Annonce
Musik

Dizzy Mizz Lizzy udgiver nyt livealbum

Numrene er optaget til koncerter på bl.a. Roskilde Festival.

Dizzy Mizz Lizzy er klar med nyt livealbum - og til næste år en række koncerter. Foto: Mogens Flindt

Den succesrige danske rocktrio Dizzy Mizz Lizzy er klar med lidt af en overraskelse.

På fredag den 8. december udkommer livealbummet "Livegasm!", og i en pressemeddelelse bliver pladen kaldt for »et livealbum til ære for publikum«.

»Når vi spiller live, lever musikken på en helt anden måde, fordi det er håndspillet. Det er anderledes organisk og er berettiget,« udtaler forsanger og guitarist Tim Christensen. 

Amerikansk Grammy-vinder er klar til Northside igen

Numrene er optaget til koncerter i 2016 på Roskilde Festival, Tinderbox og Målrockfestival i Norge.

Albumtitlen er en reference til nummeret "Mindgasm", som var en del af studiealbummet "Forward in Reverse", som udkom i fjor.

Dizzy Mizz Lizzy blev dannet i slutningen af 1980'erne for i første halvdel af 1990'erne at få stor succes med to album og en række koncerter. Men i slutningen af samme årti blev gruppen opløst. Herefter fortsatte Tim Christensen med pæn succes som solist.

I 2010 blev Dizzy Mizz Lizzy gendannet til en stribe koncerter, og efterfølgende udkom livealbummet "The Reunion Tour: Live in Concert 2010".

Dizzy Mizz Lizzy har siden holdt ved som band, og det er stadig de samme tre musikere, som i sin tid dannede gruppen: Tim Christensen, Martin Nielsen på bas og Søren Friis på trommer.

"Livegasm" udkommer fredag både digitalt og på vinyl.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side

Kommentar: Drengene i grotten siger noget om en journalistisk krise

Palle Weis
Historien om drengene i grotten havde alt, og heldigvis kom de alle ud i live, men mediedækningen afslører også en tilgang, hvor føleri er det styrende princip.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her