hele taget er Samsungs ur meget mere alsidigt, når det gælder softwarefunktioner. Du kan hente et væld af apps fra den tilhørende app-store, heriblandt f.eks. Spotify, så du kan høre offline-playlister direkte fra uret. Huaweis ur har også en musikafspiller, men her skal man lægge mp3’er over. Du kan desuden styre den musik, du spiller på mobilen.

Telefonsamtaler er en mulighed på begge ure, der har højttalere og mikrofoner. Samsungs ur kan også bruges til at stemmestyre diverse ting i hjemmet og på mobilen. Beskeder og notifikationer vises på begge mobiler.

Huawei holder ud

At Samsungs ur er smartere, er ikke til at komme uden om. Til gengæld har Huaweis ur den suveræne fordel, at det kan klare hele to uger før det skal i opladeren. Samsungs klarer højst tre-fire dage. Her får du imidlertid trådløs opladning. Hvad der så betyder mest, er op til den enkelte.

Begge ure har fordele, som kan være det, der tipper valget den ene eller den anden vej.

I stedet for død og pine at udkåre en testvinder vil vi således hellere glæde os over, at der findes flere gode bud på smarte ure derude. Den stærke pris hos Huawei, gør dog klart dette ur til bedste køb, men Samsung får også en anbefaling, da det som smartwatch har mere at byde på.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.